Snetrykket knækkede stalden

Der er god grund til at holde øje med snedriver på staldtagene lige nu. Der er nemlig særlig risiko for kollaps, hvis eksempelvis ældre staldbygninger er bygget sammen med nyere bygninger.

- Typisk opstår problemerne med snekollaps, fordi der bygges nye staldbygninger til ældre bygninger. Det giver i mange tilfælde ekstra risiko for, at der kan lægge sig større mængder på taget end bygningen fra starten blev dimensioneret til, siger Henrik Frederiksen, der er ingeniør og arbejder ved Landscentret i Skejby.

Kontroller policen
En af de landmænd der har oplevet sneens kræfter på nærmeste hold er Per Hansen, Blanke Østergaard ved Middelfart.

I forbindelse med sidste uges kraftige snefald kollapsede hans kvægstald under store mængder sne. Forsikringen dækker, men han opfordrer andre til blandt andet at gennemse deres forsikringspolicer, så man ikke får overraskelser, hvis ulykken rammer.

Der er god grund til at holde øje med snedriverne på staldens tage i disse dage. Selvom staldbygninger er korrekt dimensionerede, så kan bygningerne alligevel i værste tilfælde risikere kollaps. Det oplyser Henrik Frederiksen, der er ingeniør ved Landscentret i Skejby.

- Typisk opstår problemerne med snekollaps, fordi der bygges nye staldbygninger til ældre bygninger. Det giver i mange tilfælde ekstra risiko for, at der kan lægge sig større mængder på taget end bygningen fra starten blev dimensioneret til, siger Henrik Frederiksen.

- Det er eksempelvis særligt problematisk i de tilfælde, hvor to sadeltagskonstruktioner bygges sammen. Så opstår der en stor V-form, hvor der virkelig kan ligge meget sne, fortsætter ingeniøren.

Han fastslår ligeledes, at det er de store snedriver på tagene, der er problematiske og ikke det almindelige snetryk.

Ifølge Henrik Frederiksen er både nye og ældre staldbygninger konstrueret, så de vil kunne klare snemængden. Det er den såkaldte lastnorm, der sætter standarden for dimensioneringen.

- Snenormen, sætter derimod regler for blandt andet taghældning og konstruktion. Normen blev strammet tilbage i 1977, primært med hensyn til sneophobning i hulheder samt nedskridende sne. Derfor vil bygninger fra før 1977 i udgangspunktet også være korrekt dimensioneret til at bære snetryk, men ikke sneophobning med videre, siger ingeniøren.

Ifølge Henrik Frederiksen er der ikke større risiko for snekollaps ved eksempelvis gitterspærskonstruktioner i forhold til stålbjælker. Men det er vigtigt, at man er opmærksom på at vedligeholdelsesniveauet på staldbygningerne er i orden, uanset konstruktionstype.

- Ved gitterspærskonstruktioner vil jeg opfordre til at man går op på loftet og tjekker spærhovederne. Er de S-formede er det en tydelig indikation af at der kan være for stor belastning på taget.

- Derudover er det vigtigt, at man også kontrollerer den almene stand på bygningskonstruktionen. Det gælder især sømbeslag, sammenføjninger og åse-beslag, siger Henrik Frederiksen.

Han oplyser, at det helt generelt er sammenføjningerne, som man skal rette blikket imod mere end det er selv stålbjælkerne eller gitterspærene.

- Ved den undersøgelse fremgik det i konklusionen, at hovedparten af kollapserne skyldtes forkert udførelse af bygningerne og altså ikke dårlig vedligeholdelse. Det er ret tankevækkende, siger han.

Ingeniøren tilføjer at det primært var industribygninger, som undersøgelsen fokuserede på. De er konstrueret i højere konsekvensklasse, hvorimod staldbygninger er konstrueret til at overholde den såkaldte lavere konsekvensklasse.

Per Hansen, Blanke Østergaard ved Middelfart vågnede under sidste uges kraftige snefald op til noget af et syn. Stålbuehallen fra 1978, der huser 90 Jerseykøer og 75 ungdyr i dybstrøelse, var kollapset under massive snemængder på taget.

- Jeg opdagede selv ulykken klokken halv fem om morgenen, da jeg kom ud til stalden. Der var ikke andet at gøre end at forsøge at bevare fatningen, og få taget fat på en nødplan, fortæller Per Hansen.

- Min kvægbrugskonsulent, samt venner og bekendte og alle har hjulpet mig helt utroligt godt. Enkelte køer er blevet aflivet og resten er blevet rokeret rundt i de eksisterende bygninger. Vi har blandt andet taget vores halmlade i brug som stald, og det fungerer nogenlunde nu, siger han.

Besætningen malkes af med fire robotter, der er opstillet i en separat bygning, som ikke blev skadet ved ulykken.

Staldvarme
Per Hansens stald er fritstående uden nogen tilbygninger, og den holdt uden problemer til orkanen i 1999. Selv mener han, at køernes varme har en del af skylden for staldens kollaps.

- Dyrene, der går i dybstrøelse sender hele tiden lidt varme op til taget, som får sneen til at tø. Det betyder, at den bliver liggende, og der kommer hurtigt til at ligge en halvmeter sne på hele fladen, siger han.

God forsikring
Efterspillet har været lige efter bogen i Per Hansens tilfælde. Men han opfordrer andre landmænd til at tjekke deres forsikringer igennem, så der ikke opstår ubehagelige overraskelser, hvis ulykken rammer.

- Stalden er forsikret, og fra både bank og forsikringsselskab har der været fuld opbakning til at få tingene løst hurtigst muligt. Det er jeg naturligvis taknemmelig for.

- Netop i en tid som denne, er det efter min mening vigtig, at man ikke blot har billige forsikringer. Dækningen og hjælpen skal altså også være i top, når ulykken sker, siger mælkeproducenten.

Den totale besætning på bedriften er 285 Jerseykøer.