Da Aalborg Amts Indkøbsforening blev stiftet for 70 år siden, var formålet at hjælpe husmændene med at få lån til maskininvesteringer. Dengang i 1939 var det et krav, at man ikke havde mere end 12 hektar.

Det krav er i takt med tiden steget til maksimalt 100 hektar eller en grundværdi på maksimalt 2,8 millioner kroner. Derudover skal man være registreret jordbruger indenfor enten gartneri, landbrug eller skovbrug.

Man skal også være medlem af foreningen, og det er der i dag godt 800, der er.

- Det koster 50 kroner at blive medlem, og så har man sit medlemskab for livstid, fortæller Carsten Møjbæk, der er driftsleder i foreningen og planteavlskonsulent i Nordjysk Familielandbrug.  

Foreningen finansierer både nye og brugte maskiner men ikke naglefast inventar. Der kan lånes op til 500.000 kroner. Landmanden betaler selv udbetalingen på 25 procent og momsen ved nye og nyere maskiner.

Faste beløb
Lånet afdrages med en fast rente (28. januar 2009 på 7,5 procent) og med en løbetid på seks år. Udlånsprocenten og løbetiden ændres, når maskinen er mere end fem år gammel.

- Det system får vi meget ros for, for på den måde er maskinen betalt efter seks år, og man fortsætter derfor ikke med at betale til en gammel maskine, fortæller Carsten Møjbæk.

- Det er en fordel, at renten er fast. Især for dem, der for få år tilbage, optog lån til fire procent, smiler driftslederen.

- Men det er også en fordel, at man ved, hvad der præcis er af udgifter de næste seks år. Det er nemt at budgettere med, understreger han.

Renten følger markedet og reguleres eventuelt, når bestyrelsen samles. Sker det pludselige ændringer i markedet, kan renten reguleres med omgående virkning.

Enkelt princip
Princippet bag Indkøbsforeningen er enkelt. Landmanden, der ønsker at låne til investering i en maskine, henvender sig til foreningen.

Her skal han ikke gennem en lang sagsbehandling, når han har indsendt ansøgningsskemaet. Foreningen giver svar efter mellem blot tre til fem dage.

Det skyldes det enkle princip, at Indkøbsforeningen har pant i selve maskinen og ikke i ejendommen. Handlen afsluttes derfor ude hos maskinhandleren, hvor det er Indkøbsforeningen, der køber maskinen eller traktoren og indgår en kontrakt med landmanden med det, der kaldes ejendomsforbehold.

- Vi vurderer simpelthen sikkerheden i lånet ud fra den pågældende maskine, forklarer Bent Højgaard Andersen, Vilsted ved Løgstør, der er formand for Aalborg Amts Indkøbsforening.

Selvom Indkøbsforeningen betaler maskinen, er det landmanden selv, der står for forhandlingerne.

Udenom banken
Særligt i en tid hvor likviditeten er presset på mange bedrifter, kan det være en fordel at finansiere sine maskininvesteringer gennem Indkøbsforeningen.

Her slipper man for at gå i banken, og ens måske i forvejen belastede bankforhold presses ikke yderligere.

- I en tid som denne kan det være nemmere at spørge Indkøbsforeningen, siger Carsten Møjbæk.

Investering i nyt betaler sig
Han understreger, at selvom den økonomiske situation for mange kan se sort ud nu, så kan det alligevel betale sig at investere i nyt.

- Reparationerne kan være dyre. Både i sig selv når smeden tager 425 kroner i timen, men den tid, maskinen holder ved smeden, er også dyr, siger han.

I Aalborg Amts Indkøbsforening mærker man selvfølgelig også, at investeringslysten er dalet. Dog er der oprettet lån i år, og der er flere forespørgsler. Sidste år blev der indgået mellem 75 og 90 aftaler.

- Interessen vil nok heller ikke dale, hvis nogle banker lukker kassen i, vurderer Carsten Møjbæk.

Fremtiden for sig
Aalborg Amts Indkøbsforening er med sine 70 år Danmarks ældste og blandt landets største. Der er 19 indkøbsforeninger på landsplan, og da der var flest, var der hele 32.

Aalborg Amts Indkøbsforening dækker Kær Herred nord for Limfjorden og hele Himmerland. Syd for dette område dækker Viborg Amts Indkøbsforening, nord for er det Hjørring Amts Indkøbsforening og mod vest er det Mors, Thy og Hanherred Indkøbsforening.

- Omkostninger og krav til revision bliver større og større, så derfor har vi også set en del fusioner i løbet af årene, fortæller Carsten Møjbæk.

Foreningerne er selvstændige med eget regnskab. Historisk set har familielandbrugene flertal i bestyrelserne, men i dag er blot omkring halvdelen af kunderne fra familielandbruget.  

Fremtiden ser lys ud for Indkøbsforeningen. Der er, i et lovforslag nemlig åbnet op for, at der også kan ydes finansiering af maskiner til mindre erhverv i landdistrikterne.

Mælkeproducent Bent Højgaard Andersen, Vilsted ved Løgstør, og sønnen Søren Højgaard Andersen tog i september sidste år en ny 2500 kvadratmeter kostald i brug på ejendommen »Anesminde«.

Bedriften, der har været økologisk siden 1995, er dermed udvidet fra 85 til 140 årskøer. Derudover beholdes tyrekalvene i mælkefodringsperioden til de er tre måneder gamle, inden de sælges til en økologisk studeproducent.

Til gården hører 98 hektar plus forpagtet jord, og der dyrkes græs, majs og korn til modenhed.

Meningen er, at Søren Højgaard Andersen skal overtage gården, hvor han er femte generation.

- Nu skal vi lige se, om vi kan få økonomi i det, siger Bent Højgaard Andersen.

Som smurt
Men det ser foreløbigt godt ud. Indkøringsperioden, hvor køerne skulle vænne sig til to nye malkerobotter fra De Laval, er gået overraskende godt.

Køerne kom fra en tandemstald, så de er vant til systemet med låger, de skal passere, når de skal malkes.

Køerne havde en årlig ydelse på 9000 kilo energikorrigeret mælk, da de sluttede i den gamle stald. Delmålene i den nye stald er til fulde opfyldt, og fortsætter udviklingen sådan, så skulle køerne gerne nå 9700 kilo indenfor de første 12 måneder.

Velfærd i top
En af forklaringerne på at ydelsen stiger, er far og søn enige om, er, at velfærden i den nye stald er i top. Her er der sand i sengebåsene og gummimåtter på gulvene ved foderbordet og på opsamlingspladsen ved malkerobotterne. Et automatisk skraberanlæg holder gulvene rene.

- Vi har kun haft en yverbetændelse blandt de lakterende køer, efter de er kommet over i den nye stald, fortæller Søren Højgaard Andersen.

Det skyldes i høj grad sandet i sengebåsene.

- Det slider på skraberanlæg og malkerobotterne, men dyrevelfærdsmæssigt er det bedre. Det tjener sig selv ind på sundhed, understreger Bent Højgaard Andersen.

Far og søn har selv stået for indretningen af stalden, og de har også selv styret byggeriet, der er udført af lokale håndværkere. Derfor er glæden over de flotte resultater endnu større.

- Vi må jo have tænkt rigtigt, da vi indrettede stalden, siger Bent Højgaard Andersen med et stort smil.