Efterafgrøder er et redskab -ikke en chikane
EFTERÅRSDEMONSTRATION: Patriotisk Selskab retter opmærksomheden på efterafgrøder, autostyring og gyllenedfældning til efterårsdemonstrationen onsdag den 8. oktober.
- Vi sætter fokus på etablering af efterafgrøder i år, for en dårlig etablering er rent tilsæt, siger chefkonsulent Troels Toft fra Patriotisk Selskab, der inviterer til efterårsdemonstration på Bramstrup Gods syd for Odense onsdag den 8. oktober kl 13 til 16.
Efterårsdemonstrationen er inddelt i tre emner: Etablering af efterafgrøder, autostyring og gps samt nedfælding af gylle.
- Alle emnerne har faktisk relevans for etablering af efterafgrøder, fortæller Troels Toft og påpeger, at begrebet efterafgrøder har fået en helt ny betydning.
- Kravet til efterafgrøderne er blevet strammet, efter brakken er bortfaldet, forklarer han.
De nye strammere krav betyder, at langt flere landmænd kommer i berøring med efterafgrøder.
- På nogle ejendomme vil man fra at have haft 6 til 10 procent efterafgrøder få op mod 25 procent de kommnde år, siger Troels Toft.
Økonomi i etableringen
Etableringen af efterafgrøderne er i vid udstrækning et spørgsmål om at forbedre udførelsen af et nødvendigt stykke arbejde.
- Der er økonomi i at få lavet en god etablering af efterafgrøder. En god etablering giver en stor N-effekt, siger Troels Toft.
Etableringen af efterafgrøder har hidtil ikke haft nogen stor bevågenhed, og en del landmænd har ifølge planteavlskonsulenten nærmest følt det som et nødvendigt onde.
- Vi skal have efterafgrøderne prioriteret for at få den ønskede effekt, understreger Troels Toft, og han sætter gerne tal på.
- Hvis vi tager et eksempel, så skal en ejendom på 250 ha med husdyr have 14 procent efterafgrøde. Omregnet betyder det, at der skal etableres efterafgrøde på 35 ha. Hver ha kan samle 30 til 40 kg N pr. ha, hvilket betyder en opsamling af hen ved 1.000 kg N. Den opsamlede mængde kan ganges med 10 kr. pr. kg N, og det er da en økonomisk gevinst, der er til at få øje på, mener Troels Toft.
- Er der omvendt tale om en dårlig etablering af efterafgrøden, der ikke viser effekt, så vil der alligevel blive trukket 25 kg N pr. ha, som derved vil være med til at udpine jorden yderligere.
Såmetoder og maskiner
Til efterårsdemonstrationen bliver der rigeligt at se på.
- Vi har endnu ikke listen helt klar, men jeg forventer, at der bliver mulighed for at se op mod tyve maskinsæt og traktorer, siger chefkonsulenten.
Der bliver mulighed for at se en demonstration af en god etablering til færrest muligt penge med en række forskellige maskiner.
- Vi får testet såmetoder samt gødningsspredere, harver med påbyggede såmaskiner, elspredere af den type, der anvendes til sneglegift, centrifugalspredere og endda en 24 meters luftspreder, siger Troels Toft.
Demonstrationen omfatter test af olieræddike, gul sennep og raps, der har forskellig frøstørrelse. Testen skal afsløre, om maskinerne er i stand til at så alle tre efterafgrøder jævnt i fuld bredde.
Autostyring og GPS
Samtidig retter efterårsdemonstrationen blikket mod autostyring og GPS, som indenfor de seneste tre år er vokset hastigt i omfang.
- Autostyring og GPS er blevet meget udbredt indenfor de seneste tre år, og i forhold til prisudviklingen på såsæd, handelsgødning og kemikalier, er det også meget relevant, siger Troels Toft.
- Teknologien er også meget anvendelig, når det gælder etableringen af efterafgrøder, hvor det kan være svært at orientere sig i marken, lyder konsulentens erfaring.
Til demonstrationen bliver det muligt at få syn for sagen, når danske firmaer indenfor autostyring og GPS tester slalom, blindkørsel og foragerteknik på Bramstrups jorde.
- Teknikken er blevet billigere i takt med udbredelsen, og der er rigtigt mange muligheder, hvis man får det justeret til opgaven, vurderer Troels Toft.
Gyllenedfældning
Gyllenedfældningen er kommet med på programmet for demonstrationen, da det også er et område, der er ramt af lovstramninger.
- Der kommer stadig strengere krav til nedfældning af gylle. Allerede nu skal gylle i 1.000 meters bufferzoner omkring særlige naturarealer nedfældes i sortjord og fodergræsmarker. Dette krav bliver udvidet fra 2011 udvidet til alle sortjords- og fodergræsmarker. Det betyder, at der skal til at nedfældes gylle på lerjord, der er væsentligt mere ømfindtlige for at få trykskader, end på sandjorden, hvor man traditionelt har nedfældet mere gylle. Dette testes til efterårsdemonstrationen, forklarer Troels Toft.
Efterafgrødernes jordløsnende effekt kan også ødelægges af tungt maskineri, og det vil demonstrationen undersøge.
- Vi håber på alle måder, at vi kan få nuanceret synet på efterafgrøder, så det fremstår som et redskab og ikke som chikane, slutter Troels Toft.






































