VÆKSTPLAN: Udtagning af 50.000 hektar af dyrkningsarealet, flere energiafgrøder og storstilet forgasning af gylle skal sikre både miljøet og konkurrenceevnen, foreslår Landbrugsraadet.
Mens regeringens store, forkromede plan om Grøn Vækst fortsat lader vente på sig, er Landbrugsraadet gået i offensiven med en plan, som skal opfylde målene om mere og bedre natur, uden at landbrugets konkurrenceevne forringes.
De centrale elementer i planen, der har fået navnet »Ægte Grøn Vækst«, er udtagning af 50.000 ha landbrugsjord i miljøfølsomme områder samt en satsning på biogas og flerårige energiafgrøder.
- Som situationen er nu, er der ikke råd til at sende nye regninger ud til erhvervet, så derfor giver vi et bud på grøn vækst på en forsvarlig måde, hvor vi ikke pålægger fødevareerhvervet nye byrder, men kan løse de miljømæssige udfordringer, vi står over for, sagde Landbrugsraadets formand, Peter Gæmelke, da planen i går blev lanceret på Axelborg.
Nye forretningsområder
Mens ordet grøn hidtil har været i centrum for debatten, lægger landbrugets top i særdeleshed vægt på vækstdelen i projektet med forslag, der skal skabe nye forretningsområder for erhvervet. Det vil blandt andet være en mulighed inden for bioenergi, hvor det foreslås at øge det samlede areal med flerårige energiafgrøder til 100.000 ha frem til år 2020.
- Det vil give mere vedvarende energi, mindre klimapåvirkning, mindre kvælstof i vandmiljøet og mindre pesticidpåvirkning, forklarer Landbrugsraadets viceformand, Michael Brockenhuus-Schack. Samtidig er det planen, at mindst 50 procent af husdyrgødningen skal forgasses. Hvis den del af planen skal realiseres, vil det dog kræve målrettet finansielt engagement fra statens side samt regelændringer og yderligere teknologisk udvikling.
50.000 ha skal ud
Mere kontroversielt er forslaget om, at 50.000 ha af landbrugsarealet i særligt miljøfølsomme områder skal udtages af produktionen. Dette er en del af strategien om at målrette miljøtiltagene til de områder, hvor de gør mest gavn, samtidig med at landbruget kan fortsætte produktionen på højt niveau i resten af landet.
- Vi føler, man er nået så langt, man kan, med generelle virkemidler, og derfor foreslår vi, at den fremtidige regulering skal lægges til rette som mere målrettede tiltag, som rammer hele dyrkningsfladen, men som er rettet mod de steder, hvor der er først effekt, siger Michael Brockenhuus-Schack.
Han forklarede på gårsdagens pressemøde, at udtagningen skal ske på en måde, hvor det opfylder faktiske behov, hvilket stiller krav om en central koordinering ved udpegning af relevante arealer.
Derudover foreslås det, at man opretter 10-meters sprøjtefrie randzoner omkring alle målsatte vandløb og beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer.
Landbrugsraadet forventer en række markante resultater af de foreslåede tiltag, blandt andet at kvælstofudledningen kan reduceres med 11.000 tons om året, at landbrugets samlede klimapåvirkning kan reduceres med 25 procent, og at andelen af vedvarende energi kan øges fra 14 til 20 procent af det samlede danske energiforbrug.
Hvem skal betale
Så markante miljøforbedrende tiltag er naturligvis ikke gratis, og direktør i Dansk Landbrug, Carl Aage Dahl, vurderer da også, at omkostningerne for hele pakken vil løbe op omkring en milliard kroner om året. Den største udgift på omkring 400 millioner kroner kommer i forbindelse med udtagningen af de store arealer, mens tilskud til etablering af energiafgrøder og en yderligere satsning på naturordninger og økologi vil koste henholdsvis 100 og 350 millioner kroner om året.
Hovedparten af omkostningerne skal efter planen dækkes af landdistriktsordningen, mens den resterende finansiering skal skaffes fra den yderligere modulation af EU's landbrugsstøtte og regeringens miljømilliard.