Hvordan klarer rotormaskinerne udfordringen med at mejetærske engrapgræs? Sådan lød oplægget til den høstdemonstration, som i sidste uge blev afholdt på Idalund Avlsgård under Krenkerup Gods på Lolland.

I fællesskab med Frøavlerforeningen på Lolland-Falster var det DLF-Trifoliums afdeling i Nr. Alslev, der var arrangører. På grund af vejret havde der været en udsættelse på fem dage, så det var »sidste skud i bøssen«, da testen blev afviklet, selv om det ikke var ideelt solskinsvejr til tærskning af engrapgræs.

Luftfugtigheden var på 85 procent, truende skydække og enkelte smådryp. Ekstremt vanskelige forhold til at tærske engrapgræs, men opgavens sværhedsgrad gjorde det blot endnu mere udfordrende for de deltagende rotormejetærskere. Og så skulle engrapgræsset oven i købet tages på roden.

- Vi har været i gang med mejetærskningen, men glæder os over at kunne bidrage med et areal til høstdemonstrationen, sagde landbrugsinspektør Søren Jespersen i sin velkomst på matriklen. Marken med knap 70 hektar andenårs engrapgræs var sorten Panduro.

Fire maskiner i sving
Omkring 70 landmænd var mødt frem for at se fem forskellige mejetærskermodeller høste engrapgræs. Efter den første prøvekørsel måtte en af deltagerne udgå af feltet. Ifølge føreren var der efter skade isat en anden kniv, som medvirkede til, at knivtøjet ikke holdt til belastningen ved at tærske direkte.

De fire tilbageværende mejetærskere, som alle var med 30 fods skærebord, var:

Case IH 9010, rotortærsker med én langsgående rotor og omtærsker til engrapgræs

Claas Lexion 580, hybridmaskine med accelerator, tærskecylinder og to rotorer samt omtærsker til engrapgræs

John Deere 9880 STS rotormaskine med én langsgående rotor. Ingen omtærskeudstyr.

New Holland CR9080 rotormaskine med to langsgående rotorer (Twin Rotor). Ingen omtærskeudstyr.

Maskinkonsulent Hans Henning Sørensen gav deltagerne en mere indgående forklaring om de enkelte maskiners tærskeprincipper inden prøvekørslen, og fra firmaerne var der mandskab til stede, så landmændene havde lejlighed til at drøfte tærskefunktionerne.

- Der er ingen tvivl om rotormejetærskernes arbejde i korn, hvor kapaciteten er stor, men til tærskning i frø er der mere tvivl, så det er en kærkommen anledning til at vurdere mulighederne, bemærkede Hans Henning Sørensen.

Vurdering af spild og kapacitet
Stig Oddershede forklarede, at formålet med dagen var at undersøge, hvordan spild og kapacitet hænger sammen på rotortærskerne.

Spildmålinger blev udført ved at rulle en presenning ud under mejetærskeren, mens den er belastet. Desværre var vinden så stærk (6-7 m/sek.) at soldspildet var svært at registrere, da materialet i flere tilfælde fløj væk fra presenningen og ikke blev opsamlet.

- Det frø, som blev samlet op, var fortrinsvis rysterspild. Case og Claas havde ikke meget soldspild på grund af omtærskeudstyret. Alle maskiner klarede udtærskningen af frøene tilfredsstillende, selv om der kunne findes frø i enkelte småaks. Men forholdene taget i betragtning blev resultatet pænt, mener Stig Oddershede.

- Første kørsel var til opgørelse efter mejetærskerførernes bedste bud på indstilling og senere fulgte to prøver, hvoraf den ene var med øget hastighed – 30 procent. Og det påvirkede lynhurtigt spildet. En af maskinerne gik fra et acceptabelt spild på 33 kilo op til 147 kilo pr. hektar. Det ekstra spild svarer til cirka 2000 kroner pr. hektar, bemærker Stig Oddershede.

Forceret tærskning
Vejrforholdene vanskeliggjorde både tærskning og spildmålinger, men deltagerne fik anskueliggjort, at rysterspildet er en væsentlig faktor ved direkte tærskning og tungt vejr. De små engrapgræsfrø er meget svære at få skilt fra halmen under fugtige forhold.

DLF-Trifolium havde et mobilt frørensningsanlæg med på en trailer, og på grund af den forcerede prøvetærskning kunne resultaterne ikke bekendtgøres inden afslutningen, som ellers planlagt.

- Det opmålte rysterspild varierede fra under 25 kilo til knap 150 kilo frø afhængig af indstilling og fremkørselshastighed, beretter Stig Oddershede efterfølgende.

Om konklusionen fra en meget vanskelig høstdag fremhæver avlschefen følgende:

?Rotormaskinerne klarede opgaven med at tærske engrapgræsset.

?Omtærskeudstyret fanger det meste soldspild.

?Fugtig halm giver rysterspild.

?Fremkørselshastigheden påvirker spildet meget.

?Korrekt indstilling af mejetærskeren er uhyre vigtigt for at minimere spildet.

?Forkert indstilling er dyrt, specielt i engrapgræs.

- Vi er tændte på at bruge erfaringerne fra dagen til et nyt arrangement senere. Omstændighederne gjorde, at dagen må betegnes som en tærskedemo uden for kategori, bemærker Stig Oddershede med et udtryk, der virker inspireret af et vist, aktuelt cykelløb i Frankrig.