Er Grøn Vækst 2.0 blot en udsat henrettelse af dansk landbrug?

I forrige uge var der debatmøde arrangeret af Dansk Landbrug Sydhavsøerne, hvor Torben Hansen, der er formand for Dansk Planteproduktion og Gefion sammen med John Nielsen, formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne debatterede Grøn Vækst med det politiske hold, der denne aften bestod af fødevareminister Henrik Høegh (V) og formand for fødevareudvalget René Christensen (DF).

John Nielsen sagde, at oppositionen også var inviteret med til debatten, men at ingen af dem, de havde spurgt, mødte frem, hvorefter han takkede de fremmødte politikere for den pakke til landbruget, som de har forhandlet sig frem til.

- Jeg vil gerne sige tak til regeringen og Dansk Folkeparti for den landbrugspakke, som de har givet os, sagde han og understregede derefter, at det slet ikke var nok.

- Grøn Vækst er den største udfordring for dansk landbrug i mange, mange år. Den time-out, vi har fået, er kun en udsættelse af henrettelsen af dansk landbrug. Der hænger stadig en dødsdom over hovedet på erhvervet, sagde formanden skarpt.

I sit oplæg havde John Nielsen forberedt nogle tal på, hvor mange på Sjælland og Sydhavsøerne, der er beskæftiget i landbruget og følgeerhvervene for at understrege, at man skal tænke sig godt om før, at man gør vilkårene for at drive landbrug sværere.

28.300 personer på Sjælland er beskæftiget i landbruget, skovbruget, gartnerier og følgevirksomheder. På Sydhavsøerne er det 4900 personer, der er beskæftiget som følge af erhvervet, fortalte John Nielsen.

Efterafgrøder er en skidt løsning
Også Torben Hansen var skeptisk overfor planerne. Han har i længere tid været en meget markant modstander af Grøn Vækst og vandplanerne, og det har ikke ændret sig. Men han tror dog stadig på, at dansk landbrug går en fremtid i møde.

- Jeg tror på, at vi bestemt har en fremtid i dansk landbrug. Jeg tror ikke på at man finder andre lande i verden, hvor man finder en bedre udnyttelse af næringsstofferne. Det er siden 1980-90 lykkedes for dansk landbrug at mere end halverer kvælstofbelastningen ud til recipienten, sagde Torben Hansen og påpegede samtidigt, at andelen af ålegræs ikke blevet større i samme periode, hvorfor det ikke er et parameter at måle efter.

Han ser andre mulighederne end efterafgrøder, som måden at reducerer kvælstofudledningen på.

- Efterafgrøder er ikke nogen smuk måde at gøre det på. Der er en hel masse andre ting, der betyder noget fremadrettet for vandplanerne. Det er blandt andet fosfor, fosforophobning, fiskeri gør det svært at få ålegræsset til at gro, muslingeskrab, fysiske ændringer og klimaændringer, fortalte Torben Hansen, hvorefter han ikke anbefalede nogen landmænd at producere energiafgrøder før, der var en sikker og indtægtsgivende afsætning.

Alternativet er normsænkning
Fødevareminister Henrik Høegh greb straks Torben Hansens bemærkning om efterafgrøderne og forklarede dem som en del af et politisk forlig.

- Jeg kan sige, at når man sidder i København og skal nå en aftale, så er efterafgrøderne nemmere end en normsænkning, der vil være alternativet, som rammer hele vejen rundt, sagde ministeren og fortsatte.

- Med de sidste 10.000 ton kvælstof er det lykkedes at få 90 mandater til at se, at det er alt for voldsomt. Der var så alvorlige konsekvenser af det, at der er blevet nedsat et udvalg. Jeg er helt overbevist om, at en del af den løsning, som udvalget finder, vil blive målrettede og specifikke virkemidler, men det vil nok komme til at gå ud over lavbundsjorde, sagde Henrik Høegh, men gjorde det samtidigt helt tydeligt, at steder som Sydhavsøerne ikke skal være bekymret for, om det bliver umuligt at dyrke landbrug i deres område.

- Det skal stadigvæk være muligt at dyrke landbrug over hele Danmark. Det er en af overskrifterne på udvalgets arbejde. Men måske kan man ikke dyrke hvede på lavbundsjorde, men så er der nogen andre afgrøder, som der selvfølgelig skal være afsætning for. Min indstilling er, at når vi beder nogen på lavbundsjorde om at lave energiafgrøder, så skal de selvfølgelig kompenseres, hvis de betyder et tab i forhold til, hvad de havde før, sagde fødevareministeren, og afsluttede optimistisk sit indlæg.

- Det kan godt være, at I synes, jeg er lidt naiv - men jeg tror på, at dansk landbrug har en fremtid.

Sikker på afsætning
René Christensen fra Dansk Folkeparti greb tråden fra John Nielsens oplæg, hvor han sagde, at time-out'en blot var en udsættelse af dansk landbrugs henrettelse, og mente at der stadig hang en dødsdom over erhvervet.

- Der hænger bestemt ikke nogen dødsdom over landbruget, som John startede med at sige, indledte Rene Christensen, og fortsatte.

- Hvis man læser aftalen om Grøn vækst 2.0, så skal man specielt læse afsnittet, der hedder, at vi skal kunne drive landbrug i hele Danmark. Vi skal have skruet nogen løsninger sammen, så når en landmand siger, at han gerne vil plante energipil, så skal vi også være sikre på, at der er en afsætning på det, sagde Rene Christensen, som den sidste inden, at der blev plads til spørgsmål og debat fra publikum.

Blandt de diskuterede emner i spørgerunderne var specielt, hvor tallene for udledningerne kommer fra efter, der ikke er blevet aflæst på kemistationerne siden kommunalsammenlægningerne, samt kvælstofreduktionen i forhold til udlandet og at jordskatterne ikke rigtig hjælper.