KLIMAKONFERENCE: Dansk landbrug står på den ene side for en betydelig del af CO2-udledningen. Samtidig kan erhvervet på sigt blive en afgørende del af Danmarks samlede CO2-reduktion. Begge dele blev fremlagt i forbindelse med en klimakonference i Billund, arrangeret af Jysk Landbrugsrådgivning.
Mere vand og mere varme. Tegnene på klimaforandringerne ses i Danmark, hvor de på sigt vil få både positive og negative konsekvenser for landbruget. Samtidig er både politikere og miljøeksperter enige om, at udledningen af CO2 skal ned. Men hvordan er der straks langt mere usikkerhed om.
Jysk Landbrugsrådgivning i Billund var vært for en klimakonference, hvor man med forskellige indlægsholder og efterfølgende workshops, forsøgte at tegne et billede af muligheder og trusler for landbruget midt i den globale klimadagsorden.
For at klimaforandringerne får en konsekvens for landbruget er der ikke tvivl om, hvis man spørger DR-meteorolog Jesper Theilgård, der har specialiseret sig i netop klima-problematikken.
Han fremhævede især længere vækstsæson, mere vind der kan udtørre, samt stigning af vandspejlet/grundvandet og ændret intensitet og mængder af nedbør.
Jesper Theilgård lagde heller ikke skjul på, at han slet ikke mener målsætningen om, at temperaturen over de kommende år kun må stige med to grader, er realistisk. Samtidig har han, som mange andre, også været skuffet over resultatet af klimatopmødet i København, der reelt betyder at ingen lande binder sig til fastsatte CO2-reduktioner, men i stedet selv skal fastsætte mål.
Og her er landbrugets belastning i Danmark omkring 17 procent af den samlede CO2-udledning i form af primært metangasser men også en mindre mængde lattergas. Et problem, da metangasser ifølge Jesper Theilgård, har vist sig at virke over tyve gange stærkere i negativ retning for miljøet, end andre CO2-kilder.
- Det hele handler om, hvor mængden af drivhusgasser bevæger sig hen i en verden, hvor der bliver flere og flere mennesker, konkluderede Jesper Theilgård, der mener at mindre fossile brændstoffer og mere vedvarende energi og biobrændsel må blive en del af løsningen.
Fremtidens klimahelte
Landbruget har et enormt potentiale som grøn energiproducent. Så der bør satsningen foregå fremover mere end produktionen af fødevarer.
I hvert fald hvis man spørger direktør for tænketanken Concito, Thomas Færgeman, der i sit indlæg kom ind på netop de store muligheder, der ligger for dansk landbrug, for aktivt at blive en positiv medspiller på klimafronten. Og samtidig være med til at reducere den miljøpåvirkning, som erhvervet i dag tilfører miljøet, og i stedet udvikle sig til fremtidens klimahelte.
Og der er lang vej – også i Danmark. Ifølge Thomas Færgemann, udleder hver dansker 12 ton CO2 pr. indbygger. Regnes udledningen med fra eksempelvis forbruget af importerede varer er tallet 19 ton.
- Råderummet i 2050 ifølge målsætningen er 2 – 3 ton, så der er lang vej endnu, konstaterede Thomas Færgeman, der til gengæld mener at landbruget kan blive en vigtig spiller som grøn energileverandør i form af bioenergi til både transport og boligopvarmning, der er blandt de helt store CO2-syndere i Danmark.
Men det kræver opbakning politisk, hvis det skal lykkes:
- Dansk landbrug står på en brændende platform, med en dyb indtjeningskrise, samtidig med at erhvervet opfattes af mange som hovedårsagen til forarmningen af miljøet, konstaterede Thomas Færgeman, der samtidig ser det som en oplagt mulighed for at sadle om.
- Men det kræver politisk opbakning, tilføjede Thomas Færgeman, der samtidig udtrykte sin skuffelse over regeringens Grøn Vækst- plan, der ifølge beregninger blot vil reducere CO2-udledningen med 8 procent, mod de 50 procent, man i tænketanken i stil med den officielle målsætning mener er nødvendig.
Samtidig var der ros til det daværende Dansk Landbrug – nu Landbrug & Fødevarer – fra Thomas Færgeman, for organisationens udspil til reel grøn vækst, hvor erhvervet selv lagde op til ikke mindre end 28 procent reduktion.
Samtidig ifølge Thomas Færgeman alt for slapt, at man ikke fra politisk hold greb den bold, som landbrugserhvervet selv spillede op med hér.
For Grøn Vækst indeholder samtidig mange af de elementer, tænketanken selv er kommet med. Herunder muligheden for jordløse brug, skattefradrag for dyrkning af pil til flis og tilskud til målsætningen om af 75 procent af husdyrgødningen skal bruges til biogas – her havde tænketanken dog gerne set en tvungen tilknytning til biogasanlæg.