Slagtesituationen følger svinebestanden i Danmark
SAMMENHÆNG: Udviklingen i antal slagtede svin følger udviklingen i svinebestanden, men sammenhængen i produktion og kapacitet er afgørende for afregningen.
Henover foråret og sommeren er der talt meget om manglen på slagtesvin, og der har heller ikke været slagtet nær de svin, som der ellers normalt er kørt igennem. En lavere aktivitet, der har været gældende for slagterierne generelt, og som helt naturligt bunder i den faldende svinebestand på landsplan.
- Nej, vi har ikke slagtet det samme antal svin i forhold til de normalt 350.000 svin om ugen, og gør det stadig ikke. Det er en alvorlig situation, men årsagen bunder helt naturligt i faldet i svinebestanden på de 10 procent på landsplan, siger Anne Villemoes, kommunikationsdirektør for Danish Crown.
En voldsom overgang
Hos Danish Crown har udviklingen måske samtidig virket lidt voldsommere, da overgangen var brat, fra at slagte op fra de to slagteribrande og have produktionen til at køre i døgndrift og weekender, til at der pludselig var overkapacitet og mangel på svin.
- Vi slagtede 400.000 svin om ugen, da presset efter brandene var på sit højeste, og de ansatte boede rundt omkring på campingpladser i nærheden af de ekstra lokaliteter, vi måtte tage i brug. 50.000 ekstra svin om ugen er altså mange i forhold til, hvad der er normalt, og i dag ligger vi på omkring 300.000 pr. uge, fortæller Anne Villemoes.
Nødbremse for ordentlig notering
- Udviklingen er da meget alvorlig, men det der er altafgørende er, at kapacitet og omkostninger passer til produktionen, hvis vi skal opretholde en ordentlig afregning, siger Anne Villemoes.
Hun fortæller endvidere, at Danish Crown i forhold til andre slagterier har den fordel, at de har flere afdelinger og dermed har muligheden for at trække en nødbremse og tilpasse aktiviteten. En løsning som desværre har været nødvendig nogle gange, og som indtil nu har kostet 1600 medarbejdere jobbet.
- Mange tror, at vi længe har planlagt en lukning, før beslutningen realiseres, men det er rent faktisk næsten på sekundet, når vi kan se, at økonomien bare ikke holder. Og medarbejderne bliver selvfølgelig altid orienteret hurtigst muligt, men de ved jo også godt hvad vej det bærer, når der ikke er særlig meget at lave, forklarer Anne Villemoes.
Fremtiden
Der har de senere år været en udvikling i landbrugsstrukturen generelt, der tegner et billede af en fremtid med flest større bedrifter. En udvikling som måske er sat lidt op i tempo, som en følge af den forgangne krise i svineproduktionen - ikke mindst med de fordoblede foderpriser.
- Vi tror da på nuværende tidspunkt, at det snart går lidt fremad igen i svineproduktionen – og vi mærker det da også allerede nu. Men der er ingen tvivl om, at de manglende miljøtilladelser er en alvorlig hæmsko for, at svineproducenterne kan komme videre, påpeger Anne Villemoes.
Fremtidssikring i Horsens
Til spørgsmålet omkring de en million flere grise som kapaciteten i Horsens netop er udvidet til, fortæller Anne Villemoes, at der her er tale om en fremtidssikring i forbindelse med at miljøgodkendelsen alligevel skulle på plads.
- Vi kunne jo ikke blive ved med at lade medarbejderne klæde om i en skurvogn, så mandskabsrummet skulle bygges nu. Så kunne kapaciteten lige så godt forberedes på en eventuel udvidelse samtidig, men der er ingen konkrete planer for ændringer i aktiviteterne, siger Anne Villemoes.
Det er altafgørende, at kapacitet og omkostninger passer til produktionen, hvis vi skal opretholde en ordentlig afregning, siger Anne Villemoes, kommunikationsdirektør for Danish Crown.







































