Fra kvægbruget til kvægbrugeren

JOBSKIFTE: Den tidligere kvægpolitiske chef i Dansk Kvæg er nu tilbage i primærrådgivningen. Det er en stilling, han ser mange spændende udfordringer i.

Arne Munk har været kvægpolitisk chef i Dansk Kvæg de seneste to år efter en længere årrække at have arbejdet med kvæg, produktionsøkonomi og EU-ordninger på Landscentret. Her har han arbejdet med kvægbruget som en overordnet størrelse. Nu har han skiftet stilling og er tiltrådt som chef for Kvægbrugsrådgivningen i AgriNord. Dermed bliver fokus den enkelte kvægbruger.

- Det er på mange måder enklere at forholde sig til de overordnede linjer omkring kvægbrugets forhold. Nu skal jeg jo beskæftige mig med kvægbrugerens konkrete situation. Og det skifte er meget spændende, nu er det jo den enkelte person og den enkelte familie, der er i fokus, og det er noget helt andet, siger Arne Munk, der tidligere har været rådgiver i Hjørring Amts Landøkonomiske Forening og i en kort periode i LandboNord.

I AgriNord bliver han chef for en afdeling med i alt ti kvægrådgivere med kontorer både i Aalborg og i Aars og med fast kontakt til over 350 kvægbrugere foruden de mange ad hoc opgaver, der er.

- Opgaven for mig bliver at sikre, at det samlede rådgiverteam fortsat kan yde en fremtidssikret toprådgivning til alle typer af kvægbrugere, siger Arne Munk.

Daglig drift og fremtidsstrategi
Kvægrådgivningen skal, efter Arne Munks mening, både kunne støtte og forbedre de daglige driftsresultater, samtidig med rådgivningen skal hjælpe landmanden til at vælge sin egen strategi, at kende den til bunds og få mest muligt ud af den.

- En strategi skal vendes og drejes mange gange, før den er rigtig. Og det afhænger jo helt af den enkelte kvægbruger, hvordan den strategi skal være. Hvad der kan være fornuftig for den ene behøver jo ikke at være det for den anden, understreger Arne Munk, der er meget opmærksom på, at der ikke kun er én løsning, der er den rigtige for fremtidens kvægbruger. Strategien skal passe lige netop til den familie.

Han ser også i dette arbejde gerne, at den tværfaglige rådgivning bliver endnu mere styrket. Ikke sådan at forstå at der skal flere rådgivere ud på de enkelte besøg, men den enkelte rådgiver skal også være tværfagligt klædt på.

Og Arne Munk glæder sig, ud over at være teamleder, også til selv at deltage i denne direkte rådgivning og sparring med landmanden.

Økonomisk alvor
Kvægbrugets alvorlige økonomiske situation har Arne Munk nu fået tæt på.

- I den nuværende situation er det vigtigt for den enkelte kvægbruger at optimere. Alt, hvad der kan hentes for at gavne dækningsbidraget, skal hentes. Og der er altid noget at hente selv for de alle dygtigste, understreger Arne Munk.

Og det er dækningsbidraget eller bundlinjen, det gælder.

- Det kan ikke nytte at se isoleret på ydelse. En høj mælkeydelse giver ikke pr. automatik en høj indtægt. Det er rådgiverens opgave at understrege det - også overfor bankerne, siger han.

Og han mener, der igen kommer en tid, hvor kvægbruget får lov at udvikle sig.

I mellemtiden er det vigtigt at optimere sin bedrift så meget som overhovedet muligt, understreger han og siger, at det er vigtigt at fokusere på sin bedrift som en helhed og få mest muligt ud af helheden.

Det er den helhed, der skal være i gear, når mulighederne igen viser sig, og det igen bliver muligt at få finansieret sine kapitalbehov, understreger han.

At den fremtid kommer, er han ikke i tvivl om - og han kan se, at der er rigtig mange dygtige landmænd, der er parat til at gribe chancen.

Udvikling
- For at få lov til at udvide i fremtidens kvægbrug, skal man kunne fremvise gode driftsresultater. Derfor skal man standse op nu og spørge sig selv: Kører det godt, det vi har nu, understreger han og tilføjer:

- Hvor man før blot kunne stå på udviklingsvognen, skal man nu demonstrere orden i eget hus, gode resultater og overblik, før man kan udvide. Nøgleordet er nu rentable investeringer. Før var det værdistigning. Derfor er den sidste øre i dækningsbidraget også vigtig. Den skal hentes.

Og samtidig skal landmanden gøre sig fremtids ændringerne klar: Vil man gå fra at passe køer til at passe folk.

Men lige nu er strukturudviklingen mere eller mindre gået i stå.

- Der er jo ingen, der bliver smidt af hesten, før der er andre, der kan tage over. Vores opgave som rådgivere er at sikre, at så mange som overhovedet muligt bliver på hesten, understreger Arne Munk.

Og man bliver på hesten ved at vise resultater.

- Mange ved jo også godt, hvor der kan optimeres, og det sker også nu, når det er nødvendigt, understreger Arne Munk.

Mælkeprisen
Lige nu er situationen meget alvorlig for kvægbrugerne. De fleste vil komme ud af 2009 med røde tal på bundlinjen.

- Derfor er det utrolig vigtig i budgetterne at kunne forklare, hvor der er sket driftsmæssige fremgang, og hvornår de ting vil vise sig i økonomien og samtidig at vise, at der er flere ting på vej. Vi skal derfor i budgetterne, og budgetkommentarerne stille skarpt på de ting, der er blevet forbedret, understreger Arne Munk, der ser det som rådgiverens opgave at hjælpe landmanden med at få sat ord på alle de ting, der sker.

- Og her er det vigtigt at have bedriftens strategi klarlagt. Et kvægbrug er jo en uhyre langsigtet investering, som det ikke er muligt at ændre fra den ene dag til den anden. Det skal vi også hjælpe bankerne helt til at forstå, understreger han, og så funderer han - som så mange andre - over mælkeprisen og prisprognoserne, som reelt ingen kender.

- Selvom prisstigningerne forhåbentlig kommer, så skal man sørge for at få alt med i effektiviseringer. Men prisstigningerne er vigtige. De 10 til 11 øre, der kom sidst, gav et gevaldigt psykisk rygstød, og det er også rarere at lægge budgetter for 2010 med en stigende pris, siger han.

Arne Munk, der nu er chef for Kvægbrugsrådgivningen i AgriNord, mener, at den detailregulering, der i øjeblikket foregår i lovgivningen og i administrationen af blandt andet husdyrbrugslovgivningen, er et stort problem.

- De BAT-regler, der arbejdes med, kommer til at virke som en spændtrøje, når kommunerne bliver for forsigtige, fordi de ikke tør give tilladelser til ny teknik, med mindre landmanden indfører bestemte staldsystemer. Og hvis kommunerne undlader at stille krav om dette, risikerer de at blive underkendt af miljøklagenævnet

- Det forhold lægger landmanden i en teknisk spændetrøje med det resultat, at udviklingen går i stå. Den tekniske udvikling kan ikke foregå via lovgivningen. Den skal foregår via kreative og innovative landmænd, siger Arne Munk.

Et eksempel er de drænede gulve i kvægstalden. Mange har fået påbudt dem af miljøhensyn. Men selvom de er billigst, fravælger landmanden dem, hvis han kan, fordi risikoen for klovproblemer er større på de faste, drænede gulve, mener Arne Munk.

- Skraberen har jo meget gylle og gødning foran sig, og når koen træder over det, har hun allerede fået våde og beskidte klove, siger han og tilføjer, at det selvfølgelig hjælper, når der udvikles nye gulve, hvor der er flere nedfaldskanaler på tværs af stalden.

- De frihedsgrader, man har som landmand, bliver mindre på grund af rigid lovgivning, og den kreative udvikling går i stå, siger Arne Munk.

Læs også