Mariagerfjord Kommune klagede tidligere i år over en miljøgodkendelse af en udvidelse af en svineproduktion, som Randers Kommune havde givet.

Nu har Miljøklagenævnet afgjort, at klagen var uberettiget.

- Det er en indikation på, at det man har gang i i Mariagerfjord Kommune går langt videre end loven foreskriver. Det er på grænsen af, hvad der er lovligt, siger Anders Laustsen, der er formand for Kronjysk Landboforening.

Han glæder sig over afgørelsen, der viser, at der stadig er lidt lov og ret i Danmark, som han udtrykker det.  

Miljøklagenævnet på galt spor
Hos Mariagerfjord Kommune ser man helt anderledes på sagen og mener, at man er fuldstændig på lovens bane.

- Vi mener, det er Miljøklagenævnet, der er på galt spor, siger Preben Christensen (A), der er formand for Mariagerfjord Kommunes Teknik- og Miljøudvalg.

Han forstår ikke, at Mariagerfjord Kommune ikke er klageberettiget, når hovedparten af udledningen fra den pågældende udvidelse løber ud til netop Mariager Fjord.

- Det undrer os, at vi ikke kan klage, når nu vi er myndighed på området. Kommunegrænsen er kun en usynlig streg på et kort, siger politikeren, der også henviser til samarbejdet på tværs af grænserne mellem de tidligere Nordjyllands og Århus Amter.

 
Anders Laustsen lægger ikke skjul på, at han er utroligt glad for, at Miljøklagenævnet har afgjort, at Mariagerfjord Kommune ikke kan klage over afgørelser foretaget i Randers Kommune.

Miljøklagenævnets afgørelse har forhindret Ragnarok i at bryde ud, mener han.

- Vi ville ikke kunne overskue konsekvenserne af, at en nabokommune er klageberettiget. Hvis en miljøgodkendelse skulle omkring en anden kommune, så ville det forsinke de i forvejen lange sagsbehandlingstider yderligere, siger han og tilføjer, at kommunen hellere skulle tage og koncentrere sig om deres egne sager.

- Det er helt ude i hampen, at de har brugt ressourcer på det her, siger han og tøver ikke med at kalde kommunens klage for et fejlskud.

Han understreger også, at Mariagerfjord Kommune ikke har nogen grund til at tro, at Randers Kommune ikke går grundigt til værks, når de giver en godkendelse.

- Tværtimod, lyder det.

Regeringens ansvar
Han understreger, at spillereglerne omkring husdyrgodkendelserne er givet fra centralt sted, og at Mariagerfjord Kommune derfor er nødt til at gå ud fra, at nabokommunen også overholder reglerne.

Derfor placerer han heller ikke ansvaret alene hos kommunen. Han mener, at det også er Regeringens ansvar, fordi det er dem, der er ophavsmænd til den nye husdyrgodkendelseslov.

- De har virkelig gjort i bukserne. Det er noget makværk. Det er ikke godt nok, når kommunen har kunnet drive så nidkær en sagsbehandling så længe, siger formanden.

Landbruget har i flere tilfælde rettet henvendelse direkte til regeringen.

Kommunen går enegang
Kronjysk Landboforening er stadig i dialog med Mariagerfjord Kommune i modsætning til Agri Nord, der har afbrudt alt samarbejde.

- Mariagerfjord Kommune er den eneste kommune i Danmark, der tolker lovgivningen, som de gør. Embedsmændene mener, at de er de eneste, der tolker loven på den rigtige måde, og at det er alle andre, der gør det forkert, fortæller Anders Laustsen om det indtryk, han har fået på dialogmøderne.

Han oplever også, at Agri Nords afbrydelse af samarbejdet har gjort kommunen lidt mere lydhør.

- Vi tror stadig på dialogen, selvom det er op ad bakke. Vi har gode argumenter, og gentages de tit nok, må det have en effekt. Derfor opretholder vi dialogen, siger han.

Beregninger foretaget af de tidligere Nordjyllands og Århus Amter viser, at tålegrænsen for udledning af kvælstof til Mariager Fjord er 12 kilo kvælstof pr. hektar.

Og det holder Teknik- og Miljøudvalget fast i.

- Det er de redskaber, vi har, og vi kan ikke gå på kompromis, så længe der ikke er kommet nogle afgørelser på påklagede sager, siger formand Preben Christensen (A), der fortæller, at kommunen venter på afgørelser på sager helt tilbage fra 2007.

Han erkender, at det stiller kommunen i et dilemma i forhold til de landmænd, der ønsker at udvide deres bedrifter i kommunen, der er et stort landbrugsområde.

- Men måske er der nogle egne i landet, der ikke er egnet til landbrug på den måde, det drives i dag, mener han.

Lige nu afventer man også de kommende vand- og naturplaner.

- Det kan være, det giver et andet billede, og vi skal tage den sidste nye udvikling med, siger han og lægger ikke skjul på, at kommunen stiller særlige krav i naturfølsomme områder.

Kun miljøklagenævnet kan underkende kommunen
Han understreger også, at det er kommunen, der er myndighed på området. Ikke landboforeningerne.

- Det er kun miljøklagenævnet, der kan underkende os, og det har vi respekt for, siger han.

Preben Christensens ønske er, at der kan findes nogle tekniske løsninger, der gør, at man kan komme videre i forhold til landbrugene i kommunen.

Mælkeproducent Anders Laustsen driver er økologisk landbrug ved Hadsund. Det ligger i Mariagerfjord Kommune, og netop placeringen af landbruget giver problemer.

Han har nemlig haft en ansøgning inde hos kommunen om at opføre en gylletank, så han kan fylde sin nybyggede stald op med 80 køer mere.

Ansøgningen blev sendt i december måned i 2007, men kommunen er ikke begyndt at behandle ansøgningen endnu.

Dynamik i erhvervet
En tilladelse vil øge hans dækningsbidrag med en million kroner om året for en investering på en halv million.

Mælkeproducenten understreger, at der stadig er dynamik i erhvervet, selvom der er finanskrise. Derfor betyder det noget, selvom der er krise, at han ikke kan få lov at bygge gylletanken.

- Lige nu koster det mig en million kroner om året samt en arbejdsplads, og det koster en arbejdsplads i følgeerhvervet, fortæller han.

- Hvis jeg ikke får fyldt min stald op, så har jeg lukket om ti år og driver udelukkende planteavl, siger han og spørger, hvad kommunen vinder ved det.

Umuligt at drive landbrug i Mariagerfjord Kommune
Han mener, at det er utilgiveligt, at kommunen ikke behandler miljøansøgningerne og gang på gang giver afslag.

- Det er umuligt at drive landbrug i den kommune, siger han og tilføjer:

- Og fjorden taber gang på gang, når vi kører videre med gamle produktionsanlæg.