I forbindelse med den landsdækkende grovfoderekskursion, der fandt sted sidste uge, var der hos en af værterne, mælkeproducent Hans Skovgaard Pedersen i Them syd for Silkeborg, et indlæg om majsdyrkning, herunder perspektiverne i kernemajs.

- I Midtjylland er der mange lette jorde, hvor man kan godt blive »lang i hovedet« af at dyrke korn, siger Ole Nygaard, som er planteavlskonsulent i LandboMidtØst.

- På let sandjord kan man fordoble udbyttet ved at dyrke kernemajs i stedet for korn. Det er en af grundene til, at jeg er meget begejstret for kernemajs, understreger han.

I forsøg giver kernemajs op til ti ton tørstof pr. hektar på JB nr. 1.

- Jeg har set det håndteret i Tyskland, hvor det blev lagret i gastæt silo med 40 procent vand. Vi kan altså opbevare kernemajs i eksisterende siloer uden at skulle nedtørre det først, forklarer planteavlskonsulenten.

Ole Nygaard mener, at metoden passer godt til svineproducenter, som skal have et let system. Kernemajs kan høstes og lagres med op til 50 procent vand, men det skal hurtigt lægges i silo for at undgå varmedannelse.

Majs dyrket efter korn kan give reduceret optagelse af næringsstoffer.

- Majs kan godt blive en »judasafgrøde«. Vi har set et eksempel på majs dyrket efter korn, hvor planterne er gået fuldstændig i stå, og væksten er en måned forsinket. I første års majs efter korn er der et dårligt fungerende rodnet, hvilket vi ikke ser i andet års majs. Derfor foretrækker jeg majs som monokultur – majs efter majs, pointerer han.

En anden årsag til at skifte korn ud med majs er kvælstofudnyttelsen.

- I majs er der 80 procent udnyttelse af kvælstof. Hvis alternativet er at udnytte kvæggylle i vintersæd, ligger udnyttelsen på 35 procent, vurderer Ole Nygaard.

- Majs er generelt meget dyrkningssikker, og udbyttekurven for kvælstof til majs er utrolig flad. Der er også kun minimal behov for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr, fortsætter han.

Man skal være opmærksom på, at det kun er de sorter, der har tidlig kolbeudvikling, der giver samme udbytte i kernemajs som i helsæd.

Et fingerpeg om det optimale høsttidspunkt er, når den sorte plet ved kernernes tilhæftningssted bliver synlig på kernerne. På dette tidspunkt er vandindholdet under 40 procent, og samtidig ophører indlejringen af stivelse i kernerne.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug torsdag 26. juni.