Manganmangel er et stigende problem, og i år er der særlig mange lyse pletter i de fynske marker.

- Vi ser mere manganmangel, end normalt, og vi ser manganmangel på marker, som normalt ikke er ramt. Ingen marker er fuldstændig ødelagte, men på sandede jorde med meget humus, slår manganmanglen virkelig igennem i år, siger planteavlskonsulent Morten Bang, Patriotisk Selskab i Odense.

Det er det milde efterår og den milde vinter med høje temperaturer og store mængder regn, som er hovedårsagen til den udbredte manganmangel. I det lune efterårs- og vintervejr er planterne ikke gået i hi, men har stået og suget næringsstoffer til sig og drænet jorden for plantetilgængeligt mangan.

- Især tidlig sået vinterbyg står med en ordentlig »pels« på, og vinterbyg er en af de mest manganfølsomme afgrøder, vi har, siger Morten Bang, som tilføjer, at det bliver nødvendigt at så om i de marker, hvor de manganhungrende afgrøder er meget gule og står helt uden grønt.

Manganmangel koster udbytte. Når symptomerne først kan ses med det blotte øje i marken, så kan man godt vinke farvel til det optimale udbytte. Derfor kan det betale sig at forebygge manganmangelen, og det kan blandt andet gøres ved at holde godt øje med markens reaktionstal. Med stigende reaktionstal falder mængden af plantetilgængeligt mangan voldsomt. Det gælder derfor om at få justeret reaktionstallet i forhold til jordtype og afgrødevalg, og her vil det være oplagt at tage GPS-teknikken i brug, påpegede Morten Bang på Patriotisk Selskabs plantekongres i sidste uge.

Planter, der lider af manganmangel, vokser dårligt. Derfor gælder det i den aktuelle situation for landmændene om at komme de manganlidende marker til undsætning så hurtigt som muligt.

- Landmændene skal ud og sprøjte med 2,5 kg mangansulfat pr. hektar, så snart det kan lade sig gøre. Det vil sige, når der kan køres i marken, og der er aktiv vækst i planterne. Kommer man for sent ud, er det ikke sikkert, at der vil være noget at sprøjte på, siger Morten Bang.

Det bliver sandsynligvis nødvendigt at udbringe mangan til de lidende marker flere gange i løbet af foråret. Mangan er ikke mobilt i planterne, så når det først er optaget i planten, bliver det i de blade, hvor det er optaget, og kan ikke – som for eksempel kvælstof – flytte til de blade, som vokser ud efter optagelsen af den udbragte mangan.

- Når der kommer nye blade, skal der sprøjtes med mangansulfat igen, påpeger Morten Bang, som tilføjer, at det kan blive aktuelt at sprøjte op til tre gange på de mest udsatte steder.

- Men, understreger han, det afhænger naturligvis af, om det kan økonomisk betale sig at sprøjte tre gange, og det afhænger helt af den enkelte situation.

TEKST: EBBE MORTENSEN