Nyt plantelaug i Slagelse Kommune
Lodsejere i Slagelse Kommune kan nu få statstilskud til plantning af læhegn, småplantninger og udvidelse af vildtremiser.
Harerne nærmest springer om benene på frugtavler Christian Christiansen og skovfoged Rasmus Larsen, mens de går ned langs rækkerne af ribsbuske på ejendommen i Dalmose, og et par rådyr tager roligt turen over til vildtremisen få meter væk. For godt nok er buskene noget nøgne på denne årstid, men der er masser af liv, takket være de læhegn og vildtremiser, som blev plantet for snart seks år siden.
- Der er en rå, der har etableret sig fast nede i hegnet, der har hun været de sidste tre-fire år, fortæller Christian Christiansen.
Går på skift
Nu er tiden så kommet til at plante endnu mere læhegn, takket være den tilskudsordning, der i det kommende år vil komme lodsejere i Slagelse Kommune til gode. Ordningen har eksisteret i mange år, men siden kommunalreformen er tilskudsmulighederne gået på skift mellem se sjællandske kommuner, og nu er det altså Slagelses tur.
- Slagelse Plantelaug har fået tildelt 1,85 millioner kroner i tilskud til at lave levende hegn og småplantninger. Det svarer til, at der vil kunne blive plantet omkring 50 kilometer tre-rækket læhegn i kommunen, fortæller Rasmus Larsen, som er skovfoged i Skovdyrkerforeningen Øst, der skal stå for plantningen af de nye hegn.
Foreløbig har 35 lodsejere meldt sig til plantelauget, men der er penge til omkring 50 i alt, forklarer han, og opfordrer alle interesserede til at henvende sig enten til Christian Christiansen, der er formand for det nye laug, eller til Skovdyrkerforeningen. Tilskuddene vil blive fordelt i den nærmeste fremtid til relevante projekter efter »først til mølle-princippet«, så det er om at handle hurtigt, hvis man vil have del i tilbuddet.
Åndehuller
De læhegn, som Christian Christiansen allerede har plantet, har givet så gode resultater, at han ikke tøver med at udvide dem og plante mere.
- Det kan virke som nogle små åndehuller i agerlandet. Hvis man planter et levende hegn ved en agermark, så står der altså lige pludselig en rå med to lam, der er nogle småfugle, og der er et agerhønepar, der slår sig ned, fortæller han og fortsætter:
- Du drømmer ikke om, hvad der er af småfugle i det her hegn. De har masser af fødemuligheder, for man skaber en biodiversitet af småinsekter, som de godt kan lide. Og det er der jo ikke meget af ude i en kornmark i dag. Så man får mere liv i alle størrelser.
Beplantningen kan også give særdeles gode resultater i driften, slår skovfoged Rasmus Larsen fast.
- De forsøg, der er lavet med læhegn, viser, at alle afgrøder får en positiv effekt af at få læ. Man kan for eksempel høste op mod 25 procent mere majs, hvis det har stået i læ, og ved byg, hvede og raps vil man måske kunne få omkring fem procent højere udbytte fra de afgrøder, der har stået i læ. Jeg tror ikke, man vil opleve en nedgang i udbyttet, selv om man tager et areal ud til læhegn.









































