Hård kerne af store mælkebedrifter tjener fortsat penge

Selv om 2009 ser ud til at blive det værste år i mands minde for kvægbrugerne,                                                                                                                                  er der ifølge en prognose fra Dansk Kvæg en lille hård kerne, der fortsat formår at tjene penge. De fem procent bedste bedrifters driftsresultat bliver således på 87.800 kroner i år ifølge prognosen, fortæller Jannik Andersen, konsulent i Dansk Kvæg, Landscentret.

Kendetegnet ved disse bedrifter er, at de er store, men alligevel har langt lavere finansieringsomkostninger end gennemsnittet. Samtidig er der i forhold til gennemsnitsbedrifter af samme størrelse investeret halvt så meget i bedriften, og der er i gennemsnit bundet 50.000 kroner mindre kapital pr. årsko. Alligevel opnår disse bedrifter et resultat før afskrivninger, der er 1,25 millioner kroner bedre.

Prognosen har kigget nærmere på bedrifter med en størrelse på henholdsvis 80-160 årskøer og 240-320 årskøer. Her sammenlignes de fem procent bedste bedrifter med gennemsnittet inden for samme gruppe.

Stor forskel
Ifølge Jannik Andersen får de allerbedste af de store bedrifter et driftsresultat i 2009, der er 2,6 millioner kroner bedre end et gennemsnitskvægbrug af samme størrelse.

Forskellen skyldes primært, at de bedste kvægbrugere har relativt billige aktiver og er bedre til at udnytte bedriftens kapacitet, vurderer han.

- De har ikke udvidet mere, end hvad der er rentabelt. Mange af dem, der har store gældsomkostninger nu, er netop mælkeproducenter, der har købt aktiver alt for dyrt og har udvidet for kraftigt i 2007 og 2008, hvor kvægbruget satte rekord i udvidelser og nybyggerier, siger Jannik Andersen.

Primær årsag
Som det kan ses i tabellen, er lavere finansieringsomkostninger hos de allerbedste af de store bedrifter årsag til næsten halvdelen af deres forbedrede driftsresultat i forhold til gennemsnittet.

- Finansieringsomkostningerne kan landmændene imidlertid ikke gøre så meget ved her og nu. Men de kan gøre noget ved den daglige drift, hvor forskellen på de bedste og gennemsnittet er én million kroner, når afskrivningerne er trukket fra, fortæller Jannik Andersen, og tilføjer:

- Det overrasker os meget, at der er så stor forskel på de bedste i forhold til gennemsnittet, og at meget af det kan hentes på bedre driftsledelse i det daglige.

- De bedste er bedre til at udnytte deres produktionskapacitet samt organisere og udføre de daglige arbejdsopgaver bedre. Eksempelvis formår de at optimere dyrenes foderforbrug mere optimalt, og de har sundere dyr og en lavere kalvedødelighed, siger Jannik Andersen.

Gennemsnitlige mælkeproducenter har »alvorlige« problemer, lyder vurderingen i en prognose fra Dansk Kvæg.

- Mange er belastede af store investeringer med både høj kapitalbinding og høj gæld i forhold til produktionsomfanget til følge, fastslår prognosen, der anslår, at bedrifter med 80-160 årskøer ender med et driftsresultat på minus 649.000 kroner i år, mens bedrifter med mellem 240 og 320 årskøer får et minus på 1,7 millioner kroner.

Årsagen er primært den kraftige forværring af bytteforholdet mellem mælk og foder. Det finansielle rædselsår 2008 ser til gengæld ikke ud til at blive gentaget i år, idet der ikke forventes kursreguleringer, og renten bliver moderat lavere.

Hos de store bedrifter kan 20 procent af forskellen i driftsresultatet forklares med forskel i bruttoudbytte.

Overraskende stykomkostninger
Et andet overraskende sted, hvor der formentlig hurtigt kan sættes ind, er posten »øvrige stykomkostninger husdyr« - herunder posten »diverse vedrørende husdyr«. Der var i 2008-regnskaberne for bedrifter med 240 til 320 årskøer næsten 500 kroner i forskel pr. årsko på denne post. Posten dækker over omkostninger som rengøringsmidler, produktionsrådgivning, strøelse, klovbeskæring, ydelseskontrol, destruktion, fragt og visse tilfælde opdræt af kvier.

I 2010 forventes de bedste bedrifter ifølge prognosen at få et hæderligt resultat, mens gennemsnitlige bedrifter ender tæt på nul.

Prognosen kan ses i Dansk Kvægs Kvæginfo nummer 2018 og på www.lr.dk.