Mange ville se kartofler

Der var stor interesse for tirsdagens Kartoffeldag ved Ikast, som fire vestjyske rådgivningsselskaber stod bag. Koordinatoren, planteavlskonsulent Jens Marius Thomsen, vurderede med tilfredshed, at der var mellem 300 og 350 deltagere.

Programmet omfattede blandt andet rundvisning i forsøgsmarken med korte faglige indlæg, der var oplæg fra sortsrepræsentanter, og maskinfirmaer demonstrerede ligeledes udvalgte nyheder.

Forskellige gødningsstrategier
Annette Dam, som er konsulent i KMC, problematiserer placering af kvælstof til stivelseskartofler.

- Det er gamle forsøg fra 1970’erne, der ligger til grund for den udbredte praksis med placering af gødningen. Men dengang gik man kun op til 150 kilo kvælstof pr. hektar, og det er begrundelsen for at lave de nye forsøg med placering af kvælstof, forklarer hun.

I dette forsøg er der tildelt 186 kilo kvælstof pr. hektar, og det er enten bredspredt, placeret eller udbragt i en kombination.

Ingen merudbytter
- Placeret gødning giver en grønnere og mørkere top, men ved optagning har vi ikke fået sikre merudbytter ved at placere gødningen. Vi har set det tre-fire år i træk, hvor der stort set høstes næsten det samme i alle forsøgsled, siger Annette Dam.

- Udbyttekurverne bliver til mærkelige figurer, og det er ikke lykkedes os at lave en optimeringskurve. Vi har faktisk fået fire forskellige optimeringskurver fra fire forskellige forsøg, tilføjer hun.

- Når vi placerer alt kvælstoffet, opstår der måske et miljø, som skader og svider rødderne, funderer kartoffelkonsulenten.

Undlad at købe udstyr
Der er ingen konklusion endnu, fordi fordelene ved placering ikke er tilstrækkeligt belyst.

- Placering var ikke så oplagt, som det så ud til. Vi stiller stadig spørgsmål ved nødvendigheden for placering, konkluderer Annette Dam.

Hun tøver dog også med at konkludere, at man igen skal til at bredsprede kvælstoffet, men understreger at det faglige grundlag for at placere gødningen er spinkelt.

Ud fra den viden, der ligger lige nu, er Annette Dam tilbøjelig til at fraråde investering i udstyr til placering af gødningen.

En deltager foreslår, at man går tilbage til tidligere praksis med at anvende flydende ammoniak, hvor der ikke er nogen udvaskningsrisiko. Han bliver ikke sagt imod.

Midler mod kartoffelskimmel
I år er der ti svampemidler til rådighed til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

- Valg af middel afhænger af risiko, sortresistens, krav til kvalitet, vejrudsigt, nedbør, vækststadie med mere, men principielt bør man bruge de billigste til opgaven, siger landskonsulent Lars Bødker fra Landscentret.

Han gennemgår et forsøg, der ligger tre steder i Danmark, som skal belyse, om der er betaling for at anvende dyre midler mod skimmel.

Der er stor forskel på midlernes egenskaber. En international arbejdsgruppe har vurderet midlernes effekt under forskellige forhold og derefter inddelt dem i tre grupper. Midler, som anvendes ved lav risiko, midler, som bruges ved høj risiko samt midler med kurativ effekt og anvendes, hvis man kommer ud for sent.

Brug dyre midler strategisk
- I perioder med lav risiko, hvor der ikke er skimmel, anvendes et billigt kontaktmiddel som grundbehandling. I perioder med høj risiko, hvor der er skimmel i området, udsigt til skimmelfavorable forhold og ved kraftig plantevækst, vælges midler, hvor de virksomme stoffer optages i bladet eller vokslaget, og som har nogle ekstra dages beskyttelse af nyvæksten, forklarer Lars Bødker.

- Forsøget har ni behandlinger med kombinationer af seks dyre, effektive midler, og når det bliver gjort op vil det give os mulighed for at anvende midlerne mere strategisk, pointerer landskonsulenten.

Lars Bødker er godt tilfreds med det meget lave skimmeltryk, der havde været i år, og konstaterer, at der nu er lidt skimmel rundt omkring.