- Vi opgiver ikke målsætningen i vandplanerne

Flere eksperter og oppositionspolitikere har i de seneste dage fortalt, at de reelt mener, at regeringen og Dansk Folkeparti reelt har udskudt målene med kvælstofreduktion i vandplanerne til efter 2015 med deres hjælpepakke til landbruget.

I hjælpepakken er der nemlig nu igangsat et analysearbejde af hvilke værktøjer, der skal anvendes for at reducere de sidste 10.000 ton af de i alt 19.000 ton kvælstof. Arbejdet med analysen, der ikke berører de allerede besluttede virkemidler om vådområde og, efterafgrøder i den oprindelige Grøn Vækst-aftale, forventes først at være færdig engang i 2011.

- Jeg oversætter aftalen sådan, at man vil reducere de 9.000 tons i første planperiode frem til 2015, og så vil man i 2012 lave en vurdering af om de næste virkemidler skal implementeres i første eller anden planperiode. Men når analysen først er færdig ved udgangen af 2011, taler meget for, at kravet om de 10.000 tons udskydes til anden planperiode, siger seniorforsker Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, således til Altinget.dk.

Gøre det på den kloge måde
Den opfattelse deler Dansk Folkepartis fødevareordfører og formand for Folketingets Fødevareudvalg, René Christensen, dog ikke fortæller han til Effektivt Landbrug, selvom han alligevel fortæller, at det godt kan ske, at man først når målet om de 19.000 ton senere end 2015.

Det kan nemlig ske, hvis de værktøjer, som politikerne vælger at anvende til at reducere udvaskningen af kvælstof, viser sig at tage lidt længere end 2015, før de får effekt, forklarer fødevareordføreren.

Reelt ved ingen endnu hvilke værktøjer, man skal bruge, og det er det, som det kommende analysearbejde skal belyse. René Christensen erkender dog, at man i forhold til at nå målene inden 2015 begynder at blive lidt presset.

- Vi må bare ikke opgive og tro på, at vi ikke kan nå dem. Der er ingen, der skal være i tvivl om, at vi skal nå de her miljømål, som vi har sat. Men vi skal nå dem på den kloge måde. Vi skal nå dem sådan, at dansk landbrug stadig kan fungere samtidig med, at vi kan få den her reduktion af kvælstof i forhold til vores vandmiljø, siger han.

Eksempelvis rodzoneanlæg
Han bruger etableringen af rodzoneanlæg som et eksempel på et muligt værktøj til kvælstofreduktion, der skal igennem kikkerten i den kommende analyse. Et rodzoneanlæg er et lavteknologisk spildevandsrensningsanlæg, som typisk består af en bundfældningstank efterfulgt af et rektangulært jordstykke med en jordtykkelse på ca. 1 m.

Et sådan anlæg kan sagtens være en del af en rigtig løsning, og hvis det først virker optimalt i 2016 er det ikke ensbetydende med, at man skal droppe det, mener han.

- Hvor lang tid går der egentligt før et rodzoneanlæg kører optimalt. Hvis man planter det om to år, virker det så optimalt i 2015 eller virker det først optimalt i 2016. Det er sådan nogle ting, som vi skal ind at have fat i nu, siger René Christensen.