- De stabile prisers tid er forbi, fastslog Fyns Familielandbrugs formand - og viceformand i Landbrug & Fødevarer - Ib W. Jensen, Bukkerup, på Fyns Familielandbrugs planteavlsmøder i den forløbne uge.

- Handelsmæssigt foregår alting globalt i dag, fortsatte han. Kommer der en forkert regnbyge i Brasilien eller USA's Midtvesten, kan det give store dønninger i Danmark kort tid efter. Derfor bliver det mere og mere vigtigt, at dette også går op for det danske Folketing. Man kan ikke bare uhæmmet fylde flere omkostninger og mere bureaukrati i hovedet på os. Vi skal nemlig være konkurrencedygtige med resten af verden, hvis vi skal overleve.

Grøn Misvækst
- Mens resten af verden kommer med hjælpepakker til deres landbrug, så får vi i Danmark nye store omkostninger og besværligheder. Det regeringen kalder Grøn Vækst. Det rette navn havde været Grøn Misvækst, men det er der ikke så meget salg i over for oppositionen.

- Det, der skulle få den beske medicin til at glide ned, var ændringer i landbrugsloven, så alle lofter over hektarer, afstande og dyreenheder blev fjernet. Det var nemlig en pæn del af vækstdelen. Logikken skal være, at lægger man to store underskudsgivende landbrug sammen, så bliver driften rentabel og giver overskud. Jeg er bange for at nogle af de folk der har den logik, burde have deres skolepenge tilbage.

- I de fleste andre lande er man meget optaget af at bevare mangfoldigheden og dermed sikre plads til også mange mindre og mellemstore landbrug. I Tyskland for eksempel har svineproducenter fået momsfritagelse, i Sverige har man afskaffet gødningsafgiften, og Frankrig har lavet en hjælpepakke på 12,4 milliarder kroner.

Forsigtige familielandbrug
- Jeg har bestemt ikke noget imod strukturudvikling, understregede Ib Jensen. Men det skal bare ikke være totalt uhæmmet.

- I den nuværende situation er det ikke familielandbruget, der er blevet hårdest ramt af krisen, selv om det er slemt nok. Mange i familielandbruget har nok været lidt mere forsigtige med at investere på konjunkturstigninger.

- Det er nemt at være bagklog, men vi havde nok alle haft det lidt bedre, hvis strukturudviklingen havde skyndt sig en lille smule mindre. Nogle har nok fået købt jord nok til alt for urealistisk høje priser. Men vi troede vel alle, at træerne voksede ind i himlen.

Stor avl - små priser
Ib Jensen pegede på, at også inden for planteavlen blev 2009 året med store røde tal på bundlinjen for rigtig mange landmænd. Selv om der mange steder var noget, der lignede rekordavl.

- Derfor er det frustrerende at skulle stå her og beklage sig, når høsten har været så god de fleste steder. Grunden til, at vi klager os, er, at vi alle sammen har givet alt for meget for hjælpestoffer som gødning og planteværn og fået alt for lidt for vores korn. Priserne har været noget af det laveste i mands minde.

- For bare to år siden talte alle om den alvorlige fødevarekrise, og hvor galt det kunne gå med fødevareforsyningen. Så hurtigt kan det gå. Højt at flyve dybt at falde, hedder det jo.

Drastiske indgreb
- En anden stor udfordring under regeringens projekt Grøn Vækst er vandplanerne, som lige er sendt i høring hos kommunerne.

- Får den danske natur, miljøet og det danske samfund virkelig valuta for så drastiske indgreb, som man her disker op med. Førhen talte vi om udvaskning fra rodzonen, men nu er det, hvad der kan findes ude i havet. Det betyder, at hvis der skal komme et kg kvælstof mindre ud i havet, skal gødningstildelingen i gennemsnit sænkes med ni kg N til afgrøderne. Med de nye vandplaner vil man sænke udvaskningen til havet med 19.000 tons. Hvis det skal klares ved at gødske mindre, svarer det stort set til at fjerne al brug af kvælstof i handelsgødning.

- Det er med andre ord meget drastisk, det man er i gang med. Vi har jo allerede halveret forbruget af handelsgødning, og det betyder, at vi i dag er tvunget til at undergødske med 15 procent. En yderligere sænkning af normerne vil være katastrofal.

Omsættelige N-kvoter
- Det papir, der ligger nu, siger om reduktionen på 19.000 tons, at de 9.000 skal fremkomme ved at lave: 50.000 ha tvungne 10 meter bræmmer langs alle vandløb og søer, 10.000 ha våde enge, udtagning af 3.000 ha ådale samt 190.000 flere ha med efterafgrøder. Plus diverse andre tiltag som ingen efterårsjordbearbejdning forud for vårsæd, 246 naturplaner i Natura 2000 områder, mulighed for pil til bioenergi osv.

- Som om ikke alt dette var mere end nok, så skal der findes 10.000 tons N ved at indføre omsættelige kvælstofkvoter. Mens vi alle andre steder nu snart har afskaffet alle kvotesystemer, så vil staten indføre et på gødning oven i alle de andre fortrædeligheder! Jeg græmmes!

Intet at betale med
- Som vi i Dansk Planteproduktion regner og ser det, har statens beregninger af den nuværende Vandmiljøplan 3 en manko på ca. 6.000 tons N. Dem vil vi starte med at trække fra de 19.000 tons. Så mangler der 13.000 tons ifølge regeringens plan. Dem kan man måske finde, hvis Folketinget vil skaffe pengene til det.

- Vi mener så, at biogas, randzoner og økologi kan give 5.000 tons, ændret drift af 75.000 ha lavbundsjorde 3.000 tons, 13.500 ha våde enge 2.000 tons, minivådområder 1.000 tons og energiafgrøder på 150.000 ha 2.000 tons. Tilsammen 19.000tons. Men det kræver mange penge, hvis vi skal kunne overleve sådan et kæmpe indgreb. Og vi kan lige så godt sige det rent ud: Vi har ikke en krone at betale med!

- Trods alt mener jeg dog også, at der er grund til optimisme for planteavlen fremover, sluttede Ib Jensen. Ingen kan få det til at løbe rundt til de nuværende priser, men efterspørgslen vil fortsat stige, og der bliver næppe rekordavl hvert år. Så priserne kan kun gå opad. Jeg har heller ikke fantasi til at forestille mig, at Folketinget vil smadre planteavlen i Danmark. Så vi smøger ærmerne op lidt endnu!