Steen Bocian: Vi ved ikke, hvor dyb krisen bliver

At der kommer en økonomisk krise, er der ikke tvivl om. Men hvor dyb, den bliver, og hvor længe, den varer, var cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, ikke meget for at gætte på til gårsdagens landbrugsseminar på Dalum Landbrugsskole i Odense.

Steen Bocian var inviteret til at give de 300 fremmødte en økonomisk vejrudsigt og fortælle om finanskrisen her og nu.

Men hvor cheføkonomen slap let og elegant igennem at forklare om baggrunden for finanskrisen, og om dens indvirkninger på den danske økonomi generelt, var han straks mere kortfattet om emner som for eksempel refinansiering af F1-lån eller andre forhold, som eksperter normalt tit udbreder sig om – men i den aktuelle situation, hvor vi er midt en stor, økonomisk ildebrand, som verdens centralbanker og regeringer kæmper for at slukke, og hvor ingen kender morgendagen, er lysten knap så stor til at spå om fremtiden.

 Som Steen Bocian startede indlægget med at sige:

- Der er mere usikkerhed, end der plejer at være. Jeg vil vel nærmest håbe, at vi får etableret en to-vejskommunikation, så I kan fortælle mig, hvordan det går med den finansielle krise, så må vi se om det bliver en ligeså dyb realøkonomisk krise.

Formuer falder
Selvom Steen Bocian roste centralbankerne og regeringerne for at have forsøgt allerede meget tidligt i kriseforløbet at sætte ind med massive redningspakker, erklærede han sig usikker på, hvad der kommer til at ske fremover.

I stedet konstaterede cheføkonomen, at uden denne indsats ville det have set endnu værre ud.

- Uden redningspakkerne ville vi formentlig være havnet i en situation, der ville minde om Japans, hvor den ene krise har afløst den anden de seneste 15 år, forklarede han, og tilføjede senere i sit indlæg:

- Vi er i en situation, hvor både aktie- og boligformuer falder – i modsætning til i begyndelsen af årtusindet, da it-boblen brast, hvor det kun var aktieformuerne, der faldt, og hvor krisen derfor relativt let og hurtigt gik over.

Årsag og konsekvens
Årsagen til, at lavinen begyndte at rulle, skyldes især, forklarede Steen Bocian, at store amerikanske, franske, tyske og engelske banker etablerede enorme fonde, som lånte op til 40 gange deres egenkapital for at investere pengene – de såkaldte gearede investeringer. Da troen på, at det ville gå godt, forsvandt, blev der trukket cirka 500 milliarder dollars ud af bankerne i løbet af blot en måned. Det var udtrækninger, som bankerne vel og mærke ikke havde sørget for at sætte penge af til. Og så faldt korthuset sammen, og gør det til en vis grad stadig.

- Hele banksektoren var brudt sammen, hvis ikke der var kommet redningspakker. Vi kan heldigvis konstatere, at redningspakkerne virker – bare meget langsomt, sagde Steen Bocian, der vurderede, at centralbanker og regeringer i øjeblikket sætter store ressourcer ind på at slukke den store »ildebrand«, så den ikke udvikler sig til en meget stor realøkonomisk krise.

I forhold til det spænd, der er mellem Nationalbankens rente og Den Europæiske Centralbanks, vurderede Steen Bocian, at denne forskel vil »blive indsnævret en smule inden nytår«, og i øvrigt så hurtigt, som Nationalbanken kan komme af sted med det.

- Om presset på kronen forsvinder helt til næste år, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, lød det fra cheføkonomen.

Steen Bocian havde dog svært ved at forestille sig en situation, hvor danskerne for alvor bliver ramt af krisen.

- Huspriserne vil ikke falde drastisk fra år til år, men det er dog heller ikke til at forudse, hvor længe de vil falde, sagde han.

Danske Banks cheføkonom forventer heller ikke umiddelbart, at danskerne begynder at forbruge mindre – de vil snarere ikke skrue op for deres forbrug, som de ellers har gjort de seneste mange år – med et par enkelte undtagelser under statsministrene Anker Jørgensens og Poul Schlüters ledelse af landet, fortalte han.