ANALYSER: Det viser analyser fra landboforeningen Centrovice.
Vandplanerne kan blive et dyrt bekendtskab for de fynske landmænd. Ifølge analyser foretaget af Centrovice, kan planerne komme til at koste den enkelte landmand mellem 470 og 1770 kroner pr. hektar, alt efter hvor han bor.
- Vi frygter, det bliver realiteten, hvis vandplanerne gennemføres i den nuværende form, siger chefkonsulent Leif Hagelskjær, som understreger, at foreningen har bestræbt sig på at anvende anerkendte nøgletal og realistiske forudsætninger i vurderingerne af de fire fynske vandoplande.
Analyserne, der tager udgangspunkt i en ejendom på 100 hektar med en slagtesvineproduktion svarende til 140 dyreenheder, viser, at landmændene i Det Sydfynske Øhav bliver hårdest ramt med en merudgift på cirka 1770 kroner pr. hektar.
- Landmændene kan blive ramt meget forskelligt alt efter, hvor i området de bor. Det betyder, at dem, der bliver hårdt ramt, ikke alene bliver ramt på deres dyrkning, men også risikerer at bliver ramt på finansieringen, fordi banker og kreditforeninger vil vurdere, at ejendommene i de mest sårbare områder bliver mindre værd, påpeger Leif Hagelskjær.
Kraftig reduktion af kvælstof
Når det gælder reduktionen af kvælstofudvaskningen, skal landmændene i Det Sydfynske Øhav ifølge Centrovice i gennemsnit reducere tildelingen med 46 kg N pr. hektar.
- Udvaskningen skal nedsættes med 8,2 kg N, men det er ude i havet. Når man skal regne baglæns for at beregne den nødvendige reduktion oppe i marken, så skal man gange med en faktor 8-9 stykker, påpeger Leif Hagelskjær, som tilføjer, at noget af reduktionen skal ske i kraft af flere efterafgrøder. Derfor når Centrovice frem til tallet på de 46 kg N.
I Det Sydfynske Øhav skal landmændene øge arealet med efterafgrøder med 9 procent i forhold til de 14 procent, som er kravet i dag. Hidtil har kravet været, at 4 af de 14 procent skal dækkes af efterafgrøder, mens resten kan dækkes af grønne marker i form af vintersæd. Denne mulighed bortfalder med vandplanerne, hvis de gennemføres i deres nuværende form.
Vandløbstiltag får stor betydning
De landmænd, som slipper billigst gennem implementeringen af vandplanerne, er landmændene i Storebæltsområdet. Her kommer vandplanen i gennemsnit til at koste landmanden omkring 470 kroner pr. hektar. Tilsvarende vil landmændene i Lillebæltsområdet og Odense Fjord området få en merudgift på henholdsvis 640 kroner og 1300 kroner pr. hektar.
De tiltag, som får størst betydning, er kravet om flere efterafgrøder, nedsættelse af kvælstofniveauet, genåbning af rørlagte vandløb og reducering eller ophør af vandløbsvedligeholdelsen, vurderer Leif Hagelskjær.
- Hvis en landmand for eksempel får åbnet et vandløb, som går diagonalt på hans mark, bliver den meget mere besværlig og dyr at dyrke, og hvis man mindsker eller ophører helt mede grødeskæringen, sander drænene måske til, så markerne ikke bliver ordentligt afvandet, påpeger Leif Hagelskjær.
Han tilføjer, at det er uvist, hvad der sker med vandstanden, når man ophører med grødeskæring, men de hidtidige erfaringer med reduceret vedligeholdelse, er landmændene sjældent begejstrede for.
Voldsom opgave for kommunerne
Det ligger i aftalen om vandplanerne, at landmændene skal kompenseres for de udgifter, som vandplanerne påfører dem.
- Men, spørger Leif Hagelskjær, hvad sker der, hvis et område bliver vådt på grund af reduceret vedligeholdelse. I princippet skal landmanden kompenseres, men det er svært at se, hvordan det overhovedet skal kunne lade sig gøre, hvis det får det omfang, som er beskrevet i vandplanerne – for så bliver det rigtig dyrt.
Det bliver det ifølge chefkonsulenten også, hvis landmændene skal have kompensation for den ødelæggelse af arronderingen, som opgravningen af de rørlagte vandløb i mange tilfælde vil medføre.
- Det bliver i det hele taget en voldsom opgave for kommunerne at føre vandplanerne ud i livet. Når planerne er vedtaget, kan kommunerne ikke bare gøre det, de har råd til at gøre. Målene ligger fast, og jeg kan ikke se, hvor pengene skal komme fra, siger Leif Hagelskjær, som forudser, at vandplanerne vil føre til en prioriteringsdebat ude i kommunerne.