Det blev noget af en spadseretur for de fleste, der tog til åbent hus ved Horsens Maskiner fredag 13. marts og lørdag 14. marts. For bilerne holdt i lange rækker på begge sider af porten ind til forretningen.

  - Vi har aldrig oplevet at have så mange før, siger Søren Næsborg, indehaver af forretningen. Han gætter på, at der mindst var 1.500 fredag og lidt færre om lørdagen.

At der var virkelig mange, illustreres ganske godt af det faktum, at der blev serveret hele 16 kvadratmeter lagkage, skænket 1.200 liter fadøl, spist 8.000 pølser med et ukendt antal brød til.

  - Endnu har jeg ikke tal på, hvor mange sodavand, der gik. Men det var mange kasser, fortæller Svend Erik Stær, administrerende direktør.

Både han og alle de øvrige medarbejdere havde nogle rigtig travle dage, hvor de fik snakket med de mange kunder om både stort og småt.

Som bebudet blev hammeren også svunget af Søren Næsborg ved auktioner både fredag og lørdag.

- Men vi oplevede også interesse for mange af de øvrige tilbud, vi havde. Så det var en god oplevelse traditionen tro at have åbent hus, fastslår han.

(2) 28-13-sy

(2) 29-13-sy