Gråkjær tror stadig på landbrug i Danmark

Den 15. og 16. september forsøger Gråkjær Staldbyg A/S at gentage sidste års succes med en kvægkonference, men i år vil den aktuelle markedssituation nok præge debatten en hel del.

Sidste år var der stor fokus på den nye lov om hold af kvæg, men også en spådom fra direktør i Dansk Kvæg, Gitte Grønbæk, om en mælkepris på 2,75 kroner pr. kilo mælk i 2009, vakte furore. Sådanne udmeldinger skulle ikke komme fra de kanter, og slet ikke så lav en pris, lød det fra tilhører!

Prisen er da også blevet en anden, bare endnu lavere. Det mærker Kristian Sejersbøl tydeligt, når han kommer rundt til de danske mælkeproducenter, i sit hverv som driftsøkonom for Gråkjær.

Med en baggrund som landmandssøn fra Thy, nuværende medejer af et kvægbrug og med en karriere som økonomirådgiver i gennem syv år i LandboMidtØst, og siden et år hos Landbrugsmæglerne. Så er historien i orden til, at kunne give den faglige sparring som driftsøkonom hos Gråkjær Staldbyg.

- Jeg tager ud og laver en grundig rentabilitetsanalyse for de landmænd der står foran et byggeprojekt i et meget tidligt forløb. Det giver dem et billede af, hvad de kan forvente at investeringen kan give i afkast, og får samtidig afklaret om der overhovedet er økonomi i projektet, forklarer Kristian Sejersbøl.

Gråkjær har udviklet nogle analyseprogrammer til at analysere en sådan rentabilitetsberegning fra begyndelsen.

- Vi drøfter blandt andet ofte tilbagebetalingstiden ude ved landmanden, og holder det blandt andet op imod, hvor han befinder sig henne i hans livscyklus og hvornår han ønsker at holde, lyder det fra driftsøkonomen.

- Jeg gør det altid klart, at de skal gøre, hvad der er rigtigst for dem, og ikke tænke på hvad naboen gør, eller hvad andre synes er bedst, understreger han.

Han påpeger, at evnen til at tilbagebetale fremover bliver meget vigtig.

- Det med at skulle betale afdrag, har der ikke været så stor fokus på. For jorden steg jo, lyder det fra Kristian Sejersbøl, og understreger at det er et område der skal være mere fokus på.

Han forklare, hvordan antallet af mælkeproducenter er gået ned i antal gennem årene - en udvikling der tager fart.

- Siden 2. verdenskrig er antallet af kvægbrug blevet halveret hvert 15. år og den rate er gået stærkere i de seneste år, forklarer han, og påpeger at der i 2008 var 4.200 bedrifter i Danmark, og af dem er højest halvdelen motiveret for at bygge.

Han vurderer, at resten sandsynligvis vil køre videre indtil de stopper.

Fremtiden
- Markedet for kostalde er gået ned i hastighed, og det skaber innovation - kan man bygge billigere, alternative materialevalg, indretning osv… På kvægkonferencen løfter vi sløret for en ny staldtype, hvor vi har sat fokus på at bygge billigt, men stadig funktionelt og holdbart, siger Kristian Sejersbøl.

Han påpeger, at der stadig er bedrifte, der er nødt til at få gjort noget ved deres staldsystemer. Blandt andet er der en del, der mangler plads i kælvningsområder, men bankerne er ikke så velvillige i øjeblikket.

- Vi oplever lige nu, at både banker og kunder er mere forsigtige overfor, hvad de skal gøre nu, hvor mælkeprisen er i bund, siger han og fortsætter:

Da jeg stadig var ansat i landboforeningen i efteråret 2007, da kontaktede jeg Peder Tuborgh for at høre, hvad jeg i de lidt mere fremadrettede budgetter skulle sætte mælkeprisen til, og han svarede, at 2,60 kroner turde han godt bruge som budgetmælkepris på lidt længere sigt. Den er 2 kroner for mange nu, understreger Kristian Sejersbøl.

- Bankerne kræver nok ikke budget på 2 kroner, da de tror mælken skal stige, men de vil være sikre i troen, før de låner penge ud, vurderer han og siger, at der da stadig er kunder der godt kan få lov at låne.

Kristian Sejersbøl deltog også ved det for nylig afholdte stormøde i Agerskov, og her havde han blandt andet bidt mærke i påstanden fra landbrugschef Søren Porsbjerg, Nordea om, at kreditklemmen ikke er der.

- Søren Porsbjerg påstod i Agerskov, at der er tilstrækkelig finansieringskraft i Danmark, men så ville de vel også låne pengene ud! Han vil nok svare, at det er projekterne, der ikke er rentable, men det passer ikke, lyder det fra Kristian Sejersbøl.

Han mener, at det skyldes kreditklemmen, og at konkurrencen mellem pengeinstitutterne er sat i stå, at selv meget stærke og sunde projekter bremses.

- Det her spiller både ind på beskæftigelsen og alt sundt erhvervsliv. Det er jo den katalysatorproces der skal bringe det hele videre, men de dygtige får ikke engang lov til at købe de svage ud, understreger han.

Fællesskab
På kvægkonferencen vil man blandt andet sætte fokus på, hvordan en bedrift skal forme sig i fremtiden, og hvordan det lykkedes at køre et kvægbrug på lovlig vis og med sund økonomi.

- Dem der arbejder med tingene i krisen, de kommer også stærkere ud, det er jeg sikker på, siger Kristian Sejersbøl.

- Ved Gråkjær tror vi stadig der skal være landbrug i Danmark, men man kan blive i tvivl, når man hører banker og politikere. Der er brug for, at branchen finder ud af, hvordan de får en fælles hammel at trække på, påpeger driftsøkonomen og fortsætter:

Mit synspunkt er, at man både inden for svine- og kvægproduktion skal arbejde mere frem mod et fælles synspunkt. Imens bankerne får styr på deres, skal landmændene være bedre til at stille krav og stille direkte spørgsmål, bland andet om politikerne vil have landbrug i Danmark.

Gråkjær har netop taget initiativ til et debatmøde om finansieringssituationen der afholdes den 17. september i Horsens. Her er blandt andet erhvervsfolk, organisationerne, finanssektoren og politikere inviteret til at belyse situationen og finde løsningsmodeller, der igen kan sende penge i omløb.