Oppositionen rasende over ny landbrugslov

Det var med en særdeles rasende opposition, at ændringsforslaget til landbrugsloven i går blev vedtaget i Folketinget med spinkleste grundlag. Ord som makværk, skandale, lovgivning med hovedet under armen og unfair, føj således gennem luften inden afstemningen, fandt sted.

Forslaget - der har nummer L39 - blev vedtaget med 57 stemmer for og 45 imod og 1 som undlod at stemme.

Den nye lov gælder derfor fra 1. april. Står det til oppositionen kommer den nye lov ikke til at gælde særlig længe.

- Den her lov vil blive ændret, når vi kommer til magten, lød det således fra fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) lige før afstemningen i folketingssalen.

Selvom både fødevareminister Henrik Høegh (V) og Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen argumenterer for, at den nye lov vil give bedre rammevilkår via bedre finansieringsmuligheder, så tror Bjarne Laustsen og den øvrige opposition ikke på, at den nye lov vil føre til sorte tal på bundlinjen for landmændene.

- Der er altså en grund til, at vi kigger på den her lov endnu engang. Der er ikke brug for hovsaløsninger. Vi mangler svar på mange relevante spørgsmål. Der sker ingenting, hvis vi udsætter det her et år, lød det fra Bjarne Laustsen.

Socialdemokraten luftede selv ligefrem tanken om, at man lavede en folkeafstemning om den nye landbrugslov. Sådan en kan man ifølge Grundloven få, hvis 60 folketingsmandater beder om det.

- Men det er nok et lidt for drastisk skridt at tage, så det vil jeg ikke anbefale Jeg beder bare vælgerne om at tænke sig om, hvor de sætter deres kryds ved næste folketingsvalg, sagde Bjarne Laustsen.

Brug for aktiv handling
Oppositionens løfte om at ændre loven igen, hvis de kommer til magten efter næste folketingsvalg fik både Erling Bonnesen og de konservatives fødevareordfører, Tage Leegaard til at sige, at det var tydeligt, at partierne til venstre i folketingssalen ikke vil landbruget.

- Der er ikke brug for stilstand, men aktiv handling, lød det fra Erling Bonnesen.

- Det er ren syltekrukketaktik, at oppositionen vil udsætte loven et år. Det er jo helt tydeligt, at man ikke vil have loven, når man samtidig også siger, at man vil ændre loven, hvis man får magten. Det håber jeg, at vælgerne husker om et år, sagde Tage Leegaard.

Ændringerne i den nye lov betyder i grove træk, at man opbløder loven omkring selskabserhvervelse, og gør det muligt at tilføre kapital og udefra. Samtidig forsvinder lofterne over landbrugenes størrelse, både hvad angår areal og antal dyr.

Derudover er reglerne om fortrinsstilling ændret, så de ifølge VKO, er blevet forenklet.