Landmænd kæmper mod vand og myndigheder

Tålmodigheden hos 15 berørte mindre og større landbrug med jord ned til Gammelå i Tønder Kommune er opbrugt. I mere end 10 år har de kæmpet mod myndighederne for at få lavet en bedre oprensning af åen, men forgæves.

Helt konkret står et par hundrede hektar enge i dag under vand, og der er så meget vand, at det løber længere op og ødelægger jorden bagved, og der er tilsyneladende ikke meget hjælp at hente hos Tønder Kommune.

- I februar/marts havde vi et godt møde med kommunens tekniske udvalg og forvaltningen. De blev inviteret ud for at se jorden, og alle kunne godt se problemet og gav udtryk for, at problemet skulle løses, siger Kurt Andresen, der må konstatere, at der siden intet er sket.

Kurt Andresen og en gruppe af landmændene tog kontakt til formændene for de tre landboforeninger i området, og de ville tage det op på et af de to årlige møder med kommunen. Repræsentanter for de berørte landmænd skulle have været med.

- Hvis vi skulle med, blev der intet møde, og det er vi skuffet over, påpegede Kurt Andresen.

Sag ender i landsretten
- Vi prøver at finde en løsning på problemet, men nu er der åbenbart gået politik og magtdemonstration i det fra kommunens side, beklager Bjarne Jacewicz, der er en anden af de berørte landmænd.

Bunden i vandløbene skal ifølge regulativet for åen ligge 70 centimeter under terrænet i engene, men der er stor uenighed om, hvordan den højde måles. Kommunen måler fra kanten af vandløbet, men her er der tidligere lagt jord fra bunden op, så det ligger højere end markerne, som landmændene gerne vil kunne bruge til afgræsning og til græsproduktion.

Ifølge Bjarne Jacewicz er der de fleste steder mellem 35-50 centimeters forskel, og faldet i åen er lille, så vandet ender på markerne. Der grødeskæres kun en gang årligt inden 1. august, og de forhold gør, at engene i lange perioder står under vand.

Lodsejerne har bedt om at få grødeskåret to gange årligt, men det er ikke lykkedes at få det igennem, og sagen ender i starten af december i landsretten.

I mere end 10 år har lodsejerne bedt om at få grødeskåret to gange årligt, men det er ikke lykkedes - i stedet har lodsejerne årligt et produktionstab, fordi den oversvømmede jord ikke kan bruges.

Forstår landmændene
- Jeg forstår godt, at landmændene er utilfredse.

Den utvetydige melding kommer fra Hans L. Hansen (V), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Tønder Kommune på baggrund af den kraftige kritik.

- Vi vil godt forsøge at finde en løsning på problemet, men det bliver ikke, inden den verserende sag ved landsretten er afsluttet, fastslår Hans L. Hansen over for Landbrug Syd.

Det er en sag, der er berammet til 2. og 3. december, og kommentaren fra en af lodsejerne, Bjarne Jacewicz, er ikke til at tage fejl af:

- Det har jo ikke noget med hinanden at gøre. Det viser bare, at kommunen er handlingslammet, og det friholder jo ikke kommunen for at have et ansvar - kommunen forsømmer deres vedligeholdelsespligt, fastslår lodsejeren, der også forudser, at der vil komme en erstatningssag mod kommunen med baggrund i manglende indtægter.

Landmændenes skuffelse over, at de ikke måtte deltage i et møde mellem kommunen og de tre landboformænd i området, undrer udvalgsformanden. De behøver ikke være skuffede - de skal altid være velkommen til at komme og få et møde.

- Spørgsmålet er, om der er grund til at holde møde med kommunen. De hidtidige møder har været helt uden nytte, så det er spørgsmålet, om vi skal bruge mere tid på det, lyder det efterfølgende fra Bjarne Jacewicz.

- Sønderjyllands Amt meddelte i 2001 tilladelse til to årlige grødeskæringer for at få vandet afledt. Herefter fik amtet meddelelse om, at en sådan tilladelse krævede dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Amtet meddelte herefter dispensation, idet amtet ikke fandt, at to årlige grødeskæringer ville medføre en ændring af vandløbets tilstand.

- Amtets dispensation blev påklaget til Naturklagenævnet, der ændrede dispensationen til et afslag. Naturklagenævnet lagde til grund, at den i vandløbsregulativet fastsatte vandafledningsevne var opfyldt, og at to årlige grødeskæringer ville ændre tilstanden, og at landbrugsmæssige interesser i bedre afledning ikke var nok til at dispensere fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Sådan forklarer lodsejernes advokat, Joan Vollertsen fra advokatfirmaet Fink, om indledningen til sagen, der i starten af december skal køre i Vestre Landsret.

Retssagen er anlagt med påstand om, at Naturklagenævnets afgørelse er ugyldig.

Syn og skøn
Under retssagen har Vestre Landsret – mod Naturklagenævnets protest – givet tilladelse til afholdelse af syn og skøn for at oplyse sagen om årsagen til oversvømmelserne af engarealerne.

- Skønsmanden har udtalt, at vandafledningsevnen er bedre end den regulativfastsatte vandafledningsevne, men ikke når bunden skal fastsættes til 0,7 m under almindelig engterræn.

Påstanden for landsretten støttes ifølge Joan Vollertsen på følgende begrundelser:

·        To årlige grødeskæringer er en vedligeholdelse af Gammelå, som overhovedet ikke kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3

·        såfremt to årlige grødeskæringer kræver dispensation, har Naturklagenævnet lagt forkerte oplysninger til grund for afgørelsen.

- Retssagen vedrører således alene gyldigheden af Naturklagenævnets afgørelse om afslag på to årlige grødeskæringer. Naturklagenævnets afgørelse forhindrer ikke Tønder Kommune i som vandløbsmyndighed at træffe beslutninger om indgreb for at sikre, at vandet afledes. Derudover skal Tønder Kommune naturligvis grødeskære i overensstemmelse med regulativet og ikke kun i en meters bredde, som det skete her i juli, påpeger advokat Joan Vollertsen.