I går, på økologikongressens andendag, var der blandt andet fokus på årsager til forskel i indtjeningen i økologisk planteavl.

Der er lavet mange analyser af økonomien i den konventionelle planteavl, som beskriver spredningen i resultaterne og årsagerne til de store forskelle. Inden for økologisk planteavl findes der ikke de samme analyser, og derfor har Kolding Herreds Landbrugsforening og Jysk Økologi lavet analyser af økonomien i planteavlen på en række økologiske bedrifter.

Spredningen i resultaterne har vist sig at være mindst lige så store, som hos de konventionelle kollegaer.

I analysen, hvor der indgår 15 fuldtidsbedrifter, svingede resultatet i 2007 fra 7240 kroner pr. hektar til minus 1195 kroner. Tallene er overskud efter maskiner inklusiv økologitilskud og uden hektarstøtte. I 2008 var der cirka 4500 kroner i forskel mellem højeste og laveste overskud.

Alle kan blive dygtigere
- Konklusionerne er klare: Gode resultater forklares ikke af bedre jord, større maskiner eller væsentlig forskel i afgrødesammensætningen. Den altafgørende forskel findes i driftsledelsen på den enkelte bedrift, siger Claus Bech Jensen, som er driftsøkonomikonsulent hos Kolding Herreds Landbrugsforening.

Det, der også har vist sig er, at ingen er bedst på alle områder. Det vil med andre ord sige, at alle kan blive dygtigere på et eller flere områder.

- Det kan lyde ganske banalt, at man blot skal være lige så god som de bedste, men det store spørgsmål er, om man er villig til at ændre sig, forklarer driftsøkonomikonsulenten.

Økologer forandringsvillige
Claus Bech Jensen oplever generelt, at økologiske landmænd er meget forandringsvillige, og derfor bør indtjeningen i markbruget fremover være mere i højsædet, end den har været tidligere.

Formålet med analyserne var, at de skulle medføre ændret adfærd i marken, og derfor blev de fulgt op med bedriftsbesøg.

- Vi har oplevet, at landmænd både lytter og forstår at det nytter at ændre adfærd, når de bliver opmærksomme på realiteterne, siger Claus Bech Jensen.

- Under besøgene har vi erfaret, at en del har gjort sig tanker om, hvad de vil opnå med markbruget, men de har generelt ikke været bevidste om, hvad de tjente og slet ikke målt i forhold til andre. Handelsstrategi og maskinstrategi har ikke været noget, der er ofret mange ressourcer på, og det er en skam set i lyset af, at det er to af de områder, hvor der for alvor er noget at hente. Høje maskinomkostninger er således langt fra ensbetydende med høj indtjening, ligesom høje udbytter hurtigt kan ødelægges af for lave salgspriser, fortæller han.

Maskinomkostninger varierer 3000 kroner
Bedriften med det bedste bundlinje har kun næsthøjest dækningsbidrag, men maskinomkostninger er under gennemsnittet.

De gennemsnitlige maskinomkostninger var i 2008 på 4970 kroner pr. hektar, men det dækker over en variation fra 3635 kroner pr. hektar til 6840 kroner.

- I projektet har vi derfor arbejdet en del med afgrødestrategi og afgrødevalg, hvor der er stor forskel, og her er det vigtigt med fagfolk på banen i forhold til sædskifteoptimering under hensyntagen til næringsstofforsyning og ukrudtsstrategi, tilføjer han.

Derudover har maskinstrategi og handelsstrategi fyldt meget ligesom mulighederne for alternativ indtjening på de enkelte bedrifter har været til diskussion.