Det er en mand med stort engagement og målrettethed, der tager imod på Tornbjerggård i Vojens. En mand, der får to store byggeprojekter i to lande til at lykkedes sideløbende uden problemer og forsinkelser.

- Jeg hørte engang en ældre herre, der tit brugte udtrykket: »Rettidig omhu«. Det udtryk har været konceptet her, siden vi begyndte på Tornbjerggård i 2000, siger Michael Richelsen, med henvisning til Mærsk McKinney-Møller.

En drengedrøm
Anne og Michael Richelsen har kendt hinanden siden 1991. Den gang arbejdede Michael Richelsen som smed, men han fik drengedrømmen om at blive landmand vækket til live igen, efter mødet med Anne, som kom fra en landmandsfamilie på Fyn.

- Jeg fandt så en læreplads, og fik i løbet af uddannelsen også erfaring inden for svineproduktion, fortæller Michael Richelsen, der i dag er 39 år.

De sidste tre år inden han blev selvstændig, var det dog i planteavlen, han var beskæftiget. På godset Kærsgaard ved Brenderup stod han for marken hos godsejer Henry Hage, indtil der blev søgt efter eget landbrug flere steder i landet.

Har redet på bølgen
Siden 2000, hvor parret så fandt og købte Tornbjerggård i Vojens, er det gået stærkt. Ud over en familieforøgelse på tre børn, er det også blevet til store udvidelser i produktionen.

- Vi har siden år 2000 investeret 46 millioner kroner i det her, siger Michael Richelsen, og han fortsætter:

- Det er gået godt. Alt har været nøje planlagt, men vi har også været heldige. Startskuddet til det hele har været, at vi har reddet på bølgen. Noteringen har været nede, når vi har været under udvidelse og oppe, når vi har været i gang igen, siger Michael Richelsen.

- Hvis det havde været omvendt, havde vi nok været insolvent i starten, konstaterer han med et smil.

Overvejelser
Familien havde i 2006 fået en miljøgodkendelse til 1040 årssøer og ønskede fra start en ekstern stald til smågrisene.

Allerede til Agromek i Herning for to år siden, begyndte tankerne at vende omkring Tyskland som en mulighed. På det tidspunkt var det især Østtyskland der var aktuel, med tiltalende jordpriser og en god notering.

- Vi var tidligt ude at lave budgetkalkuler for en stald i Tyskland, og bundresultatet var jo godt, med den notering de har. Men familien skal jo også lige følge med, siger Michael Richelsen.

- Når man går ud over grænsen, er det bare vigtigt at tale indad - at være ærlig over for sig selv og sin familie, understreger Michael Richelsen.

Gråkjær fandt en samarbejdspartner
- Gråkjær A/S fandt ellers flere mulige lokaliteter i Østtyskland, men jeg måtte erkende, at det var for langt væk i forhold til kørsel og familie, hvis noget brændte på, forklarer Michael Richelsen.

Familien fortsatte derfor sin søgen efter lokaliteter i Danmark. Alt mellem linjen Kolding og grænsen var en mulighed, da de blev kontaktet af Gråkjær A/S igen.

- Denne gang havde Gråkjær fundet en lokalitet hos en tysk landmand, kun en times kørsel fra Vojens. Så vi fik sat et møde i stand, fortæller Michael Richelsen.

Første møde
Mødet med tyske Andreas Bruhn i Sandbeck nær Kappeln forløb rigtig godt.

- Kemien har fra start været rigtig god, og det uden tvivl en kæmpe fordel, at jeg selv taler og forstår sproget næsten 100 procent, siger Michael Richelsen.

- Konsulent Hans Knudt Krag, Sønderjysk Svinerådgivning (nu Danbauer GmbH) har også været en stor hjælp i forløbet. Han er i øvrigt en éner inden for projekter i Tyskland, siger Michael Richelsen.

 

Krav til samarbejdet
Michael Richelsen havde en række krav til samarbejdet på den anden side af grænsen.

For det første blev der lagt stor vægt på, at kemien passede. Desuden skulle han eje byggepladsen, og der skulle laves en langsigtet gylleaftale.

- Kemien var god, gylleaftalen blev tinglyst til 20 år, men jeg kunne ikke købe jorden, som jeg ønskede, siger Michael Richelsen.

På grund af den tyske arvelov skulle Andreas Bruhn dele med søskende ved et salg, hvilket han ikke var parat til. I stedet er byggepladsen tinglyst lejet i 20 år.

Papir på det hele
- Det er en tysk jurist, der har stået for alt papirarbejdet, så det er en med kendskab til den tyske lovgivning, der har stået for udførelsen af aftalerne, siger Michael Richelsen. Han lægger stor vægt på, at der skal være styr på det.

Andreas Bruhn har siden første juni været ansat, som en almindelig medarbejder, men med andel i overskuddet.

Samarbejde til grænsen
- Jeg vil indgå samarbejde, men til en hvis grænse, siger Michael Richelsen og understreger:

- Kemien skal være der – og er der!

- Vi matcher hinanden godt, idet Andreas Bruhn gerne vil det håndværksmæssige ved grisene, hvor jeg selv mere er til de andre ting, og han er meget lydhør og respekterer det vi har gang i, forklarer Michael Richelsen.

Telefontid
Det er nu godt og vel halvandet år siden, at de dansk-tyske samarbejdspartnere mødtes første gang. Bog byggeriet har forløbet i Tyskland uden problemer - oftest med Andreas Bruhn som fungerende øjne for Michael Richelsen.

- En af de ansatte tjekkede forleden min telefon. Jeg har i år alene talt i 88 timer, smiler Michael Richelsen, da telefonen igen ringer.

Der er sket lidt, siden ansøgningen til klimastalden i Tyskland blev afleveret den 19. december 2007, miljøgodkendelsen var i hus 1. marts 2008 og til nu, hvor begge byggerier er godt på vej til at stå klar til grisene.