Mælkeproducent Erik Kristensen, Bolderslev, er ikke i tvivl om, at fodercentraler med korngrav og siloer er fremtiden på store moderne kvægbrug.

- En automatisk fodercentral med siloer rummer så mange fordele, at jeg ikke er i tvivl om, at det er fremtiden. Både her på bedriften og mange andre steder, vurderer Erik Kristensen, som for nylig besøgte svineproducent Jens Ole Bladt på Kegnæs.

På svinebedriften er installeret en fodercentral, som en række sønderjyske mælkeproducenter er begyndt at vise interesse for.

Rationel tankegang
Mælkeproducenten fra Bolderslev har i dag 400 SDM’ere på stald. Næste skridt er at udvide produktionen med 150 jerseykøer på ejendom nummer to. Til næste år håber han at få godkendelse til at udvide SDM-besætningen med yderligere 150 malkekøer, således at bedriften kommer til at tælle 700 malkekøer.

- Mange kvægbrug er ved at nå op i størrelser, hvor man bruger så store mængder kraftfoder, at foderhåndteringen skal være rationel og præcis – hver gang.

Og så skal vi kunne holde foderet adskilt fra skadedyr og fugle, pointerer Erik Kristensen.

Gårdejeren forventer, at han næste år får tilladelse til at bygge et nyt anlæg til sine SDM’ere, hvor fodercentralen får en central placering.

- Jeg har ikke taget endelig stilling til, hvor avanceret fodercentralen skal være. Man kan jo gøre det sådan lidt som en raket med flere trin, hvor man bygger op efter behov og økonomi.

Større præcision
Økonomisk forventer mælkeproducenten, at den besparelse, man opnår ved at kunne spare plads til plansiloer, nogenlunde svarer til investeringen i siloerne.

Samtidig opnår man ved hjælp af foderautomatikken langt mere præcise foderblandinger, end når det foregår manuelt.

- Ved at kunne automatisere fodringen, vil vi således også kunne blande helt præcist, når der er afløsere på bedriften. Og da det samtidig er en ren og nem foderhåndtering, man opnår, tror jeg helt klart på tankegangen, siger Erik Kristensen.

Kraftfoder er en dyr fornøjelse for landets mælkeproducenter. Og mange vil med fordel kunne fodre mere rationelt og hygiejnisk, hvis de nybygger eller renoverer deres fodercentral til kraftfoder.

Det vurderer bygningskonsulent, Ole Ugelvig, Bygnings- og Maskinkontoret Sønderjylland i Aabenraa, hvor han er specialist i kvægstaldsbyggeri.

- Vi kan godt skele lidt til, hvordan svineproducenterne fodrer. Vi må jo konstatere, at kraftfoderet er en betydelig omkostning. Og vi skal passe godt på vores dyre tilskudsfoder. Derfor bør fremtidens fodercentral være mere rationel, mere hygiejnisk og være bedre for arbejdsmiljøet, end de løsninger, der præger kvægstaldene i dag, siger Ole Ugelvig.

To siloer pr. fodertype
En af de kraftfoderløsninger, konsulenten anbefaler, er en fodercentral, bestående af siloanlæg med en korngrav.

- I dag har mange deres tilskudsfoder under et halvtag, hvor for eksempel soja og korn læsses af på gulvet. Men her kan foderet udsættes for slagregn og efterfølgende mugdannelse. Ligesom fugle, mus og katte kan komme til foderet.

Alternativet er et siloanlæg med korngrav og siloer. Har man eksempelvis tre fodermidler, laves anlægget med seks siloer, således at man altid kan genfylde en helt tom silo, mens der fodres videre fra næste silo.

En investering
Ole Ugelvig erkender, at der er tale om en investering, som vil være dyrere end de fleste løsninger, der vælges i dag.

- Foruden de hygiejniske fordele, vil der også kunne laves en meget mere præcis foderblanding med et siloanlæg. Det skyldes, at foderet transporteres med elevator op i en forlagssilo med indbygget vejeceller. Det er langt mere nøjagtigt end at skulle bruge en frontlæsser eller lignende til at læsse kraftfoder i fuldfodervognen.

- Når de forskellige kraftfodermidler er afvejet i forlagssiloer, som én slags premix, kører fodermesteren ind under med sin fuldfodervogn og tømmer kraftfoderet ned i vognen. Herefter foretages den endelige blanding med ensilagen. Snildt, hygiejnisk, præcist og uden støv for medarbejderne, pointerer bygningskonsulenten.