Kuglepen og papir er en vigtig del af jobbet som grisepasser i en opformeringsbesætning.

Det kan Lisbeth Dahlgaard, ansvarlig for farestalden på Egeledgaard Opformering, tale med om.

Til daglig bruger hun op til en time på at registrere forskellige hændelser i besætningen. Især en faring sætter gang i kuglepen og tastatur.

Sker der en faring, bliver de samme data registreret fire forskellige steder.

Første registreringssted er soens tavle. Her noterer Lisbeth Dahlgaard fødselstidspunktet, antal dødfødte og antal so- og hangrise.

Næste skridt i registreringsarbejdet er at notere de samme tal på et produktionsstyringsskema. Er der gået fem dage, noterer Lisbeth Dahlgaard også de såkaldte LG5-tal på dette skema. LG5-tallene viser, hvor mange af soens grise, der er levende efter fem døgn.

Dernæst får Lisbeth Dahlgaard brug for nøjagtig de samme tal igen, når hun sætter sig ved computeren på staldkontoret og indberetter tallene elektronisk til DanAvl. Disse tal bliver også brugt til besætningens egen E-kontrol.

Men så er det også slut med registreringerne – og dog. For hvis Lisbeth Dahlgaard kuldudjævner spædgrisene i farestalden, så er der også en række data omkring grisene, der skal registreres.

Lisbeth Dahlgaard laver cirka tre ammesøer om ugen, hvor hun bytter en snes grise. For hver gris noterer hun flyttetidspunkt, morens og farens id-nummer samt grisens eget nummer. Lisbeth Dahlgaard benytter sig ofte af to-trins ammesøer, så overskydende grise bliver fordelt til en so med én uge gamle grise. Dette kuld ryger så videre til en so, der fravænner sine egne grise.

Hver gang kommer kuglepennen frem, så Lisbeth Dahlgaard hele tiden ved, hvor hver enkelt spædgris er henne. Det tager hende cirka 20 minutter at lave en ammeso på den måde.

Faringen og de efterfølgende dage er omdrejningspunkt for en masse noteringer på Egeledgaard. Men så får kuglepennen og tastaturet lidt fred igen.

Næste store registreringsrunde starter, når søerne fravænner deres grise. Så er der igen data, der skal registreres flere gange på papir og computer.

Mens mange grisepassere ville løbe skrigende bort på grund af de mange registreringer, synes Lisbeth Dahlgaard, at det er spændende.

- Jeg kan lide at registrere. Det er en udfordring at skulle holde styr på alle data, og det er en tilfredsstillelse at kunne klare denne udfordring, siger hun.

Hendes arbejdsgiver, Niels Henrik Andersen, siger:

- Jeg sørger selv for at være omhyggelig med registreringerne, når jeg passer farestalden. Det ville simpelt gå galt i løbet af ganske kort tid, hvis ikke vi havde styr på dataene.

Niels Henrik Andersen fortæller, at han ikke har noget imod at registrere data.

- Det er ganske udfordrende. Men man skal ikke have festet hele natten inden, så går det galt, griner han.

Læs resten af den faglige føljeton i Effektivt Landbrug Weekend lørdag 26. april.