FORSØGSMARK: Mælkeproducent Steen Skov, Aars, har fået ekstra fokus på majsdyrkningen, siden han nu på andet år er forsøgsvært for et landsforsøg, der varetages af Agri Nord.
Sidste år besøgte omkring 125 majsavlere og naboer ejendommen Lille Skovsgaard i Aars, da Agri Nord og Landscentret afholdte den årlige ekskursionsdag i landsforsøgsmarken med majs hos mælkeproducent Steen Skov.
- Der er mange fordele ved at være forsøgsvært. En af dem er, at der kommer mange mennesker og ser på ens majs, og derfor gør man sig ekstra umage, og det giver bonus, fortæller han.
Også forædlerne af majssorterne både fra Danmark og udlandet samt planteavlsrådgiverne fra landboforening er på besøg flere gange på ejendommen i løbet af vækstsæsonen.
- Det giver nogle gode diskussioner, og det er faktisk gratis rådgivning, siger Steen Skov, der understreger, at det økonomiske udbytte ved at være forsøgsvært ikke er stort.
Den store sidegevinst
I alt 125 sorter fra flere forskellige forædlere er med i landsforsøget, der fylder tre hektar. Steen Skov pløjer og kører gylle, mens landboforeningen sår, høster, vejer og analyserer.
Den helt store sidegevinst, understreger Steen Skov, er, at han tydeligt kan se, hvilke sorter, der er gode at bruge på den himmerlandske jord.
- Det fortæller meget, når der er så mange forskellige sorter samlet på et sted. Hvis man kun har sine egne tre sorter, så ser man ikke de potentialeforskelle, der er, siger Steen Skov, der sidste år så sorter, der gav fra 9.000 og helt op til 18.000 kilo tørstof pr. hektar.
De bedste sorter
Forædlerne holder dog endnu navnene på de højest ydende sorter hemmelige, indtil de er testet i en årrække og først derefter kommer på markedet.
Ud fra forsøgsresultaterne sidste år har han i år valgt sorter, der viste en høj fordøjelighed, et højt tørstofindhold og et højt stivelsesindhold, der alle er vigtige parametre for proteinindholdet i mælken.
Valget faldt på sorterne Formula, Beethoven, Fergus og Patrick, der er sået i størstedelen af det 135 hektar store majsareal.
Sidste år gav de, sammen med de andre sorter i forsøgsmarken, 13.000 foderenheder pr. hektar. Til sammenligning gav sorterne Beacon, Rosalie og Patrick gennemsnitligt 11.000 foderenheder pr. hektar i 2008, der var et rigtigt godt majsår på ejendommen.
- Patrick er også inde i markplanen i år, for den er god til kolbemajs, fortæller mælkeproducenten, der netop skal have kolbemajs med ind i foderplanen for første gang i år.
Rettidig omhu
Steen Skov melder om, at vækstsæsonen i år indtil nu har været næsten perfekt.
- Vi har fået vand til rette tid, men for at det skal forsætte med at være perfekt, så skal vi have mange solskinstimer i september måned, fortæller han.
Det har dog været problematisk at sprøjte majsen til rette tid i år på grund af vejr og vind. Første sprøjtning skal helst ske 10 dage efter fremspiring og igen 10 til 14 dage efter første sprøjtning. Det har Steen Skov selv erfaret, da han kom for sent med den første sprøjtning.
- Nogle steder nåede ukrudtet at blive så stort, at der skulle store mængder kemi til, og det også satte majsplanten tilbage, fortæller han.
Derfor er resultatet blevet, at majsen står dårligt på nogle områder, mens den står rigtig godt på andre.
- Rettidig omhu er især vigtigt med majs, siger Steen Skov, der dog overordnet set er meget godt tilfreds med majsen i år.
En del sprøjtemidler til majs er blevet taget af markedet, derfor er behandlingsbilledet meget anderledes end det plejer, i de nye kombinationer af midler er det konsulenterne, der har viden.
- Det er virkelig en kunst at kombinere de rigtige midler, siger Steen Skov.
Masser af lys og læ
Men udover sortsvalg, ukrudtsbekæmpelse og vækstsæson, så er det også af stor betydning, at majsen sås på egnede marker, hvor der er læ.
- Jeg vil vurdere, at der er mellem 15 og 20 procent merudbytte på de marker, hvor der er godt med læ. Majs kvitterer voldsomt for læhegn, er Steen Skovs erfaring.
Selv er hans marker beliggenhedsmæssigt meget forskellige, og jordbundsforholdene er alt lige fra sand til humus og muldjord.
- Det er også vigtigt, at så rækkerne, så de vender i retningen nord mod syd, understreger han.
På den måde får planterne optimalt med sollys, og af hensyn til lys er det også vigtigt, at man sørger for at holde markerne rene for ukrudt.
Sollyset reflekteres af jorden, og planterne optager også lys fra bagsiden af bladene, fortæller Steen Skov, som også understreger at ukrudtsbekæmpelse er meget vigtig., så det kun er majsen der får næringsmidlerne.
Omhyggelig etablering
Steen Skov understreger også, at kunsten med majs er at få den til at gro med det samme efter etablering.
Derfor er han meget omhyggelig med denne proces, som efter hans mening, i højere grad kræver tørvejr helst i en uge efter etablering, end den kræver en høj jordtemperatur.
- Hvis det regner umiddelbart efter etableringen, så bliver jorden hård, og frøene får svært ved at spire, siger han, der dog sigter efter at så majsen ved en jordtemperatur på omkring otte grader på et tidspunkt, hvor der ikke længere er risiko for nattefrost.
Inden etablering hæves jordtemperaturen ved en harvning og ligger optimalt set i tre til fire dage med solskin. Derefter nedfældes der 45 ton gylle pr. hektar, inden der igen tre til fire dage senere pløjes med jordpakker.
- Det er nødvendigt på vores jordtyper, forklarer han.
Derefter sås der med det samme efter jordpakkeren, og i samme arbejdsgang placeres der gødning under frøet. Gødningen placeres ikke direkte under frøet, men lidt til den ene side. På den måde tildeles gødningen optimalt, mener Steen Skov.
Glæde i stalden
Efter alle anstrengelserne er det køerne i stalden, der får glæde af årets majshøst. I år indgår kolbemajs på 35 hektar også i foderplanen sammen med majsensilage fra 100 hektar.
Kolbemajsen, der erstatter soda-korn, giver mere stivelse i foderplanen, og det giver et højere proteinindhold i mælken til gavn for afregningen.
Soda-korn høstes med en vandprocent på mellem 18 og 19 og blandes umiddelbart efter høsten med vand og kaustisk soda i fuldfoderblanderen. Derefter kan det holde sig i op til halvandet år under tag.
Steen Skov har brugt soda-korn i snart ti år, men han kan avle flere foderenheder i kolbemajsen. Han overvejer også at lave lidt soda-korn i år, for det kan ikke rigtig betale sig at sælge kornet, med de priser der er.
- Køerne betaler en bedre pris for det, siger han.