Den værste krise i min tid

BANK-VURDERING: Krisen i slutningen af 80’erne var ikke noget i forhold til den, vi oplever i øjeblikket, siger landbrugskundedirektør Erik Larsen, Danske Bank.

De fynske landmænd står sammen med resten af landbruget i den dybeste økonomiske krise længe. Det fastslår landbrugskundedirektør Erik Larsen, Danske Bank Landbrugscenter Fyn i Odense, selv om han grundlæggende er optimist på erhvervets vegne.

- Det er den hårdeste periode, jeg har været med til i den tid, jeg har arbejdet med landbrug. Krisen i slutningen af 80’erne var ikke noget i forhold til den, vi oplever i øjeblikket, hvor det mere eller mindre er alle landmænd og driftsgrene, som er ramt, siger kundedirektøren, som peger på, at de gunstige konjunkturer efter årtusindeskiftet resulterede i et overophedet marked.

- Alle troede, vi bare kunne køre derudaf. Hvad der var godt i dag, var endnu bedre i morgen, og afregningspriserne – men også udgifterne til gødning, olie og energi – eksploderede. I dag kan vi se, at det ikke var sundt. Det er bedre at have nogle stabile priser, for de høje afgrødepriser resulterede også i nogle dyre forpagtningskontrakter, som slet ikke harmonerer med de nuværende priser på landbrugets produkter, siger Erik Larsen.

Ikke alle kommer igennem krisen
Ifølge den fynske bankdirektør vil det være naivt at tro, at alle landmænd kommer igennem den nuværende økonomiske krise. Til gengæld afviser han samtidig de dystre spådomme om, at en tredjedel eller en fjerdel af alle fynske landmænd går konkurs og må dreje nøglen til stalddøren.

- Det er ikke den opfattelse, jeg har i vores portefølje. Jeg er sikker på, at vi kan få flere helskindet igennem krisen, siger Erik Larsen, som vurderer, at det vil være en encifret procentdel af landbrugskunderne i Landbrugscenter Fyn, som bliver nødt til at afvikle deres bedrift.

Det kræver dog nogle bedre afregningspriser end dem, landmændene får for deres produkter i øjeblikket. Især på mælkefronten.

- Mælkeproducenterne er dem, der har det værst i øjeblikket. Der mangler 30-50 øre på mælken, før der bliver fornuft i tingene igen. Der skal ske noget her i 2010, og det tror jeg også, der gør. Ellers ser det sort ud, siger Erik Larsen, som ser noget lysere på svineproducenternes situation.

- Jeg forventer, at specielt smågriseproducenterne får et godt år i år, hvor de bør kunne tjene penge. Det kræver selvfølgelig en god effektivitet. For slagtesvineproducenterne ser det knapt så godt ud. Lige nu og her er der penge i at sende smågrisene til Tyskland, men på den lange bane kan det være skidt, for vi har også et slagteri, som det er vigtigt at bevare, understreger kundedirektøren.

En stor chance til de unge
Krisen og de faldende jordpriser smitter naturligvis af på bankernes vurdering af både landbrugserhvervet og den enkelte landmand.

- Der er sikkert nogle, der føler, at vi er blevet lidt for hårde, men det vigtigste for os er at få så mange som muligt igennem krisen. Vi kan ikke gøre noget ved afregningspriserne. Derfor beder vi landmændene om at gå omkostningerne efter en ekstra gang med tættekammen og øge effektiviteten, hvis det overhovedet er muligt, siger Erik Larsen, som erkender, at udlån til bygge- og renoveringsprojekter stort set ligger brak i øjeblikket.

- Der er ingen facitliste, men vi kigger projekterne efter en ekstra gang, hvis landmanden i øjeblikket laver underskud og samtidig måske er teknisk insolvent. Hvis han kan servicere sin gæld og lave en fornuftig indtjening i den aktuelle situation, så betyder det ikke noget, for så skal han nok blive solvent igen, når tingene vender, siger Erik Larsen, som tilføjer, at mange byggeprojekter strander på, at landmanden på grund af de lave ejendomspriser ikke kan låne mere i kreditforeningen, og det er for dyrt at låne alle pengene i banken.

- Men, tilføjer han, for de unge, som har mod på en tilværelse som selvstændige landmænd, er det nu, de har chancen for at få en ejendom, der er rentabel fra dag ét. De skal naturligvis kunne bevise, at de er dygtige og kan køre et effektivt landbrug, men hvis de kan det, og vi kan godkende de opstillede budgetter, så vil vi se positivt på sagen, siger Erik Larsen.

Sundt med et spark over skinnebenet
I den aktuelle situation handler det ifølge kundedirektøren om at få skabt økonomisk balance – og naturligvis helst et overskud – ude på bedrifterne. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er målet at skabe likviditetsmæssig balance.

- Mange konkurser er ikke til gavn for nogen parter. Derfor er vi nødt til at have is i maven et stykke tid. Det varer efter min mening længe, før det kommer til at gå så stærkt, som det gjorde efter årtusindeskiftet og frem til krisens start, siger Erik Larsen, som understreger, at landbruget i fremtiden skal drives med mere fokus på indtjeningen. På den måde kan krisen være lærerig.

- Det er måske meget sundt, at man en gang imellem får et spark over skinnebenet, men det spark, vi har fået denne gang, er dog lidt for hårdt. Men måske kommer landbruget sundere ud på den anden side af krisen. Det er i hvert fald et sundt udgangspunkt at kunne tjene penge og ikke bare overleve på gunstige konjunkturer, siger Erik Larsen.

Læs også