- Ved tolvmandssektionens årsmøde sidste år var vi meget begejstrede for Grøn Vækst udspillet, men nu har tømmermændene vist sig, sagde formand Lars Hvidtfeldt ved samme sektions årsmøde i Nyborg i går.

De flotte og håbefulde planer om især væksten, må formanden nu kigge langt efter. I stedet har han for sin egen bedrift Kirstineberg på Falster beregnet de økonomiske konsekvenser for en hektar korn, hvor det samlet sænker dækningsbidraget med 1900 kroner pr. hektar.

- Uanset om det er maltbyg eller vinterhvede er der den samme negative effekt. Vi skønner at der kommer en meromkostning på 500 kroner pr. hektar i pesticidafgift og en negativ effekt på 1000 kroner pr. hektar som følge af de ændrede N-normer, for at nævne de to største faktorer, viste Lars Hvidtfeldt, og betegnede udspillet som helt horribelt i forhold til de intensioner, der blev anført som udgangspunkt.

Næsten afskaffet
Når den nye landbrugslov træder i kraft sommeren 2010, flugter den godt med de ønsker tolvmandssektionen har fremført.

- Vi kunne naturligvis have ønsket os en total afskaffelse af landbrugsloven, og må nu leve med enkelte elementer, der samtidig give os eksistensberettigelse. Fortrinsstillingen forblev i loven, men skal evalueres her i efteråret. Den er vi fortsat modstander af, fastslog Lars Hvidtfeldt.

Formanden gentog sædvanen tro sektionens ønske om en total afskaffelse af jordskatterne og beklagede, at også bo- og gaveafgiften var forbigået i skattereformen.

Fra formanden var der desuden stor beklagelse over, at regeringen ikke ænser landbruget som et af de betydende eksporterhverv, der under finanskrisen har formået at fastholde aktiviteten bedre end andre erhverv.

Forsvar for ejendomsretten
Til gengæld voldte det mere end almindeligt besvær for formand Lars Hvidtfeldt at forklare Landbrug & Fødevarers nye kommunikationsstrategi, som flere medlemmer fandt uhensigtsmæssig og uforståelig.

- Vi må erkende, at ingen folketingspolitiker ønsker at blive sat i forbindelse med landbruget. Vi er for få i erhvervet og omverdenen ser os som et erhverv, der lugter, sviner og ingen penge tjener. Det er ikke mange point at høste ved at hjælpe vort erhverv, forsvarede tolvmændenes formand den mere anonyme kommunikationsstrategi fra Landbrug & Fødevarers side.

Også tolvmandssektionens rolle som en organisation af jordejere fik stor opmærksomhed på årsmødet.

Niels Rewentlow fra Dansk Skovforening pegede på, at når skovarealer mindsker deres styrke som produktiv skov med faldende rentabilitet, er der en opfattelse af, at det dermed overgår til alles ejendom.

- De to ting har ikke noget med hinanden at gøre og derfor må vi som en stor fælles opgave forsvare den private ejendomsret i vore organisationer, lød det fra skovformanden.

Utryghed i hverdagen 
Utrygheden hos landmændene, både når det gælder arealers forvaltning i forhold til offentlige stisystemer på private arealer, og statusændringer til såkaldte paragraf 3 arealer, er stor.

- Vi er i den situation, at vi typisk bruger en arbejdsdag om ugen for at servicere myndighederne og forberede kontrolbesøg, lød det fra flere, der ønskede at organisationen markerede sig skarpere.

Mest opgivende overfor organisationens (Axelborg, red.) var Peter Tillish, Rosenfeldt gods.

- Luk Axelborg og lad os lave en fælles europæisk organisation for større industrilandbrug, foreslog han lakonisk forsamlingen uden at kræve idéen behandlet som et reelt forslag under årsmødet.