Det ser nu endelig ud til, at der er ved at blive taget hånd om de stærkt kritiserede sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser. Der er ikke lutter begejstring fra landboforeningerne, men rådgivere fra samtlige landsdele melder, at tingene for første gang bevæger sig i den rigtige retning.

Det generelle billede som tegner sig, når man lytter til landboforeningerne, er, at der er positive forventninger til fremtiden, fordi tendensen er, at kommunerne opnormerer indsatsen ved at ansætte flere folk.

Samtidigt er der dog ingen af foreningerne, som Effektivt Landbrug har talt med, der tør glæde sig for tidligt. Resultaterne af kommunernes forstærkede indsats er nemlig ikke begyndt at slå igennem endnu, og det gennembrud kan godt ligge et stykke ude i fremtiden. 

Endelig er der forståelse for, at det ikke er nogen let opgave kommunerne er blevet sat på, og flere steder omtales samarbejdet med kommunerne, på trods af lange sagsbehandlingstider, som eksemplarisk.

Nordjylland: De har viljen
I Nordjylland klarer Hjørring Kommune sig, ifølge LandboNords Miljøteamleder, Anne Birgitte Thing, rigtig godt, og har gjort det lige fra starten, med hurtig ekspedition af ansøgningerne på omkring seks måneder. Til gengæld stiller de skrappe krav. Ind imellem er de så skrappe, at selv ikke en braklagt mark ville kunne leve op til dem.

Værst ser det ud i Brønderslev, som har haft sager liggende i over et år, førend de er blevet åbnet. Det ser dog bedre ud. Brønderslev kommune har ansat flere folk og benytter sig af eksterne konsulenter.

- De har viljen, siger Anne Birgitte Thing forstående.

- Det er ikke nogen nem opgave de er blevet sat på, fortsætter hun, og tilføjer:

- Vi er også blevet bedre til at lave ansøgningerne, og det hjælper jo også på sagsbehandlingstiden.

Sjælland: Mere systematiseret
På Sjælland oplever afdelingsleder i Gefions Miljøafdeling, Morten Riis, at der sker lidt mere end tidligere. De er begyndt at se nogle afgørelser, og hvor de peger hen af.

- Vi begynder at se, hvordan de enkelte kommuner vil have ansøgningerne til at se ud, siger han, og tilføjer straks:

- men vi forventer ingen mirakler.

Der er nemlig stor spredning på hvilke krav der er, og hvad de forskellige kommuner lægger vægt på i forhold til ansøgningerne.

- Nu kan vi begynde at målrette ansøgningerne til kommunerne, så vi forventer, at det går lidt lettere nu. De første ansøgninger tager lang tid, de næste går lidt hurtigere, og sådan bliver det ved, indtil processen er blevet systematiseret, siger Morten Riis, der fornemmer, at kommunerne har gjort sig flere erfaringer.

- Det er ikke sikkert, vi er tilfredse med deres afgørelser, men vi kan i det mindste se, hvor de vil hen ad, siger han.

Midtjylland: Stadig flere sager ind end ud
Som i de øvrige landsdele er der i Midtjylland blevet tilføjet mere personale i kommunerne, og selvom Freddy Fisker Sørensen, Miljøkonsulent i LandboMidtØst, godt kan mærke, at der bliver taget fat i flere sager, er det stadig småt med egentlige afgørelser.

- Der ryger stadig flere sager ind til kommunen, end der kommer ud. Så bunken vokser, siger han.

- Men det er forhåbentligt en overgangsperiode, så vi forventer at opnormeringen slår igennem som flere afgørelser på et tidspunkt, fortsætter Freddy Fisker Sørensen og understreger, at for den enkelte landmand, som afleverer en dugfrisk ansøgning, vil der på grund af puklen ikke være den store forskel at mærke i sagsbehandlingstiden.

Fyn: Fra måneder til år
Det er kun delvist, at Søren Smith Thomasen kan nikke genkendende til hans kollegers beretninger rundt om i landet fra. Han er chefkonsulent for miljøafdelingen i Patriotisk Selskab og fortæller, at der på Fyn er stor forskel på kommunernes indsats.

- Nordfyns kommune og Middelfart klarer sig godt, siger han og henviser til rekordagtige sagsbehandlingstider på én til to måneder.

Det skyldes, ifølge chefkonsulenten, at de har fået bedre styr på bemanding, arbejdsgange og har tilegnet sig noget erfaring. Til gengæld er han mindre imponeret af tempoet i Svendborg Kommune og Faaborg-Midtfyns Kommune.

- »Liggetid« er et nyt ikke særligt rart ord, som folk er begyndt at bruge om sager, der venter på videre behandling. På grund af liggetiden kan der gå flere år, før der overhovedet bliver taget hul på en sag, siger Søren Smith Thomsen.

Han tror, at det er gået lidt sent op for kommunerne, hvor stor opgaven egentlig er.

- Der er da spæde tegn på forbedring, siger han men understreger straks, at »sagsbehandlingstiderne overhovedet ikke er nede på et acceptabelt niveau endnu«.

Sønderjylland: Kamp om ret og rimeligt
- Der sker rigtig, rigtig meget i Sønderjylland. Fem kommuner har sat alle de eksterne rådgivere, de kan opstøve, i gang, fortæller Ulla Bækman, miljø- og naturchef i Sønderjysk Landboforening.

- Men vi klapper ikke i hænderne endnu, tilføjer hun.

Der er nemlig, ifølge miljø- og naturchefen, blandede erfaringer med de eksterne konsulenter. Det er, fortæller hun, nemlig ikke alle der ved hvad det drejer sig om.

- Der er brugt en masse tid på at lære kommunens folk op, siger hun.

Nu skal de eksterne konsulenter så have samme tur, før det begynder at gøre en forskel i sagsbehandlingstiden.

- Der er kommet gang i flere sager, og det er positivt. Men en af de ting som også tager tid er de mange supplerende spørgsmål, som kommunerne vender tilbage med, forklarer Ulla Bækman.

Hun fortæller, at der kan være hundredvis af spørgsmål om at markstakke og gylletanke og »farven på taget«.

- Vi oplever meget forskellige krav fra de forskellige kommuner, så vi håber på mere ensretning snart. De første sager her, kommer til at danne forbillede for de næste, og derfor er det, lige nu, lidt en kamp om, hvad der er ret og rimeligt at forlange, siger Ulla Bækman.

Bornholm: Tempoet er højt
På Bornholm er historien derimod en helt anden. Afdelingsleder for Landskab, Skov og Miljø, Elisabeth Falk, meddeler glad, at tempoet er højt og, at det går godt. Faktisk har Bornholms Landbrug tid til at tage opgaver i andre dele af landet. I øjeblikket samarbejder de med LHN i Sønderjylland.

- Vi bistår dem med sagsbehandling, og med at følge op på sager der ligger i kommunerne, fortæller hun og fortsætter:

- Det er en god måde at arbejde på. Ud over indtjening giver det værdifuld faglig sparring og netværkeri at arbejde på tværs af landet.

Ifølge Elisabeth Falk skyldes solstrålehistorien, at Bornholms kommuner var et pilotprojekt på kommunesammenlægningen. Da miljøgodkendelserne blev indført, var Bornholms Kommune allerede »kørt på plads«, og har derfor haft bedre tid og overblik til at behandle ansøgningerne.

- Her er ingen flaskehalse. Der bliver behandlet mange sager, og vi har et fremragende samarbejde med kommunen, siger hun.

- Der er selvfølgelig svære og lette ansøgninger, og kravene er ikke mindre her, men systemet fungerer godt, forklarer Elisabeth Falk.

Selve ansøgningen tager et par måneder at lave, og derefter bruger kommunen mellem seks og otte måneder på at behandle den. Det er inklusive liggetid, høringer, og den tid det tager for ansøgningen om at flytte sig fra bord til bord.

- Med mindre der bliver lavet om på lovgivningen, så nogle af leddene bliver sprunget over, så tror jeg ikke, at det kan gå hurtigere, end det gør nu, siger hun.