Problemsøer i løbeafdelingen
MANAGEMENT: De fleste svineproducenter kender til de træls problemsøer i hjørnet af løbeafdelingen. Konsulent i management Henrik Nielsen har et bud på optimal håndtering.
Vi kender alle til søer, der ikke rigtigt vil noget i løbeafdelingen, og mange har ikke nogen retningsliner for, hvor længe de skal have chancen, før de tilmeldes til slagtning. Spildfoderdage er konsekvensen, og det koster.
Henrik Nielsen er konsulent i management hos Danish Farm Design, og han kommer på bedrifter i både ind- og udland. Han ser ofte besætninger med manglende styr på »roderækken« i løbeafdelingen.
- I mit daglige arbejde med rådgivning og optimering af svineproduktion i både Danmark og i udlandet ser jeg alt for ofte, at problemsøer ikke bliver håndteret optimalt. Mange steder findes der slet ikke en fast politik for håndtering af problemsøer i løbeafdelingen, fortæller Henrik Nielsen.
Problemsøer er søer i roderækken, som ikke er løbet inden sjettedagen efter fravænning, scannet tomme, eller som har aborteret. Disse søer står ofte alt for længe uden at blive løbet eller slagtet.
Mange undskyldninger
Konsulenten må høre mange gode grunde til, at disse uproduktive søer ofte får lov til at stå alt for længe i løbeafdelingen, og når han spørger de ansatte, findes der et utal af undskyldninger.
- Der er ingen, der har fortalt os, hvor længe søer må stå uden at være løbet. Eller driftslederen kommer engang imellem og rydder op i det, og det er i øvrigt ikke så galt, er blandt andet de forklaringer, jeg får fra de ansatte, nævner Henrik Nielsen.
- Når vi så følges ned for at inspicere søerne i roderækken med en tjekliste i hånden, så står søerne hulter til bulter, og en del søer skulle have været slagtet for længe siden.
Han ser ofte søer med både 40 og 60 tomdage eller mere på samvittigheden. Når disse søer udpeges, og medarbejderne skal svare på, hvorfor de gemmer sådanne søer, er svaret typisk: - De er da på vej i brunst, eller de kommer nok i næste uge.
Oprydning i roderækken
I Henrik Nielsens daglige arbejde anvender han de analyseværktøjer, som er tilgængelige i Agrosoft for at få styr på problemsøerne.
- En af de mest simple og kendte værktøjer er »tjeklisten«, som indeholder søer med en unaturlig lang drægtighedsperiode, diegivningsperiode og søer med mange tomdage, lyder det fra konsulenten.
- Nogle driftsledere er gode til at printe tjeklisten og få kommunikeret den ud til de ansatte, så der kan følges op på søer, som bare står og »glaner« i anlægget, samtidig med, at der kan handles på manglende registreringer.
Det at finde tallene i Agrosoft kræver lidt tid bag skærmen, men print af tjeklisten, gør det ikke alene. I mange tilfælde bliver tjeklisten slet ikke printet, eller også bliver den ikke udleveret til de ansatte i løbeafdelingen.
- Det er jo de praktiske handlinger med det enkelte dyr, som reelt gør en forskel, men det kræver, at en person tager stilling til det enkelte dyr og handler i praksis. Det er derfor en rigtig god ide at have et praktisk visuelt system, som alle i løbe- og drægtighedsstalden kan forholde sig til og anvende i dagligdagen, påpeger Henrik Nielsen, som mener, at dette skal suppleres med en ugentlig tjekliste, så også driftslederen kan følge med.
Praktisk håndtering
- Den mest effektive måde at sikre opfølgning på problemsøer er såre simpel, lyder det fra konsulenten, der giver følgende anvisninger:
- Alle søer, som af en eller anden grund flyttes til roderækken i håb om senere brunst og inseminering, skal ved flytning mærkes på ryggen med ugenummeret tre uger fremme i tiden i forhold til indeværende uge.
Dette gøres med ugefarven, som derfor altid skal anvendes i en fast turnus for eksempel rød, grøn og blå. Det vil sige, at hvis fem søer ikke er løbet i uge 10 (rød uge), så mærkes de på ryggen med rød »13«. Dette gælder naturligvis også for søer, som scannes tomme eller aborterer i uge 10 og flyttes til roderækken.
I uge 13 som igen er rød uge, vil tilbageværende søer fra uge 10 være meget synlige, og nu skal der tages en beslutning. Hvis soen ikke er løbet inden levering af slagtesøer i uge 14, skal den slagtes.
Det vil sige, at der i roderækken aldrig må stå søer med lavere ugenummer på ryggen end indeværende uge, medmindre det er et bevidst valg. Det kan for eksempel være hvis besætningen forøges, og der er mangel på polte, eller hvis der er tale om en so med et højt index eller lignende.
- Målet for antal tomdage bør være maks. 30 dage, hvilket med garanti kan styres ved ovennævnte metode, påpeger Henrik Nielsen.
Brunstkontrol
- Søerne i roderækken skal naturligvis brunstkontrolleres med orne syv dage om ugen både morgen og eftermiddag, forklarer konsulenten fra Danish Farm Design.
Han mener, at ornen kun skal være til stede i den tid, hvor søerne kontrolleres af en medarbejder, som har fokus på at finde søer i brunst.
- Man kan altså ikke lukke gylle ud eller flytte søer, alt imens disse søer kontrolleres og løbes. Søerne i roderækken står der jo fordi, der tidligere er taget en beslutning om, at de gerne skal løbes igen og bidrage med lige så gode resultater som øvrige søer i besætningen, understreger Henrik Nielsen.
Han gør endvidere opmærksom på, at det derfor er lige så vigtigt, at disse søer brunstkontrolleres og løbes på samme vis som polte og fravænnede ugehold.









































