Generelt er der en rimelig plantebestand. Der er en lille smule vinterraps, som er sået om, men det er meget få hektar. Jeg har ikke kendskab til korn, der er sået om. Der er naturligvis enkeltbedrifter, hvor det har knebet, men generelt er det gået rimeligt godt. Vi har også været begunstiget af et lunt og fugtig efterår, og planterne gror endnu.

Det siger Henrik Kjelkvist, planteavlskonsulent hos Agrovi i Ringsted, om tilstanden i de nordsjællandske afgrøder, der blev sået under meget tørre forhold i sensommeren.

En tilsvarende melding kommer fra planteavlskonsulent hos Gefion i Sorø, Lars Skovgaard Larsen.

Ikke som frygtet
- Det er ikke gået så slemt, som vi frygtede dengang i september, hvor det var knastørt. Generelt set står afgrøderne rigtig godt, vurderer han.

- Nogle gange ser vi, at kernerne spirer og dør senere, hvis det er for tørt, men det har vi ikke set i år. Nogle kerner fik ikke tilstrækkeligt fugt i den tørre periode lige efter såning, og de spirede slet ikke frem, før de fik fugt nok, forklarer han.

Der er ifølge Lars Skovgaard Larsen sket meget med vintersædsmarkerne i løbet af efteråret.

- Selv de sent såede marker ser rigtig fine ud. Vi har ikke haft nattefrost før nu, og planterne er vokset i hele november måned, vurderer han.

Gefion-konsulenten er også godt tilfreds med rapsmarkernes tilstand. Han mener, at rapsen generelt også har kompenseret godt på de steder, hvor der var få planter i udgangspunktet.

Det handler om håndværk
Lars Skovgaard Larsen er ikke tilbøjelig til at fremhæve bestemte redskaber eller metoders egnethed under tørre forhold.

- Der handler om håndværk og ikke om dyrkningssystem. Men vi ved jo, at det kan give problemer med såbedet, når man pløjer en svær lerjord. På lerede bakker får vi som regel en bedre fremspiring ved et pløjefrit system, men det forudsætter også, at man kan sit håndværk, siger han.

Henrik Kjelkvist fra Agrovi er helt enig. Han mener heller ikke, at en vellykket etablering har været et spørgsmål om at bruge slæbeskær, skiveskær eller reduceret jordbearbejdning.

- Alle maskiner kan gøre det godt. Vi kan ikke påpege, at en bestemt maskintype er bedre end andre. Det er håndværket, det handler om, understeger han.

- Der har selvfølgelig også været problemer med fremspiringen på de sædvanlige bakkeknolde, men det oplever vi jo næsten altid, tilføjer Agrovi-konsulenten.

Spildfrø tømte jorden
Henrik Kjelkvist peger også på vandhusholdningen, som en væsentlig faktor.

- De landmænd, som har harvet meget og tørret jorden godt ud, har haft et problem, og det er noget, man bliver nødt til at være mere opmærksomme på fremover, siger han.

Lars Skovgaard Larsen mener også, at de generelle erfaringer med afgrødeetablering under meget tørre forhold er, at det gælder om at holde på den fugt, der er i jorden.

- Hvis man pløjer, er det et spørgsmål om at holde på den fugt, der er i jorden, og det er der nok nogle, som har været for lemfældige med. Der er gået for lang tid fra pløjning til såning, og der er måske også harvet en gang for meget. De steder, hvor man ikke har været nok opmærksom på at holde på den fugt, der var i jorden, har der været en senere fremspiring, forklarer han.

- Vi har også set marker, hvor spildfrø, især af raps, har udviklet sig så meget, at de tømte jorden for det sidste vand og dermed bidrog til et tørt såbed, tilføjer Lars Skovgaard Larsen.

Såtidspunktet er et kompromis
Henrik Kjelkvist tøver med kategoriske udtalelser om, hvorvidt såtidspunktet skal udskydes, når det er meget tørt.

- Det er et valg, man skal træffe. Jeg har set nogen, der har udskudt såningen med stor succes. I tilfælde, hvor det har været for tørt til at lave et tilfredsstillende pløjearbejde, har de ventet to til fire uger, indtil der kom noget nedbør, og de har de fineste vintersædsmarker nu. Men hos de andre, som såede på et tidspunkt, hvor det ikke spirede for godt, står der faktisk også nogle pæne afgrøder, forklarer han.

Hvis ikke man kan lave et ordentlig såbed, er det ifølge Lars Skovgaard Larsen bedre at udskyde såtidspunktet.

- Men det er jo et kompromis, man skal lave hvert eneste år, når man sår vintersæd. Kvaliteten af såbedet er i høj grad også et spørgsmål om, hvor god man er til sit håndværk. Det er svært at lave et godt såbed de steder, hvor jorden er knoldet, med også her hjælper godt håndværk, understreger han.

Færre snegle
Det tørre efterår har ifølge Lars Skovgaard Larsen haft den fordel, at sneglene ikke har været så aktive, som de ofte er.

- Det kompenserer lidt for en dårlig plantebestand på nogle bakketoppe, siger han.

Omvendt vurderer han, at der nogle steder har været større problemer med jordboende skadedyr, der har haft gode forhold, fordi jorden har været så tør og løs