Biogas er mere værd end snak

For år tilbage var der en konstruktiv udvikling for etablering af biogasanlæg i Danmark, men da regeringen i 2002 fjernede anlægstilskuddet, som var på 30 procent af anlægsudgiften og samtidig fjernede en aftale om fast pris for el fra biogasanlæg, gik det drastisk tilbage.

Det er konklusionen fra en af de danske biogaspionerer, fabrikant Erik Lundsby fra Lundsby Bioenergi A/S i Gedsted ved Viborg.

- Politikerne ændrede ganske vist opfattelsen en smule, da de i 2004 vedtog en afregningspris for én kilowatttime på 60 øre. Den var imidlertid fortsat for lav og den nye energiaftale fra februar 2008 afregner med 74,5 øre pr. kilovatttime, men det fjerner ikke de frustrationer, som branchen har været udsat for, vurderer Erik Lundsby og tilføjer, at ingen endnu har fået beløbet udbetalt, hvorfor mange mister tilliden.

- Det har været ærgerligt at se det danske udviklingsfortrin gå tabt herhjemme, men blive brugt i udlandet. Lige nu glæder det mig, når nogle vil være med til at gøre politikerne opmærksom på, at biogas er mere værd end snak.

- Hvis snak var blevet til biogas, så kunne vi være selvforsynende, lyder det polemisk fra Erik Lundsby, der har et velafprøvet produkt til rådighed for markedet, siger Erik Lundsby.

Funktionelt anlæg fra 1994
Tilbage i 1994 udviklede Erik Lundsby den første biogas fra et anlæg, som fortsat er i velkørende funktion.

- De første gårdanlæg blev solgt i 1995/1996, og siden blev der bygget to anlæg om året, men i 2002 blev der alene indgået seks kontrakter, hvorefter alt gik fuldstændig i stå med omtalte beslutning i Folketinget. Kun et enkelt anlæg blev det til i årene 2003 og 2004 uanset, at de opstillede anlæg leverer god ydelse, bemærker Erik Lundsby.

Lokalt har Lundsby Bioenergi i 2006 opstillet et anlæg i Gedsted, hvor det producerer 80 procent af energien til Gedsted Kraftvarmeværk, hvor biogassen erstatter naturgassen, som ellers har været forsyningskilden.

- Anlægget leverer strøm til 800 husstande og varme til 400 husstande. Placeringen af biogasanlægget er i tilknytning til en kvægejendom med 1.400 køer, forklarer Erik Lundsby, som er leveringsklar med et tilsvarende anlæg i en anden by.

- Dér er problemet imidlertid, at enkelte husstande i udkanten ikke er tilsluttet fjernvarmen, og da de ikke vil acceptere biogasanlægget og har blokeret ved at klage til Naturklagenævnet. Det hører også med til besværlighederne, da deres behandlingstid er uacceptabel lang, mener Erik Lundsby.

Tilladelser tager tid
Ifølge Erik Lundsby er det generelt, at den kommunale sagsbehandling ofte kan tage et år for at opnå godkendelse af et anlæg, men heldigvis er der undtagelser.

- To brødre i Thisted har faktisk fået hvert et anlæg godkendt i løbet af et par måneder, så det er lovende, da meget er på planlægningsstadiet hos flere leverandører. Hos os er der to anlæg på vej i 2009, og heraf er det ene hos en økologisk landmand, som ser mulighederne til at opnå bedre gødskningsforhold til bedriften, fortæller Erik Lundsby.

Uanset hvor et biogasanlæg opføres er prisen grundlæggende den samme, så derfor har Lundsby Bioenergi også etableret anlæg i udlandet, hvor afregningsprisen i flere lande er meget bedre.

- I Tyskland er elprisen omkring 90 øre pr. kWh, men med andre tillæg for brug af energiafgrøder og varmeudnyttelse opnås afregning på omkring 150 øre pr. kWh. I England er afregningen fra en krone og opefter og i Holland ligeledes omkring en krone, nævner Erik Lundsby.

- Hvordan skal man så tro, at udnyttelsen af biogasanlæg skal kunne udvikles uden yderligere afregningspriser, lyder det spørgende fra manden bag Lundsby Bioenergi A/S.

Med femten års erfaring som producent af anlæg til biogasproduktion slår Erik Lundsby, Lundsby Bioenergi A/S i Gedsted, til lyd for, at afgasning af gylle burde være satsningen, da formen giver den største CO2 besparelse i tilknytning til energiproduktionen.

- En beslutning om, at al gylle inden for et givet årstal skal afgasses, vil efter min opfattelse være fornuftigt. Al teknik er til rådighed, men det er samtidig en forudsætning, at afregningsprisen skal være forbedret, pointerer Erik Lundsby.

- En fornuftig målsætning skal kunne nås uden tvang, men det kræver, at der tages overordnede politiske beslutninger til fælles gavn for alle parter, fastslår Erik Lundsby.

Flere gårde sammen
Med tilstrækkeligt energiforbrug kan enkelt ejendomme med for eksempel stor svineproduktion godt etablere selvstændige anlæg på 150 kW, men efter Erik Lundsbys vurdering kan det være ideelt, at flere gårde går sammen om et større anlæg.

Foruden el til nettet, så vil der være varme til såvel den animalske produktion og til tekniske anlæg, for eksempel tørringsanlæg, samt til beboelser.

- Såfremt flere ejendomme ligger ideelt placeret til en bymæssig bebyggelse giver det en bedre energiudnyttelse, bemærker Erik Lundsby og fremhæver, at biogas er velegnet for de kraftvarmeværker, der allerede eksisterer i mange danske byer.

- Systemet skal skrues rigtigt sammen, og jeg mener ikke, at der skal tilsættes affald fra udlandet for at lave grøn energi i Danmark.

Et biogasanlæg fra Lundsby kan imidlertid arbejde med biomasse, hvad enten det er gylle, energiafgrøder eller affald. Effektstørrelsen er fra 100 kW til over 1.000 kW el.

Biomasse eller ej
Det er en kendsgerning, at energiproduktionen fra gylle alene ikke er så stor som med tilsætning af biomasse til omsætningen i tankene.

- Hvorvidt vi skal bringe energiafgrøder ind som biomasse vil jeg lade andre om at vurdere. Vil vi måske komme til at mangle landbrugsafgrøder til fødevarer? Det må være et spørgsmål, der kommer ind i overvejelserne, siger Erik Lundsby.

- Teknisk er det en formidabel løsning, da man med energiafgrøder får en reguleringsmulighed for gasproduktionen, da gassen kan produceres inden for få timer.

Erik Lundsby bemærker også den energimæssige kombination og supplement fra biogassen til elkraften fra vindmøllerne. Hvor de kun leverer strømmen, når det blæser, så kan biogassen oplagres og produceres efter behov.