Ikke engang Europas vuggestue for grise

ADVARSEL: Gråkjærs direktør, Jens Jepsen, tager bladet fra munden og advarer om, at fremtidens svineproduktion ikke nødvendigvis foregår i Danmark.

- Svineproducenterne får rigtig skældud i disse år. Miljøfolket skælder ud over, de er miljøsvin, og bankfolkene over at kassekreditten er for høj. Det medfører, at grisene forlader Danmark, siger direktør i Gråkjær Staldbyg, Jens Jepsen, og han tilføjer:

- Hvis ikke der kommer nogle politiske udspil, der viser, at politikerne ønsker svineproduktion i Danmark og viser, at svineproduktion er på den politiske dagsorden, vil Danmark fremover ikke engang være vuggestue for Europas grise. Og så vil svineproducenterne heller ikke bidrage med de op mod 50 milliarder kroner til samfundshusholdningen, som de gør i dag.

- Slagterierne konkurrerer jo på lige vilkår i hele Europa, og vi får ikke ekstra priser for de krav, der stilles, og som kun danske producenter skal leve op til.

Gråkjær med hovedsæde i Holstebro, der er en af Europas største indenfor totalenterpriser i staldbyggeri, efterlyser politiske udmeldinger med ordentlige rammevilkår for svineproduktionen i Danmark, som også firmaet kan tage bestik af. Og så stiller Gråkjær-direktøren et spørgsmål, der er stillet før, men som efter hans mening er mere aktuelt end nogensinde:

- Vil man overhovedet have en dansk svineproduktion?

Stolthed ønskes tilbage
- Tidligere gjorde man den animalske produktion afhængig af jorden. Det medførte voldsomt stigende jordpriser og landmænd, der blev nødt til at investere i jord. Nu løsner man det tilhørsforhold og vil have miljøteknologien til at løse miljøopgaverne. Men mange virksomheder indenfor det område er gået fallit indenfor de senere år, fordi der ikke er sket noget politisk.

- Hidtil har vi kunnet hæve effektiviteten. Den vej går ikke så meget længere. Der er vel stadig lidt på tilvækst og fodring, men genetikken, der har bragt os de mange grise pr. årsso, har vi jo også eksporteret – og det til dem, der ikke skal efterleve de samme høje krav og omkostninger, som vi skal, mener han.

- Afgifter og krav har sneget sig ind alle vegne, og tilsammen er de krav voldsomme, understreger han og fortsætter:

- Vi skal være stolte af vores svineproduktion. Og have producenter, der tør tro på fremtiden. Vi står ved en skillevej nu, siger direktøren og efterlyser politisk udmelding og handling. Ellers går det samme vej som med burhønsene. De forlader Danmark, og produkterne importeres fra udlandet.

Og han kommer med en direkte opfordring til politikerne:

- Lav en plan, så vi kan have en fornuftig og konkurrencedygtig produktion. Vi er jo et af de lande, der nu har allermest styr på produktionen.

De sidste ti år er der ikke flyttet meget på produktiviteten for den enkelte medarbejder i sostalden. Der skal stadig én medarbejder til at passe 200 til 300 søer.

Den vurdering kom en soproducent med for nylig - og direktør Jens Jepsen, Gråkjær Staldbyg, er tilbøjelig til at give ham ret. Men så tilføjer han:

- En del af årsagen skal søges i, at der er kommet så mange flere registreringer ind over det enkelte dyr. Og det tager tid. Og samtidig får den enkelte so flere grise - så der kommer altså flere grise ud af den samme medarbejders indsats.

Staldens logistik
- Fremtidens sostald bliver med maksimalt 2000 til 2500 søer, det er her, den enkelte stadig kan bevare overblikket. Og det er vigtigt, mener Jens Jepsen.

Flere søer vil kræve flere anlæg, eventuelt ved siden af hinanden, så de samme personalefaciliteter og foderblandings- og opbevaringsanlæg kan benyttes.

Inden for rammerne skal systemerne være så enkle som overhovedet muligt, mener Jens Jepsen. Der skal ikke så meget teknologi ind. Men managementsmæssigt skal det være overskueligt. Og logistikken i top. Der bruges jo megen tid på at flytte grise.

Det vil efter direktørens mening sige, der skal være ugehold med 750 pladser i en løbe- kontrolstald, så søerne kan løbes og scannes drægtige der. Og så skal der være 1000 farebokse.

Jens Jepsen tror ikke, der kommer krav om løsgående søer i farestalden.

- Når Italien og Spanien har meldt ud, at man ikke tager 2013 problematikken omkring løbestalden til sig, så kan man da ikke stramme kravet yderligere i Danmark, understreger han.

- Løsgående søer i farestien vil være problematisk for driftsresultaterne og at indføre det alene i Danmark vil give meget problematiske konkurrencevilkår, understreger han.

Drægtighedsstalden
Drægtighedsstalden har hidtil ofte budt på en bås pr. so. Den tendens vil nok ændre sig, mener Jens Jepsen.

- Når besætningerne bliver så store, at man kan lave forholdsvis store stabile grupper med fornuftig harmoni blandt søerne, vil storstier blive mere almindeligt – i stedet for 1000 båse med bevægelige dele. Her forestiller direktøren sig enten vådfodring i langkrybber eller transponderfodring.

Fra fødsel til slagt
Logistikken er vigtig i enhver svinestald, der medgår meget arbejde til flytninger af grise. Men Jens Jepsen understreger, at de mange forsøg, der har været med at have grisene fra fødsel til slagt i samme omgivelser eller have smågrisene i farestierne i længere tid, ikke har været ideelle.

- De har ikke givet optimale forhold for grisene i de forskellige perioder, og de tager for meget kostbar plads. Stierne skal jo være optimale til hver alder, understreger han.

Og de forsøg der er lavet med samkøring af løbe- og drægtighedsstalden giver managementproblemer. Det er svært at bevare overblikket i en så stor flok, mener han.

Politisk problem
Men Jens Jepsen mener ikke udviklingen i svinestalden er svinesektorens største problem i øjeblikket.

Det er derimod den politiske udvikling, der gør, at grisene forlader Danmark. Derfor ligger svineproducenternes dagsorden på politikernes bord, mener Gråkjær direktøren, der ønsker en stærk dansk svineproduktion.

Det gør han selvfølgelig også, fordi firmaet lever af at lave stalde til svineproducenterne. Men de arbejder også i andre lande. Han ønsker derfor bare nogle politiske udmeldinger, der kan tages bestik af. Er det i Danmark eller i andre lande fremtiden ligger?

Læs også