Energiselskabet Vattenfall har besluttet at udskyde forarbejdet til etableringen af et underjordisk lager til den CO2, der udledes fra Nordjyllandsværket. Det oplyser projektchef Marius Noer.

Beslutningen blev taget på baggrund af stor modstand fra i alt 25 berørte lodsejere, der ejer 2000 ud af de 5500 hektar, der skal bruges til projektet.

Nu er arbejdet udskudt til efteråret.

- Vi er meget overraskede over den store modstand, der er kommet fra 25 ud af 4000 berørte lodsejere, og vi vil gerne have opbakning til og forståelse for projektet fra omverdenen, siger Marius Noer, der derfor planlægger at afholde endnu et borgermøde for at informere yderligere om projektet.

Han håber, at problemet kan løses gennem en tæt dialog med lodsejerne.

Men det er Asger Møller Madsen, Arentsminde, der er en af de berørte, ikke enig i.

- Der er ingen grund til yderligere dialog, for vi har en holdning, og den er ikke til at flytte, siger han til Landbrug NORD og understreger, at lodsejerne nu har vundet første halvleg.

Risikabelt
Det, lodsejerne frygter, er, at CO2en ikke bliver i det underjordiske lager, der var planlagt til at være det første af 12 lagre i Europa.

- Der er ingen eksperter, der kan garantere os, at lageret her i Jammerbugt Kommune, der er det første i den størrelsesorden, er sikkert. Indtil nu har man kun erfaringer fra mindre lagre i Tyskland, siger Asger Møller Nielsen og tilføjer:

- Man kan da ikke etablere et CO2 lager under beboet område. Det kan ikke være rigtigt.

Asger Møller Nielsen, der driver planteavl på 170 hektar, frygter også, at ejendomsværdien vil falde.

- Hvem vil købe jord eller et hus, der ligger ovenpå et CO2 lager, spørger han.

Han understreger, at jo længere projektet kommer, jo vanskeligere er det at stoppe. Derfor vil lodsejerne forsøge at stoppe det nu.

Ingen fare på færde
Medlem af kredsbestyrelsen i LandboNord Kreds 4, Jens Vittrup Sørensen, Brovst, er med i den lokale følgegruppe, der er dannet i forbindelse med etableringen af CO2 lageret.

Han og hele følgegruppen er af den overbevisning, at CO2 lageret ingen fare udgør.

- Undergrunden i det berørte område er særdeles velegnet til projektet, og Vattenfall vil foretage grundige undersøgelser først, understreger han.

Jens Vittrup Sørensen har sammen med følgegruppen været på besøg ved et gaslager i Berlin.

- Det er det største gaslager nogensinde, og det ligger faktisk under Berlin by. Der er der bare ikke ret mange, der ved, siger han.

Også Marius Noer understreger, at lageret ikke udgør nogen sundhedsrisiko.

- CO2 er et naturligt stof, men hvis det forekommer i store mængder, så vil det fortrænge luften. Det er også derfor, vi vil foretage grundige undersøgelser af undergrunden, inden projektet går i gang, siger projektchefen, der tilføjer, at lageret vil være nede i to kilometers dybde.

- Hvis der skulle slippe CO2 op, så ville det være i så små mængder, at det ikke ville kunne måles, lyder det.

Hensyn til miljøet
Baggrunden for at oprette CO2 lageret er, at Vattenfall ønsker at medvirke til at løse problemerne med drivhuseffekten ved blandt andet at tage CO2en ud af røgen fra Nordjyllandsværket og lagre det i jorden.

- Det internationale klimapanel opfordrer til, at man gør mere end blot at anvende vedvarende energi, siger Marius Noer og understreger, at Vattenfall ønsker en stærk miljøprofil og i første omgang ikke får økonomiske fordele af lageret.

Trussel om ekspropriation
Efter at lodsejerne nægtede at underskrive lodsejeraftaler for projektet, blev de kontaktet af Vattenfall, der gjorde det klart, at hvis de ikke gik frivilligt med i projektet, så ville jorden blive eksproprieret.

Efter en henvendelse til Folketingets energipolitiske udvalg er de blevet bedt om skriftligt at redegøre for deres synspunkter. Den redegørelse blev sendt torsdag den 30. april, og de har bedt om foretræde for udvalget.

Indtil videre er intet lovmæssigt afgjort, og Asger Møller Nielsen understreger, at man endnu ikke kender Vattenfalls næste skridt.

Marius Noer oplyser, at Vattenfall sikkert ville kunne få tilladelse af Energistyrelsen til at starte projektet op.

- Men det ønsker vi ikke at gøre brug af. Vi vil gerne have opbakning til det, siger han.