Folkekirkens Nødhjælps internationale chef, Christian Friis Bach, gav på dyrskuet sit bud på, hvordan landbruget bidrager i klimakampen.
Landbruget udgør et stort problem i den globale opvarmning, men er samtidig en afgørende del af løsningen.
Det fortalte Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp og professor på Life ved Københavns Universitet, der var inviteret som gæstetaler under Roskilde Dyrskues traditionelle åbningsmiddag fredag.
Her kom han ind på, at frem for investering i biobrændstof som bioethanol og biodiesel, så vil verdens landmænd bidrage langt mere til klimakampen gennem ændret dyrkningspraksis Derfor skal man - helt som det allerede bliver gjort i Europa - til at betale fattige landmænd for at give et bidrag i klimakampen.
- Det haster. Det skal højt op på dagsordenen i de internationale klimaforhandlinger, lød det fra Christian Friis Bach, der også selv driver et mindre landbrug som bibeskæftigelse.
I hans overbevisning er energieffektiviteten for lav ved biobrændstoffer, fordi man fjerner organisk materiale fra jorden, klimaeffekterne er for lave og man sætter verdens landbrugsarealer yderligere under pres.
Der er fornuftige løsninger
- Vi skal i hvert fald til at skelne skarpt mellem den gode produktion af biobrændstof og den knapt så gode. Jeg har set et projekt i Kenya, hvor man fik fattige landmænd til at plante Jatropha træer rundt om deres marker. Det kunne både holde elefanterne ude og så kunne landmændene med en lille oliepresse få biodiesel, så de kunne tænde lys om aftenen når ungerne skulle læse lektier. Det var fornuftigt.
- Knapt så fornuftigt er det med store intensivt dyrkede og statsstøttede majsmarker i USA til bioethanol eller at fælde regnskoven for at plante oliepalmer. Fælder man en skov for at producere biobrændstof vil det tage over 30 år at hente den mængde CO2 hjem gennem produktion af biobrændstof, som man udledte da man fældede skoven, lød det fra Christian Friis Bach.
Det er blandt andet i stedet noget som skyggetræer, dækafgrøder, direkte såning og rigtig brug af organisk gødning, der batter i klimakampen, mener nødhjælpschefen. Det kan nemlig medvirke til at binde og ophobe organisk materiale i top-jorden og indfange CO2.