SPRØJTEMIDLER: Det står ikke mål med forseelsen, at en planteavlsejendom skal bøde næsten 30.000 kroner for ikke at have bortskaffet to rester af ulovlige sprøjtemidler. Det mener ejendommens planteavlskonsulent og bestyrer.
Bestyrer Karl Nielsen og planteavlskonsulent på planteavlsejendommen Hammergaard ved Sulsted i Vendsyssel mener, at bødestørrelserne for besiddelse af sprøjtemidler, der ikke længere er godkendte, er helt ude af proportioner.
På ejendommen har man haft besøg af Plantedirektoratet. De fandt to rester af udgåede sprøjtemidler bagerst på hylden i kemikalierummet. Det mente direktoratet, var så grov en forbrydelse, at den skulle anmeldes til politiet.
Det koster nu 12.000 kroner i bøde plus 15.000 kroner, der fratrækkes hektarstøtten.
- Jeg kender loven, og selvfølgelig må vi ikke have ulovlige sprøjtemidler stående, erkender Karl Nielsen.
Han føler sig bare ikke som kriminel og mener, at straffen er alt for hård i forhold til den forseelse, der er gjort.
Karl Nielsens planteavlskonsulent, Jørgen Evald Jensen fra Agri Nord, bakker op om det synspunkt.
- Det er bindegalt. Vi har forladt sund fornuft. Det er ikke i orden med den bødestørrelse, siger Jørgen Evald Jensen.
Det er hurtigt at konstatere, at der er orden i tingene på planteavlsejendommen Hammergaard i Vendsyssel, hvor man driver 250 hektar ager med korn, kartofler og raps. Gårdspladsen er nyrevet, og både hovedbygning og driftsbygninger er vedligeholdte til det yderste. Ikke et strå vender forkert.
Bestyrer Karl Nielsen sætter en ære i, at tingene er i orden. Derfor ærgrer det ham i den grad, at han nu sidder med en politianmeldelse og udsigten til et fradrag på tre procent i hektarstøtte.
- Vi har aldrig tidligere fået nogen bemærkninger, når kommunen har lavet miljøkontrol. Det har jeg altid været stolt af, for vi har orden i tingene, siger bestyreren.
Men nu er han kriminel. Den 10. juli blev han og ejendommen politianmeldt efter besøg af plantedirektoratet.
De fandt et par liter Galant og et par liter Barnon Plus. De midler blev forbudt for et nogle år siden, og Karl Nielsen havde stillet dem bagerst på hylden i kemikalierummet, for de skulle bortskaffes.
Det havde han bare ikke fået gjort.
Petitesser
Både han og planteavlskonsulent Jørgen Evald Jensen efterlyser en bagatelgrænse.
- Vi er kommet ind i sådan et totalitært system, hvor vi oplever kontrol ud over det fornuftige. Hvis man kan fange nogen i noget, så bliver det fulgt hundrede procent til dørs. Vi har smidt sund fornuft over bord og kører videre, som om det var et tidligere øst-land, siger planteavlskonsulenten.
Og det kan også diskuteres, hvilken forbrydelse der faktisk er sket på Hammergaard udover selvfølgelig, at de ulovlige sprøjtemidler ikke er bortskaffet.
- Vi har jo ikke brugt midlerne. Vi har ikke svinet miljøet, der er ingen ulykker eller katastrofer sket, siger Karl Nielsen.
De to midler stod i ubrudt emballage under lås og slå i kemikalierummet. Det er kun bestyrer Karl Nielsen og ejendommens faste traktorfører, der har adgang til rummet.
- Vi kunne aldrig finde på at bruge ulovlige sprøjtemidler. Det er udelukket, siger Karl Nielsen, der understreger, at man for øvrigt også kan læse i sprøjtejournalerne, hvad der er brugt i marken.
Ingen bagatelgrænse
Ifølge Plantedirektoratet findes der ingen bagatelgrænse. Kun mindre bøder. Den mindste bøde er på 4.000 kroner. I de tilfælde vil der være tale om mindre end en halv liter sprøjtemiddel.
- I princippet må man ikke have noget stående, lyder det fra Plantedirektoratet.
Bødestørrelserne er fastsat ud fra mængden af det eller de ulovlige midler. Domstolene har i flere tilfælde taget stilling til bødestørrelserne, og de er ikke blevet modsagt.
Føler ingen opbakning
Bøden på de 12.000 er betalt, de 15.000 kroner i træk i hektarstøtte venter, og på Hammergaard vil man ikke tage kampen op og gå rettens vej.
- Ingen vil forsvare sådan en sag, for det er jo ulovligt at være i besiddelse af de pågældende midler. Det, vi efterlyser, er sund fornuft og bagatelgrænser, siger Jørgen Evald Jensen, der mener, at landbrugets top ikke gør noget.
- Vi føler, at de har givet op, siger Jørgen Evald Jensen.
Langsommelige ændringer
Men det afviser viceformand i Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, Thy.
- Vi har bestemt fokus på dette område, men det er desværre ikke et område, hvor ændringer sker hurtigt, siger han.
Han understreger, at Landbrug & Fødevarer overfor flere fødevareministre har arbejdet for at få mere retfærdige regler på området.
- Lige i øjeblikket venter vi på en udmelding fra EU-kommissionen, som i maj måned blev pålagt at tage stilling til den meget lange liste af uhensigtsmæssige krav, som flere EU-lande, og heri blandt Danmark, har indgivet, siger Niels Jørgen Pedersen.
Strafudmåling efter arealstørrelse
Generelt set mener han også, at bøder skal stå mål med forseelsen, men at de mange steder ikke gør det.
- Det er et problem, og især når det gælder krydsoverensstemmelse, hvor man straffes forskelligt afhængig af, hvor meget jord man har. Sådan udmåler man jo heller ikke fartbøder, siger han.
Han understreger dog også, at landbruget selvfølgelig skal overholde reglerne.
- Det er slet ikke til diskussion, lyder det.