Regeringens finanslovsforslag ramte tirsdag tv-skærme og internetsider. Landbrugsraadets formand Peter Gæmelke udtrykte efterfølgende at selvom forslaget er »ansvarligt« er det ikke uden mangler.

Finanslovsforslaget for 2009 indledes med et løfte om at »føre en afbalanceret økonomisk politik«, og »en fortsættelse af den strukturpolitiske indsats for at øge arbejdsudbuddet«.

Om landbruget stod der indledningsvist: »Regeringen vil fremlægge et samlet udspil for natur, miljø og landbrug. Miljøet, klimaet og naturen skal beskyttes endnu bedre end i dag, og der skal sikres en natur i fremgang. Udspillet skal danne grundlag for at fastlægge rammerne for en langsigtet indsats for natur og miljø og samtidig sikre gode vilkår og udviklingsmuligheder for dansk landbrug«.

Og: »Der skal i efteråret 2008 igangsættes drøftelser om udmøntningen af landdistriktsprogrammet. Derfor er der foretaget en teknisk budgettering af programmet på finanslovsforslaget for 2009. Udmøntningen af landdistriktsprogrammet skal bidrage til at finansiere indsatsen for natur og miljø«.

Også Landbrugsraadet ser behovet for mere arbejdskraft.

- Landbrugsraadet har i flere år glædet sig over de flotte nøgletal, som kendetegner dansk økonomi. Der har været fuld fart på, men nu, hvor vi ser en svagt faldende konjunktur, er der behov for at tænke fremadrettet. Vi har brug for flere hænder til at tage fat, der skal investeres i fremtiden, og der skal sikres en afdæmpet udvikling i det offentlige forbrug, siger Landbrugsraadets formand, Peter Gæmelke.

Stop lønfesten
Danmarks politiske ledere frygter, at de sidste års pres på arbejdsmarkedet har kørt lønningerne så højt op, at det nu svækker virksomhedernes konkurrenceevne.

»Samtidig er inflationen gået kraftigt i vejret, båret primært af højere energi- og fødevarepriser. Det er ikke en holdbar udvikling. Det er derfor en central udfordring at undgå, at den høje inflation, som især er kommet udefra, medfører endnu kraftigere lønstigninger«, står der i finanslovsforslaget.

- Generelt kan man sige, at når regeringen nu skal til at forhandle Finansloven for 2009 på plads, er det vigtigt, at den holder sig for øje, at den ekspansive finanspolitik, lønfest og stigende priser ikke kan fortsætte. Finansloven for 2009 skal tilpasses efter forholdene med ansvarlighed på arbejdsmarkedet, i Folketinget og i den offentlige sektor, siger Peter Gæmelke.

4 procent af forskningsbudgettet
Regeringen har i årevis talt om, at Danmark, som det vidensamfund vi er, skal ligge forrest i feltet, når det handler om forskning og innovation. Blandt bevillingerne udgør almen videnskabelig udvikling to tredjedele af de statslige midler til forskning og udvikling, står der i finanslovsforslaget. De næststørste forskningsformål er industri, samt landbrug, som udgør henholdsvis otte og fire procent af forskningsbudgettet.

Alligevel vil regeringen finansiere nogle af sine initiativer på næste års finanslov ved at beskære forskellige erhvervsstøtteordninger med i alt 450 millioner kroner. Det går blandt andet ud over dansk landbrug, der må aflevere 150 millioner kroner, som blandt andet er blevet givet til forskning og innovation, skriver Borsen.dk.

Den slags prioriteringer går Landbrugsraadets formand imod:

- I fødevareerhvervet er vi glade for, at regeringen har ønsker om en grønvækst-vision... Men vi undrer os, når regeringen, stik i mod Globaliseringsrådets anbefalinger, ønsker at spare voldsomt på innovations- og forskningsmidlerne for vores sektor. Det er ødelæggende for vores udviklingsmuligheder, men også ganske uforståeligt, da det netop er de platforme, Danmark skal balancere på, hvis vi skal fastholde vores globale position, siger Peter Gæmelke.

Høje fødevarepriser
Det forventes, ifølge regeringens forslag, at de høje priser for vegetabilske produkter og EU's beslutning om at opgive den obligatoriske udtagning af landbrugsjord, vil øge produktionen i landbruget med tre procent realt i 2008. I modsat retning trækker den animalske produktion, der er presset af de stigende foderpriser.

»På denne baggrund og i lyset af, at der ifølge udenrigshandelstallene har været en pæn vækst i landbrugseksporten i årets første seks måneder, ventes landbrugseksporten at vokse med omkring to procent i både 2008 og 2009, hvilket er en stigning i forhold til den negative vækst på godt halve procent i 2007 og lidt mere end den gennemsnitlige årlige vækst de seneste ti år«, står der i forslaget.

I 2009 ventes et fald i beskæftigelsen på 21.000 personer navnlig trukket af fald i beskæftigelsen inden for byggefagene, landbruget og industrien. Landbruget ventes at afgive 5000 af disse job.