Retorikken var hård, men rummede ingen større overraskelser, da Venstres landbrugsordfører og Danmarks Naturfredningsforenings præsident mødtes til debat i Maribo.
- Frivillige instrumenter på miljøområdet er fuldstændig afhængige af kornpriserne. Nu er de heldigvis i bund, men det varer jo nok ikke ved, slog præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, fast i sit oplæg ved et debatmøde på Bangs Have i Maribo i forrige uge.
Her var præsidenten inviteret til at give sit bud på Grøn Vækst ved et fælles årsmøde i foreningens to afdelinger på Sydhavsøerne, Lolland og Guldborgsund. Og der var hårde ord til både regeringen, der står bag Grøn Vækst, og til landbruget, der kommer til at mærke planens konsekvenser.
Største skuffelse
Ella Maria Bisschop-Larsen kaldte Grøn Vækst den største skuffelse nogensinde for Danmarks Naturfredningsforening og brugte statistikken til at feje forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens påstand om, at ingen fugl eller fisk havde fået det værre under VK-regeringen, fuldstændig af bordet.
Hun høstede aftenens største bifald for følgende skarpsindige bemærkning:
- Der er et billede i regeringens flotte oplæg til Grøn Vækst, der viser, hvordan regeringen gerne vil have, at Danmark skal se ud. Der er bare lige det ved det, at billedet er taget i Sverige.
Her måtte selv hendes modstander i aftenens duel, Venstres landbrugsordfører, Henrik Høegh, lidt ydmygt trække på smilebåndet, men han genvandt hurtigt balancen, da han kort efter overtog mikrofonen.
Forudsigelig debat
- Ja, der er da ikke gjort meget for at dette arrangement skal blive lystigt. Formanden for denne forening må åbenbart ikke være positiv overhovedet, mente han.
Herefter stod den på gennemgang af regeringens konkrete mål med Grøn Vækst og de midler, der er afsat til at styrke den danske natur.
Debatten fortsatte med to debattører, der efterhånden kender hinanden godt, og ved hvor de ømme punkter kan findes.
Behandlingshyppighed, oppløjning af brak og den nye landbrugslovs muligheder for at udvide husdyrproduktionen førte forudsigeligt til skarp retorisk konfrontation, mens der på andre områder var større gensidig forståelse mellem kombattanterne.
Afvikling af landbrugsstøtten og bedre mulighed for økologi var blandt steder, hvor man kunne tale om i hvert fald delvis enighed, om end der var ambitionsniveauet til forskel.