Hele familien Andersen på Hovvejen ved Slagelse interesserer sig for køer.

Familien består af moderen Anette Andersen 53 år, faderen Lars Andersen 56 år, sønnerne Steffen 20 år, Karsten 26 år, Michael 28 år og datteren Marianne på 24 år. Alle familiemedlemmerne har en fælles interesse… køer!

Gården bliver i familiens eje
Et påtænkt I/S skal realisere et glidende generationsskifte, hvor den ældste søn Michael skal overtage 50 procent af ejendommen og indgå i selskabet på lige fod med Lars Henrik og Anette.

Den nye stald med plads til 250 køer er udstyret med tre malkerobotter, automatisk udfodring med hængebane fra stationær mikservogn.

Da køernes trivsel og velfærd ligger familien Andersen meget på sinde er alle sengebåse udstyret med Erri-madrasser overtrukket med en bomuldsoverflade og indeholdende special granulat, således køerne sikres optimal komfort.

Desuden er spaltearealet minimeret til kun at være arealerne for enden af sengebåse-arealerne, således køerne får et fast underlag at gå på.

Besætningen er i dag på 210 køer, hvoraf de cirka 180 malkes i robot for nuværende.

Familien Andersen er landskendt for sit avlsarbejde gennem de mange år, hvor man har deltaget med udvalgte SDM-køer i det traditionelle Roskilde dyrskue, og på den årlige kvægudstillingen i Aars og Agromek er familien faste besøgende.

- Vi har alle en stor interesse for avl og køer i det hele taget, fastslår Lars Henrik Andersen.

Et unikt samarbejde
Da den nye stald skulle bygges og indrettes havde familien Andersen helt klare forudsætninger og krav, der skulle opfyldes.

Flere års erfaringer med avl og mælkeproduktion i bindestald skulle afløses af moderne forhold i en nybygget løsdriftsstald, hvor køernes trivsel og ydelse er i højsædet.

Derfor er især sengearealet indrettet efter familiens krav, hvorfor sengebøjlen er specialdesignet således koen altid får korrekt liggestilling inden den skal rejse sig.

Familien valgte at indlede et samarbejde med Seem Staldinventar, da firmaet kunne imødekomme specielle ønsker og krav til såvel inventar som indretning.

- Vi ønskede en leverandør, som kunne tilgodese vore krav til kvalitet og indretning. Derfor tog vi en snak med potentielle leverandører af staldinventar. Valget faldt på Seem Staldinventar, fordi de kunne levere i en høj kvalitet og med den funktionalitet vi ønskede, samtidig med at prisen var i orden. Derfor fik de ordren på praktisk talt alt inventaret lige fra sengebøjler, forværk og til drikkekar, fastslår Lars Henrik Andersen.

Sengebøjlerne er eget design og de er fremstillet efter familiens krav og specifikationer.

- Vores mål med de specialindrettede sengebøjler er, at koen altid rejser sig korrekt i båsen, så vi undgår skader og unødige belastninger, udtaler Michael Andersen.

- Seem Staldinventar var med på ideen. De gik hjem og lavede en prototype, som de præsenterede for os, og efter to forsøg lykkedes det at lave en unik sengebøjle, som modsvarer vore krav og ønsker, konkluderer han.

- Seem har udfærdiget tegningerne til byggeriet, således vi kunne få en miljøgodkendelse og igangsættelse af byggeriet. Det gik dog næsten hurtigere end forventet, hvorfor vi allerede efter tre måneder kunne påbegynde byggeriet, fastslår faderen.

Et godt samarbejde
- Generelt må sige, at vi har haft en virkelig god dialog med Kurt Callesen fra Seem Staldinventar i hele processen, lige fra de første tanker til det endelige resultat, fastslår Lars Henrik.

- De har lyttet til vore ønsker og krav og resultatet er en yderst velfungerende stald, hvor køerne trives og arbejdsklimaet er i top, supplerer Michael Andersen.