Pesticidforbruget kan halveres

INNOVATION: Danske forskere er klar med et system, der om få år kan sænke forbruget af sprøjtemiddel til ukrudtsbekæmpelse til under det halve.

Allerede om fem år vil de første danske landmænd kunne halvere pesticidforbruget, hvis det lykkes at få en ny teknologi, som Dansk Landbrugsrådgivning og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet netop har udviklet, ført ud i praksis.

Det vurderer akademisk medarbejder ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Ivar Lund, der har stået i spidsen for projektet.

- Hvis de nødvendige ressourcer bliver sat af til at færdigudvikle teknologien, og tingene går som forventet, er det ikke urealistisk at forestille sig en tidshorisont på fem år, siger han til Effektivt Landbrug.

Styring med sensorer
Ideen bag projektet er at anvende en sensorbaseret sprøjteteknik, så der kun sker en sprøjtning i de områder, hvor sensoren opdager ukrudtsvækst.

Rent praktisk foregår det ved, at den såkaldte visionsbaserede cellesprøjtning deler marken op i små celler. På cellesprøjten er monteret et sæt videokameraer, der fotograferer markoverfladen umiddelbart foran sprøjtebommen.

De optagne billeder analyseres og bruges til at opbygge et kort over markens forekomst af ukrudt. Kortet deles op i de små celler, som dyserne på sprøjtebommen kan aktiveres til at ramme, når der er ukrudt registreret i cellen. Med denne teknik kan landmanden spare 50-70 procent af pesticidforbruget i forhold til bredsprøjtning, hvis marken deles op i celler på 100 gange 100 millimeter.

- Hvis cellestørrelsen reduceres til 30 gange 107 millimeter, stiger potentialet for besparelse til 80-90 procent, siger Ivar Lund. De danske forskere har brugt majs som testplante og har koblet den ny teknologi på en ubemandet robot.

Under gode lysforhold kan cellesprøjten operere med hastigheder på op til 1 m/s, hvilket svarer til 3,6 km/time.

I sprøjtesystemet er der også integreret et dataopsamlingsmodul, der kan foretage en realtidsdokumentation af den gennemførte sprøjtning. Oplysningerne kan opsamles automatisk og sendes til en central server, så både landmand, rådgiver og myndigheder kan have glæde af dem.

Næste skridt er at få teknologien testet i kontrollerede markforsøg, siger Ivar Lund.

Læs også