ERSTATNING: Byrådsmedlem rejser nu spørgsmål om erstatning til de landmænd, der har brugt mange penge og ressourcer på miljøansøgninger i Mariagerfjord Kommune.
Svineproducent og medlem af Teknik og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune, Søren Schnack (V), Havndal, reagerer nu på, at Miljøstyrelsen har præciseret overfor Mariagerfjord Kommune, at miljøansøgninger skal behandles efter husdyrlovgivningen.
Indtil nu har Mariagerfjord Kommune nemlig opereret efter deres eget, skrappere administrationsgrundlag.
- Det er forkasteligt, at kommunen i så lang tid har administreret efter deres egne regler, og det har været påpeget overfor dem så mange gange, siger- landmanden og byrådspolitikeren, der er harm over, at landbruget er blevet trukket rundt i manegen.
Han rejser spørgsmålet om, der kan være tale om erstatning til de landmænd, der har brugt rigtig mange penge på miljøansøgninger.
- Det er en meget alvorlig sag, der har haft store konsekvenser for landmændene både økonomisk men også personligt, at kommunen har handlet på så tyndt et grundlag, siger han og understreger, at kommunens administrationspraksis skal laves om nu.
I Mariagerfjord Kommune i Nordjylland har landmænd og kommunalpolitikere længe været uenige om, hvordan landbrugets miljøansøgninger skal behandles.
Situationen gik i hårdknude, og det endte med, at landboforeningen Agri Nord afbrød det politiske samarbejde.
Efter flere møder med myndighederne mødtes politikere og embedsmænd fra kommunen med repræsentanter fra Miljøstyrelsen den 30. november.
Dagsordenen bestod blandt andet af en snak om Mariagerfjord Kommunes behandling af ansøgninger om udvidelser af husdyrbrug. Mødet fulgte i kølvandet på et andet møde, som borgmester H.C. Maarup (S) havde haft med miljøminister Troels Lund Poulsen.
Borgmesteren vakte undren
Landboforeningen AgriNord var positive, og Agri Nords næstformand Henrik Dalgaard Christensen, Aars, glædede sig til, at det igen blev muligt at drive landbrug ved fjorden.
I Nordjyske Stiftstidende den 27. december kunne landmændene så med stor undren læse, at borgmesteren påstod, at Miljøstyrelsen havde givet Mariagerfjord Kommune ret i den restriktive kurs, de har lagt overfor landbrug ved fjorden.
Men det er nu skarpt tilbagevist af Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen svarer igen
De læste nemlig også artiklen, og det fik dem til at reagere.
- Miljøstyrelsen skal præcisere, at styrelsen ikke har givet Mariagerfjord Kommune medhold i, at kommunen skal følge en anden eller mere restriktiv kurs end den husdyrgodkendelsesloven udstikker, udtaler vicedirektør Claus Torp fra Miljøstyrelsen.
Styrelsen præciserer også, at husdyrgodkendelsesloven ikke er en midlertidig lov. Loven vil også gælde, når vand- og Natura 2000-planerne om kort tid bliver sendt i høring.
- Med disse planer og regeringens store Grøn Vækst-plan iværksættes initiativer, der vil sikre målopfyldelse af disse planer for vores vandmiljø og natur, understreger vicedirektøren.
Han påpeger, at det er en helt unødvendig dobbeltindsats, hvis Mariagerfjord Kommune samtidig administrerer husdyrgodkendelsesloven i et forsøg på at opfylde de samme mål for Mariager Fjord.
- Og det er ikke samfundsøkonomisk fornuftigt, heller ikke for kommunekassen i Mariagerfjord Kommune, slutter vicedirektøren.
Svineproducent Ole Pedersen, Hobro, er en af de landmænd, der har været fanget i Mariagerfjord Kommunes stramme administrationspraksis.
Helt tilbage til amtets tid har han forsøgt at få lov at udvide sin bedrift. Den tæller i dag 500 søer med en smågriseproduktion til 30 kilo, og han ønsker at udvide til 700 søer.
Ansøgningen blev indsendt i foråret 2009, men som så mange andre landmænd før ham fik han afslag.
Derefter satte han sig sammen med sin konsulent for at finde ud af, hvilke tiltag der skulle til for at tilfredsstille kommunen. Men da det viste sig, at ikke engang 44 procent afgrøder og gylleseparering var nok, besluttede han sig for at påklage afgørelsen.
- Vi vidste simpelthen ikke, hvad vi kunne gøre mere, så det var omsonst at sende en ny ansøgning ind, siger landmanden, der nu venter på en afgørelse.
Regnestykket hænger ikke sammen
Det har ikke været gratis for Ole Pedersen at forsøge at udvide og udvikle sin bedrift.
Han har svært ved at sætte et præcist beløb på, men ansøgninger, beregninger og ikke mindst kravene til harmoniareal har betydet voldsomme udgifter. For Ole Pedersen har haft gylleaftaler for at opfylde kravene, og det har betydet, at han har været ude at købe gødning til meget høje priser.
- Det er betydelige beløb. I hvert fald flere hundrede tusinde kroner alt i alt, fortæller han.
Afslagene koster også dyrt i forhold til selve produktionen.
- Omkostningerne til løn, forsikringer og energi stiger hele tiden, og hvis jeg ikke får lov at udvide, så er der ikke flere enheder til at betale for det. Regnestykket hænger simpelthen ikke sammen, siger han.
Personlige omkostninger
Ikke alene har afslagene store økonomiske konsekvenser. Også rent personligt tærer det på kræfterne.
- Man føler sig gammel, når man ikke kan få lov at udvikle sin virksomhed. Det er også en del af det at drive et erhverv, fortæller Ole Pedersen.
Men det, der irriterer ham allermest, er alligevel, at kommunens krav er så strenge, at de ikke kan opfyldes.
- Man kan ingenting gøre, så det kan lade sig gøre, fortæller landmanden, der ville kunne komme ned på en udledning på mellem 19 og 20 kilo N pr. hektar.
Det er bare ikke godt nok, for Mariagerfjord Kommune kræver en maksimal udledning på 12 kilo N.