I torsdagsavisen i sidste uge advokerede Lars Andersen, produktchef i KWS Scandinavia A/S, for at man bedre kunne udnytte begge afgrøders potentiale fuldt ud, hvis man ventede med samensilering af majs og roer til et tidspunkt i november.

Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret, er ikke enig i dette synspunkt.

- Det kan gå helt galt med kolbemajsen, hvis det høstes så sent. Når middeltemperaturen er under ti grader, sker der ikke nogen tilvækst i majs. I sidste halvdel af oktober ligger tilvæksten i roer på omkring 35 – 50 foderenheder pr. hektar pr. dag, men i majs går det den anden vej i samme tempo, understreger han og henviser til forsøgsresultater samlet i figur 1.

Ifølge Karsten Attermann Nielsen skal majsen høstes, når den er klar til det. For at få det maksimale udbytte bør optagning af roer og samensilering med majs påbegyndes, når majs har opnået et tørstofindhold på cirka 32 procent.

Dyrt at vente
- Konklusionen er, at det kan blive dyrt at vente længere. En yderligere udsættelse af optagningstidspunkt vil ganske vist øge udbyttet i roer, men i majs giver det et udbyttetab af tilsvarende størrelse for hver hektar med majs. Når der ved samensilering går mindst tre hektar majs til en hektar foderroer, kan man hurtigt regne ud, hvad det samlede nettoresultat bliver, tilføjer landskonsulenten.

Karsten Attermann Nielsen anbefaler fortsat, at man vælger en majssort, der kan komme op på omkring 32 procent tørstof midt i oktober i det givne område, hvor den dyrkes.

Top skal høstes med
Lars Andersen fra KWS ønsker ikke at få roetoppen med i ensilagen på grund af det høje kaliumindhold, dels på grund af risiko for saftafløb og dels for at få mindre jord med.

- Ved en stor majsration er kalium ikke noget problem, hvorimod der godt kan være noget om det, hvis der er meget græs i foderplanen. Men på de ejendomme, hvor der samensileres, er der normalt en høj andel majs i foderplanen, vurderer Karsten Attermann Nielsen.

Ifølge landskonsulenten ligger tørstofindholdet i blandingen typisk på omkring 26 – 30 procent, og normalt observeres der ikke saftafløb i praksis. Hvis top og rod knuses meget, øges risikoen for saftafløb.

- Vores intention er at høste toppen med. Det har stor betydning både at få mere protein og et ekstra udbytte på 2000 – 4000 foderenheder pr. hektar, og derfor vil jeg ikke afskrive helplantehøsteren. Men det er en spændende udviklingsproces, vi er i, slutter han.