De private kreaturslagterier, der repræsenterer omkring 44 procent af de danske kreaturslagtninger, kan, ifølge de foreslåede vedtægter for den kommende fusionsorganisation på Axelborg, ikke få en bestyrelsesplads.

I vedtægterne stilles der nemlig krav om, at en virksomhed dels skal være leverandørejet, dels skal have en vis omsætning for at få en plads i bestyrelsen.

- Er tiden ikke ved at løbe fra andelsbevægelsen, hvis de ikke kan samarbejde med andre? Det er tanker, der slet ikke hører hjemme i det 21. århundrede, siger næstformanden i Kødbranchens Fællesråd, Søren Andersen, der kommer fra det privatejede Ålestrup Kreaturslagteri og forædlingsvirksomheden Himmerlands Kød.

Han anklager andelsbevægelsen for at diskriminere.

- Vi kan ikke gå ind i en organisation, der på forhånd har udnævnt A-medlemmer og B-medlemmer - og slet ikke, når vi udgør så stor en del af slagtningerne. Vi vil ikke være andenrangsmedlemmer, der ikke kan vælges, understreger næstformanden, og peger på det rigtig gode samarbejde, der hidtil har været mellem den private sektor og andelssektoren inden for oksekødet.

Splittes måske
Den private del stiller ifølge Søren Andersen nu spørgsmålstegn ved, om den nye organisation, der skal varetage branchens samlede interesser over for myndigheder og lovgivning, og som har fået navnet Landbrug og Fødevarer, formår at rumme hele sektoren.

Der afholdes møde på fredag, hvor det skal besluttes, om man fra den private side vil træde ud af det forberedende arbejde.