- Året, der er gået, har været præget af et turbulent Tysklands-marked. Vi er nok alle noget irriteret over den tyske noteringshøjder, men den har trukket vores notering med op. Lige nu er der rigeligt med svin til slagtning i Tyskland, og noteringen er lavere end den danske notering.

- Den danske notering har været noget højere end i de foregående år. Derfor tegner de økonomiske resultater også godt i år.

Det sagde formanden for LandboFyns svinebrugsudvalg, gårdejer Troels Clausen, Kelleby, i sin beretning på svinebrugsafdelingens årsmøde sidste tirsdag på LandboFyn i Vissenbjerg.

- E-kontrollen viser, at effektiviteten har fortsat sin stigning, fortsatte Troels Clausen. Vi har et par producenter med over 30 grise pr. årsso, og nogle med 1.000 gram daglig tilvækst. Det vidner om ihærdighed. Tillykke med resultaterne.

- E-kontrollens opgørelse viser, at der er en meget stor spredning fra top til bund. Det er tankevækkende. Men det, der skærper mine sanser mest, er, at smågrise-besætningernes kapacitetsomkostninger er steget markant, svarende til 18 procent i 2005.

Med hensyn til miljøet håbede Troels Clausen, at Fyns Amt og Miljøcenter Fyn, som begge lukker pr. 1. januar, vil arbejde lige til nytårsaften, og han understregede de nye kommuners pligt til at bearbejde både de ansøgninger, der overføres fra amtet, og alle de kommende nye ansøgninger - med en væsentligt reduceret behandlingstid.

Ligeledes forudså han, at de nye miljøregler med skærpede lugt- og afstandskrav vil gøre det vanskeligt at placere nye slagtesvinestalde, og han frygtede, at urealistiske krav om luftrensningsanlæg vil resultere i, at miljøet lider, og landmændene bliver til grin.

Svinebrugsrådgiver Niels Poulstrup gennemgik resultaterne fra E-kontrollen og konstaterede, at 82 procent af søerne og 57 procent af slagtesvinene nu er med - for begge kategoriers vedkommende en fremgang på en procent i forhold til sidste år.

Det gennemsnitlige soantal pr. besætning er fra 2005 til 2006 steget fra 420 til 472. Det er en fordobling i løbet af 10 år, og til sammenligning var besætningsstørrelsen for 20 år siden på 140 søer i gennemsnit.

I slagtesvinebesætningerne er der i det forløbne år i gennemsnit produceret 4.835 grise pr. besætning. Det er godt 2.000 flere pr. besætning end for blot fire år siden.

Sobesætningerne er i år delt op i 7 kg’s og 30 kg’s produktioner. Antal producerede grise pr. årsso er steget fra 24,8 til 25,7 (landsgennemsnit 24,6). Levendefødte er steget med 0,3 gris pr. kuld til 13,4, mens dødeligheden i farestalden er faldet fra 14 procent til 13 procent. Dødeligheden efter fravænning er faldet fra 4,0 procent til 3,1 procent.

Dækningsbidraget (DB) pr. årsso er steget fra 4.183 kroner til 4.770 kroner - en stigning på 587 kroner pr. årsso. Der er dog stadig store forskelle. Således kunne den dårligste gruppe på 10 besætninger med 355 søer i gennemsnit tjene godt 735.000 kroner mere pr. år ved en effektivitet som i gruppen med de 10 bedste.

Slagtesvinebesætningerne har produceret 4.835 svin mod landsgennemsnittet på 4.643. Den daglige tilvækst er steget fra 850 g i 2005 til 865 g i 2006 med et foderforbrug på 2,85 FEsv pr. kg tilvækst. Det er 0,01 FEsv pr. kg tilvækst lavere end i 2005. Kødprocenten er steget med 0,2 procent til 60,4 procent. Dødeligheden er faldet fra 4,6 procent i 2005 til 3,8 procent i 2006.

DB er steget fra 132 kroner pr. produceret slagtesvin i 2005 til 149 kroner i 2006 - med 60 øre i restbetaling.

Også hos slagtesvineproducenterne er der store forskelle i resultaterne. Således kunne den dårligste gruppe på 10 producenter med 1.220 stipladser tjene 440.000 kroner mere pr. år ved samme effektivitet som i gruppen med de 10 bedste producenter.

TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN