- Med Centerline 220 styringssystemet fra TeeJet kan du undgå overlap og sprøjtemister og dermed opnå en mere nøjagtig dosering af plantebeskyttelsesmidler og næringsstoffer, fortæller Thøger Vedstesen fra Stenderup i Sønderjylland.

Det GPS baserede sporfølgningssystem, Centerline 220, blev vist frem ved maskinhandlerfirmaets velbesøgte åbent hus arrangement fredag og lørdag i sidste uge.

- Ved første kørsel i en mark, for eksempel mellem punkterne A og B, fastlægges et spor i lige eller i buet linje. Dermed er køremønstret lagt fast, og alle efterfølgende spor ligger parallelt med den første kørsel mellem A og B, forklarer, Thøger Vedstesen. På resten af marken følger traktorføreren derefter den rette kurs ved styre efter et skærmbillede.

- Systemet er ikke kun til sprøjtning. Andre situationer, hvor systemet har sin berettigelse er for eksempel ved udbringning af handelsgødning og gylle, ved ukrudtsharvninger, ved skårlægning og sammenrivning af græs eller når der skal laves spor i nyplantninger i skove, siger Thøger Vedstesen.

Mogens Højen fra TeeJet, der markedsfører Centerline 220, oplyser, at den garanterede nøjagtighed i marken er 30 centimeter.

- Men i praksis vil den ofte være bedre, tilføjer han. Præcisionen kan komme ned på 10 centimeters afvigelse, men det afhænger af kvaliteten af signalet fra satellitten.

Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug tirsdag 11. marts