Økonomisk pasning af vinterskadede marker

Vinteren 2009 og 2010 blev hård. Alt pressede på lige fra sammenstyrtede bygninger, gentagende snerydning inden foderbusser og vognmænd kunne nærme sig gården til flytning af gylle mellem fyldte og næsten fyldte gyllebeholdere, da markerne ikke var farbare. Og til sidst kom rigtigt mange markers nådesstød nemlig sneskimmel og dermed uundgåelig i- og omsåning af markerne. Særligt hårdt har markerne i Himmerland, Thy, Vendsyssel, på Mors og Lolland været ramt. Men over næsten hele landet vil man kunne finde eksempler på tidligt såede marker, som blev for kraftige med efterfølgende udvintring til følge.

Mange teorier har været fremme om, hvorfor det gik så galt med vintersæden 

Kraftigt og langvarigt snedække inden frost er ikke kun et problem i Danmark.

Jeg talte i sidste uge med en svensk planteavler, han havde akkurat de samme problemer med sneskimmel, som vi har oplevet her i landet. Fordi jorden på hans gård ikke var nedfrosset, inden sneen kom.

- For mig at se er dette hovedårsagen til de mange elendige marker, vi står med nu, sagde han.

Længere nordpå i Sverige dukkede der kun få marker med sneskimmel frem, da sneen smeltede. Der havde tidlig barfrost inden snefald standset væksten i sneskimmelen helt inden snefald.

Økonomien i marken
De økonomiske rammer, man som planteavler eller foderkornsavler arbejder indenfor, er historisk snævre. Knivsæggen er skarpere end nogensinde før. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre til, at man i øjeblikket selv estimerer, hvad hver enkelt afgrøde på bedriftsniveau kan give af nettoudbyttet. Derefter skal man allerede nu få sat overliggeren efter, hvor højt omkostningsniveauet må være for hver enkelt afgrøde med egne prisforventninger til høst.

Det er oplagt at spare ved at implementere vårbyggens ukrudts- og svampestrategier i lappesåede marker. Motivationen for at spare skal være være tilstede, når en overgang fra hvede til vårbyg giver er tab på over 26 hektokilo pr. hektar. Det viser Danmarks statistik med tre års gennemsnit.

Ukrudtsløsninger i lappesåede marker
Mange isåede hvede-, triticale- og rugmarker vil således med fordel kunne passes som vårsædsmarker, når der tænkes på det kommende valg af ukrudtsløsning.

Meget af græsukrudtet fik også sneskimmel og døde sammen med vintersæden i det mikroklima, som dynen af sne skabte.

I alle disse marker vil en ren tokimbladet ukrudtsløsning være den rigtigste løsning, når man sammenholder den lavere pris med kravet til effekt.

Svampestrategier i lappesåede marker
Hvor resterne af vintersæden er sparsomme, vil jeg ikke være bange for, at lægge mig op af, hvad markens dominerende afgrøde kræver af svampestrategi.

Hvor man har valgt en sund foderbygsort, kan man sagtens spare nogle penge her og lægge niveauet efter vårbyggen, uden det går ud over bundlinjen.

Såtidspunkt
Der er som forventet en klar tendens til, at de først såede marker blev hårdest ramt af udvintring.

Til efteråret skal vi dog ikke til at så senere af den grund, men holde os til hvad vi plejer, da det vil være det bedste set over flere år.

Det var alene den undtagelse som bekræfter regelen, vi rydder op efter nu.

Forfrugt
Der er en tendens til, at korn sået efter raps har klaret vinteren bedre end ensidig korndyrkning. Men kun som tendens, da der også er set flere marker, der ikke har klaret sig nævneværdigt bedre.

Sortsvalg
I min optik er sortvalget nok den af parametrene, som vi skal tillægge mindst værdi. Det er mest sortens vækstmåde, opret vækst kontra blade liggende hen ad jorden, som i den sidste ende er afgørende for graden af modtagelighed overfor sneskimmel.

Men alt andet lige vil de mindst vinterfaste sorter blive presset mest. (Modsætning til at sortvalget er det parameter, der skal tillægges mindst værdi)

Artsvalg
Artsvalget har været mere betydende end sortsvalgt, når man ser på, hvad der overlevede sneskimmelen. Overraskende nok er der set flere vinterbygmarker, som har klaret vinteren i bedste stil. Forventeligt er det gået bedst med rug, fordi mange sår den til sidst.

Særligt skuffende har triticale og hvede klaret sig. Men ligefrem at planlægge en fremtidig sneskimmel bekæmpelse i efteråret, vil efter min mening være at skyde langt over målet.

En sådan bekæmpelse er kun sjældent lønsom, men hvis man vil behandle, så er randbehandlinger i kraftige vinterbyg marker stedet, hvor chancen er bedst for at tjene pengene hjem igen.

Pas nu på med gylle
Hvis man ikke nåede at få nedfældet eller udbragt alt gylle inden isåning, fordi der var kø ved maskinstationen, så skal man nu passe på ikke at få lavet en afgrødeskade i form af en svidning af de helt spæde vårbygplanter. Husk på, at spæde planter næsten intet vokslag har i den første tid efter fremspiring.

Mit råd er derfor: Pas dit korn som nødvendigt, men kæl for dine rapsmarker.

Da rapsen generelt har klaret vinteren betydeligt bedre end kornet, og der er købere i markedet til priser på omkring 210 kroner pr. hektokilo på terminerne i og omkring høst, mener jeg faktisk, at det er et acceptabelt niveau, og man skal overveje at sælge en del af denne afgrøde allerede nu.

Så set i lyset af de lave kornpriser er det på rapsen, man skal passe mest på med ikke at spare alle hjælpestoffer væk.

God arbejdslyst.