Sortbroget førertrøje
SDM-ÅRSMØDE: - Men vi kan blive endnu bedre i de kommende år, fastslog formanden for SDM Dansk Holstein ved årsmødet i går i Silkeborg.
Den farvede førertrøje i kvægavlen er fortsat sort og hvid. Det tøvede formanden for SDM Dansk Holstein, Peder V. Laustsen, ikke med at fastslå, efter han ved gårsdagens årsmøde i Silkeborg havde opremset kvægracens resultater i det forgangne år.
- Pasningsniveauet er meget højt i mange besætninger, og det er fantastiske resultater, som opnås på de enkelte bedrifter. Vi i Dansk Holstein har aldrig lagt skjul på, at vi bevidst går efter at forbedre racens svageste led.
- Vi skal blive endnu bedre i de kommende år, og det kan sagtens lade sig gøre. Vi har lært en masse af den teknologiske udvikling, sagde SDM-formanden og indrømmede, at fejlene er gjort, og derfor behøver de ikke at gentage sig.
Brenchmarking
I sin beretning slår han fast, at alle moderne kvægavlere ved, hvordan fremtidens stalde skal bygges, og rådgivning er der nok af.
- I kunne jo også »brenchmarke« jer selv med andre bedrifter og derved få et overblik over, om der er svage led på ens bedrift, sagde formanden og foreslog, at man selv kan udføre mange af de småjusteringer, der hele tiden vil være behov for.
- I stalden såvel som i avlen kan man ved udvælgelse af de rigtige tyre, der passer til besætningens krav forbedre i den enkelte besætning endnu mere på nødvendige punkter i forhold til teknologiske muligheder, lød rådet fra Peder V. Laustsen.
Nordisk avl
Et nøgleord er registrering, og derfor udtrykte SDM-formanden tilfredshed med, at Dansk Holstein har fået arbejdet gjort færdigt med harmoniseringen af Nordisk Avlsværdi Vurdering (NAV), og at det nye NTM, som er en total avlsværdiindeks for malkekvæg i Danmark, Sverige og Norge, nu også er på plads.
- Derved kan der tages ekstra fat på den sortbrogede kos største problem, nemlig lemmer og klove, siger Peder V. Laustsen, der også glæder sig over, at malkeorganerne, frugtbarhed og krop har fået øget vægtning i det samlede indeks.
Formanden påpeger dog, at der kan være forskelle på de kommende avlsmæssige forandringer på enkelte egenskaber. Det kan klart afhænge af de vægte, man i de enkelte lande hidtil har lagt på egenskaberne.
- Nu har vi så et fælles avlsmål, og fremadrettet går vi efter samme avlsmål og dermed enighed om vejen frem. Det er i højeste grad vores ønske at forbedre Holstein-køerne ud fra fremtidens krav fra forbruger og producent, og kan vi imødekomme ønsker fra Holstein-avlere i andre lande, så vil VikingGenetics International da meget gerne eksportere sæd, lød det i gårsdagens formandsberetning i Silkeborg-Hallerne.
Mange registreringer
Ikke alle af de 400 deltagere ved mødet var dog lige begejstret for de mange registreringer, som pålægges kvægbrugerne i dag. Ud over tallene, der bruges i selve avlsarbejdet, bruges meget tid til sundhedsregistrering og andre indberetninger.
Til gengæld blev SDM-racens avlsmål og ambitioner prist af de mange årsmødedeltagere.
- Det er naturligvis vigtigt, at man bakker så godt op om vore målsætninger, sagde Peder V. Laustsen, efter han i beretningen havde gennemgået udviklingen lige fra 1945, hvor de første afkomsprøvestationer blev etableret.
Det store tigerspring
Han fortalte, hvordan tiderne ændrede fra at vurdere køerne på præstationerne på dyrskuerne til Fy-Bi projekt med udvælgelse af kvier hos opdrættere og efterfølgende test for forskellige indholdsstoffer i blodet, til det, som i dag hedder »genomisk selektion«.
- Det er det helt store tigerspring i avlen, fastslog Peder V. Laustsen, og forklarede nærmere om projektet, som VikingGenetics har udviklet i samarbejde med Dansk JordbrugsForskning.
- Nu er det muligt at teste tyrekalvene for de vigtige egenskaber gennem blodprøver, så snart de er født. Det giver helt nye dimensioner i avlen og muligheder for at implementere nye egenskaber.
I forbindelse med SDM Dansk Holsteins årsmøde med efterfølgende fest i aftes blev den traditionsrige hædersbevisning »Årets SDM'er« for stor indsats for racen uddelt.
Den gik i år til afkomsinspektør Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg, der efter 18 års arbejde for den sortbrogede race her pr. 1. september er gået på efterløn.
Især fremhævede SDM-formand Peder V. Laustsen hans indsats med harmoniseringen af avlsværdierne i Finland og Sverige i de seneste år, da han overrakte prisen til Per Key Kristiansen ved aftenfesten i Silkeborg-Hallerne.







































