For to år siden vedtog Ticans generalforsamling, at 15 øre af restbetalingen på i alt 70 øre for slagtesvin og 65 øre for søer blev bundet på navn på andelshavernes konti.

Det gjorde man også sidste år, og det samme foreslog bestyrelsen, at der skulle gøres i år blot med den forskel, at der også tages cirka seks millioner fra slagteriets egenkapital og bindes på navn. Det svarer til mellem fire og fem øre af restbetalingen.

Det er man nødt til, for slagteriet har kun tjent 87,4 millioner, men der skal gives 93,8 millioner i restbetaling.

Direktør Ove Thejls afviser, at der tæres på egenkapitalen ved at bruge den model.

- De kan tidligst udbetales om fem år, understregede han på generalforsamlingen i Sjørring Hallen ved Thisted, hvor godt 150 andelshavere og gæster var mødt frem.

Egenkapitalen er stort set uændret dog med et fald fra 429 millioner til 425 millioner, der ifølge Ove Thejls skyldes kursreguleringer.

Forslag om fem øre mere
Bjarne Nielsen, Hjardemål, gik på talerstolen og viste forsamlingen et regnestykke, hvor han kom frem til, at de store leverandører i visse tilfælde afregnes med fire øre mindre pr. gris end hos et andet dansk slagteri.

Derfor foreslog han, at Tican hæver efterbetalingen til 75 øre for slagtesvin og 70 øre for søer.

- Prisen skal være konkurrencedygtig, hvis vi skal bevare Ticans grundlag, sagde Bjarne Nielsen.

Han har selv en syv-kilos produktion og leverer årligt cirka 16.000 slagtesvin.

- Flere store leverandører er allerede flyttet, og flere er på vej. Derfor vil jeg gøre slagteriet opmærksom på, at de er nødt til at oppe sig, sagde forslagsstilleren.

Bestyrelsens indstilling blev vedtaget med 94 stemmer for og 36 imod.

 
Direktør Ove Thjels var ikke sen til at gå på talerstolen efter Bjarne Nielsen havde fremsat et forslag på Ticans generalforsamling om at hæve restbetalingen med 5 øre. Bjarne Nielsen stillede forslaget, fordi han havde regnet sig frem til, at et konkurrerende slagteri i visse tilfælde betaler 4 øre mere pr. kilo.

Han mener derfor, at restbetalingen skal hæves, så Tican er konkurrencedygtigt.

Direktøren betvivlede, at alle tal i udregningerne var helt korrekte.

- Det forslag kan jeg slet ikke bakke op om. Det har vi ikke råd til, hvis vi fortsat skal være solide og bevare egenkapitalen, sagde direktøren til forsamlingen og tilføjede:

- Hvis vi skal bruge tid på at diskutere plus eller minus en øre i særlige situationer, så er der kun en ting at gøre. Det er at kopiere Danish Crowns afregningssystem fra ende til anden.

Han understregede, at ikke alene vil forslaget svække selskabets kapitalgrundlag. Det vil også svække finansieringskildernes tillid til både Tican og andelssystemet.

Vil optimere afregningen
Også formand Jens Jørgen Henriksen gik ind i debatten.

- Vi betragter det som et hint om at fremskynde optimeringen af afregningsmodellen, sagde han.

Direktør Ove Thejls løftede også sløret for, at der arbejdes på at udbetale et forskud på restbetalingen hvert kvartal i stedet for hvert halve år for at hjælpe landmanden med likviditet.

Efter lidt tumult omkring afstemningsproceduren blev bestyrelsens forslag sat til afstemning først.

94 stemte ja, 36 stemte imod, mens fire var ugyldige. Det betød, at Bjarne Nielsens forslag ikke kom til afstemning.

Styr på sagerne
Ellers var det en positiv direktør, der fremlagde regnskabet for 2008 og 2009. Han kunne berette om fremgang på flere punkter.

Tican har i regnskabsåret, der er gået, taget frie grise ind til slagtning efter behov, og det har været lønsomt, berettede han. Desuden er det russiske marked genåbnet, og det har været positivt for slagteriet at åbne et repræsentationskontor i Kina, hvor der afsættes ører og tæer til gode priser. Desuden er eksporten til Østeuropa øget.

Slagteriets virksomheder i England har bevaret en stærk position trods faldet i pundet.

Endelig kunne Ove Thejls glæde sig over, at sidste års problembarn, forædlingsvirksomheden Nove i Polen, i år var kommet ud med et positivt resultat før renter og afskrivninger.

 

I sin beretning ved Ticans generalforsamling kom formand Jens Jørgen Henriksen ind på udviklingen på det aktuelle klimaområde. Han sagde, at Danmark som producentland er meget klimavenligt, fordi svinekødsproduktionen er så effektiv, som den er, med en lav klimaeffekt til følge.

Han opfordrede Landbrug & Fødevarer til at være tæt på regeringen og den nye klimakommissær for at sikre, at Danmarks og Europas bidrag bliver at finde globale og ikke kun nationale løsninger på klimaproblemet. Han appellerede til, at man i Danmark ikke gik foran på området med hensyn til reduktion af CO2-udledningen.

- Det vil muligvis se godt ud i det danske CO2-regnskab, men det vil være helt meningsløst globalt, fordi det samme kød så skal produceres i et mindre CO2 effektivt land. Klimamæssigt kan der faktisk argumenteres for at styrke de danske svinebønders rammebetingelser, og det skal frem meget tydeligt, sagde formanden.

Derefter henvendte han sig direkte til Landbrug & Fødevarers viceformand, Niels Jørgen Pedersen, der var til stede ved generalforsamlingen.

- Det skal du huske, Niels Jørgen Pedersen, sagde formanden bestemt.

Verdens bedste rammevilkår
Niels Jørgen Pedersen gik derefter på talerstolen og forsvarede både regeringens og Landbrug & Fødevarers arbejde.

- Vi skal have verdens bedste rammevilkår, og især i denne tid er landbruget populært, fordi vi har vist, at vi kan bevare både vores eksport og vores arbejdspladser, sagde viceformanden.

Han understregede, at der bruges mange ressourcer på at skabe rammevilkår.